Smertepatienter håber på udredningsgaranti efter anerkendelse af kroniske smerter som sygdom

Pia Frederiksen fra FAKS

Kronisk smerte bliver for første gang klassificeret som diagnose på linje med andre sygdomme, når verdenssundhedsorganisationen (WHO) til maj vedtager sit næste katalog over anerkendte sygdomme. Det er dermed ikke kun et symptom på en anden sygdom.

Anerkendelsen kommer i forbindelse med en opdatering af det internationale sygdomsklassifikationssystem ICD (International Classification of Diseases and Related Health Problems).

Det får Foreningen af Kroniske Smertepatienter, FAKS, til at håbe på øgede rettigheder.

"Vi hilser nyheden om, at smerter nu fremover klassificeres som en sygdom, meget velkommen. Vi håber patientgruppen vil blive mødt af en højere grad af seriøsitet samt nogle af de patientrettigheder der ofte følger med en diagnose, eksempelvis udredningsgaranti," siger Pia Frederiksen, formand for FAKS.

Hun regner med, at det nye klassifikationssystem vil kunne bruges til at følge patienternes vej igennem systemet, altså følge udgifterne.

"Vi håber, at vi efterfølgende vil kunne dokumentere de massive samfundsøkonomiske udgifter, der følger denne patientgruppe, og få sundhedspolitikerne til at forstå nødvendigheden af et nationalt forløbsprogram for patientgruppen. Et nationalt forløbsprogram, der sætter fokus på en tidlige, tværfaglig og individuel smertebehandling," siger hun.

Stor betydning

At kronisk smerte bliver nu for første gang klassificeret som diagnose på linje med andre sygdomme får stor betydning for de cirka 20 procent af befolkningen, der lider af kroniske smerter, vurderer professor Peter Svensson fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed. Han har sammen med topforskere fra hele verden været med til at definere de nye diagnoser. Hans forskningsfelt er smerter i ansigtet og munden.

”Kroniske smerter kan man ikke måle og veje. Derfor har man hidtil ikke klassificeret dem som sygdom, men som symptom på en sygdom. Det bliver ændret nu, og det vil få stor betydning for patienter og for sundhedsvæsenet,” siger Peter Svensson.  

Arbejdet med de nye klassifikationer har været i gang i over ti år, og for nylig blev de nye smertediagnoser publiceret i det videnskabelige tidsskrift PAIN. Peter Svensson har bidraget til den del af sygdomskataloget, der handler om smerter i ansigtet og munden, som fjerdedel af befolkningen lider af.

”Smerter i ansigtet kan gå hårdt ud over livskvaliteten. Med mere præcise diagnoser kan behandlingen blive mere målrettet, fordi man går væk fra blot at betragte smerte som symptom. Nu bliver det for alvor slået fast i hele sundhedssystemet, at der skal andre former for behandling til, når det drejer sig om kroniske smerter,” siger han.

Også en gevinst for forskningen

Det nye sygdomskatalog får også stor betydning for forskningen, påpeger professor Nanna Brix Finnerup fra Institut for Klinisk Medicin og Dansk Smerteforskningscenter. Hun forsker i nervesmerter.

”I dag bliver næsten alle kroniske smertetilstande puttet i en fælles kategori. Det betyder, at man ikke kan lave registerforskning i eksempelvis nervesmerter efter kemoterapi eller diabetes. Men det kommer man til fremover, og det vil få betydning for patienterne, der fremover kan få bedre og mere målrettet behandling,” siger hun og tilføjer:

”Den rette behandling kræver den rette klassifikation. Og nu skal læger fremover i højere grad have fokus på behandling af nervesmerter og give andre former for medicin end de klassiske smertestillende som Ipren og Pamol, der ikke virker på nervesystemet.”    

Fakta:

Klassifikationssystemet hedder ICD, og bliver opdateret fra ICD-10 til ICD-11. Det indeholder koder til samtlige diagnoser og bliver brugt til registrering, når en patient kommer i kontakt med sundhedsvæsenet og bestemmer derfor, hvad der efterfølgende bliver tilbudt af behandling. Smerteklassifikationen ICD-11 er testet på en række sygehuse i tre lande.  

De peer-reviewede artikler i PAIN bliver betragtet som en konsensus, der er opnået mellem topforskere inden for de pågældende områder.