Dansk gennembrud i udvikling af vacciner

Forskere fra Københavns Universitet har designet en simpel teknologi, der hurtigt og nemt gør det muligt at udvikle en ny type vacciner. Teknikken er enkel og effektiv og vil bane vejen for effektive vacciner mod ikke blot infektionssygdomme men også kræft og andre kroniske sygdomme.

”Det helt store forskningsgennembrud består i, at vi har skabt en generel og let anvendelig platform for udvikling af en særlig type af effektive og sikre vacciner. Metodens store effektivitet åbner en ny dør til bekæmpelse af sygdomme som kræft, astma, allergi og hjertekarsygdom ved brug af vacciner. Allerede nu kan vi derfor igangsætte strategier, der skal bekæmpe nogle af de største dræbere i den vestlige verden”, siger post.doc Adam Sander, Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

Den nye teknik går ud på at efterligne strukturen for en virus. Når man har fremstillet virusstrukturen, anvendes den som en platform, hvorpå ufarlige dele af den sygdom, man vil vaccinere mod, klistres fast. Derved dannes en samlet virus-lignende struktur, som udgør et vigtigt faresignal for kroppen. Kroppens immunforsvar vil derfor danne antistoffer mod sygdommen - en mekanisme, som traditionelle vacciner har haft svært ved at aktivere. Det danske forskerholds teknologi er så effektiv, at immunforsvaret kan snydes til at rette angreb mod kroppens egne celler. Det kan anvendes til behandling af en række alvorlige sygdomme, som eksempelvis kræft, der ikke opstår på grund af udefrakommende organismer.

Nyt liv i gamle vacciner

”Vi kan se på vores forsøg, at metoden virker. Metoden er generisk, hvilket betyder, at vi kan klistre forskellige dele af sygdomsfremkaldende organismer på overfladen af den virus-lignende platform. Tidligere har det store problem været at få aktiveret immunforsvaret til at reagere i tilstrækkelig grad. Vi har manglet muligheden for let at lave en vaccine, som efterligner noget, kroppen naturligt vil reagere på, og det har vi fundet med den nye virus-lignende platform. Med andre ord har vi nu en helt unik teknologi, som giver os mulighed for at udvikle vacciner mod sygdomme, vi hidtil har stået magtesløse over for”, siger ph.d.-studerende Susan Thrane.

Vaccinegennembruddet betyder samtidig, at tidligere forskning i vacciner kan få nyt liv. Forskningen har i mange år forsøgt at finde vacciner mod for eksempel malaria, cancer og allergier, men vaccinerne har enten været for ineffektive eller farlige. Den nye forskning bringer imidlertid de ”strukturelle” byggesten, som har manglet for at gøre vaccinerne effektive. Det betyder, at den nye vaccineforskning kan springe en række mellemregninger over og gå direkte til udviklingen og forsøg med nye vacciner mod for eksempel brystkræft og allergi.

Teknikken til at udvikle den nye type af vacciner er meget enkel. Hvor vacciner hidtil har været komplicerede at udvikle og fremstille, vil det være muligt for laboratorier verden over at anvende og implementere teknologien.

”Det har hele tiden været en vigtig mission for os at stille platformen til rådighed, så forskere over hele verden kan drage nytte af den. Med vores forskning tilbyder vi et helt enkeltværktøj, så sundhedsfagfolk kan fremstille komplekse vacciner effektivt, sikkert og billigt. Det får stor betydning for lavindkomstlande, som nu kan lave vacciner til store og alvorlige folkesygdomme som tuberkulose og malaria. Der er ingen tvivl om, at de nye resultater vil få afgørende betydning for fremtidens vacciner og folkesundhed”, siger professor Ali Salanti.