Sociale medier har gjort overgangsalder til et hot emne – og det kan være en udfordring for almen praksis
Sociale medier og en forandret tilgang til evidens og sandhed i befolkningen gør det sværere for praksislæger at navigere i forhold til kvinders overgangsalder. Det mener praktiserende læge Lotte Hvas, der er en af landets førende eksperter på området. Og hendes oplevelse er kun blevet styrket efter en “besynderlig” politisk høring på Christiansborg i april.
Overgangsalderen er ifølge eksperten blevet et brandvarmt emne, og det afspejles også i almen praksis, når kvinderne kommer med hedeture og søvnforstyrrelser og andre tegn fra kroppen, som kan være hormonelt udløst.
Der tales og skrives meget om overgangsalderen lige nu, ikke mindst på de sociale medier, og ifølge Lotte Hvas dukker der en række nye krav og spørgsmål op, som lægen skal tage stilling til: Kvinder ønsker unødvendige blodprøver eller henvisning til gynækolog bare ’for en god ordens skyld’. De ønsker anerkendelse af symptomer, som i virkeligheden kan skyldes en masse andre ting, eller de gør krav på at modtage bioidentiske hormoner ’for de er vist ikke så farlige’, beretter Lotte Hvas.
Hun er tidligere praktiserende læge og forsker,og i 2022 udgav hun ’Bogen om overgangsalderen’, Hun er stadig aktiv i debatten om kvinders overgangsalder og hører ofte om uheldige konflikter mellem læger og patienter: Hun hører om læger, der ikke kan stå inde for en behandling, fordi der mangler lægefaglig dokumentation, og kvinder, der føler, at de ikke bliver taget alvorligt.
Ikke altid korrekt viden
Kvinderne har muligvis læst på sociale medier, at det er ufarligt at spise hormoner, at de skal gå efter en bestemt type hormoner, eller at man skal forvente bestemte symptomer i forbindelse med overgangsalderen. Og den viden, som kvinderne kommer med, er ikke altid korrekt.
”Det kan være en udfordring for lægerne med de mange nye fortællinger og de krav, de afføder, på trods af manglende dokumentation. Lægerne skal anerkende det, de hører, men vejlede ud fra deres faglige grundlag. Men vi må også se i øjnene, at praktiserende læger skal navigere i et presset sundhedsvæsen, hvor det også forventes af os, at vi løser andre store helbredsproblemer” siger Lotte Hvas.
Hun har i Berlingske Tidende slået et slag for, at kvinders overgangsalder ikke bliver stigmatiset, men at det er noget, vi kan tale åbent om, uden at kvinder gøres til ofre for deres egen biologi, selv om der kan være udfordringer.
”Fokus er på ultrakort tid blevet ensidigt og efterlader os – igen, igen – med et indtryk af, at kvinder er i deres hormoners vold. Uligevægtige og utilregnelige, uanset om det er i puberteten, dagene før menstruationen eller i overgangsalderen, ja, faktisk i mange år før blødningerne helt holder op,” skrev Lotte Hvas i kronikken fra marts måned.
Hun uddyber:
“Samtalen i det offentlige rum – både trykte og sociale medier – er modsætningsfuld, og lige nu foregår der en kamp om, hvordan overgangsalderen skal beskrives: Er det en fortælling om de kvinder, der har det skidt, der skal fylde, eller er det fortællingen om de mange kvinder, der navigerer fint gennem overgangsalderen og også er i stand til at se mulighederne? Begge fortællinger er ’sande’, og normalt fylder den negative rigtig meget, mens den positive fortælling bliver overset, selv om den kan fylde lige så meget i den enkelte kvindes liv.”
Høring fuld af udokumenterede tal
Lotte Hvas har også været inviteret til høring i Folketinget 17. april som en af landets eksperter på området. Med høringen ønskede Folketingets Sundhedsudvalg at belyse, hvordan sundhedsvæsenet møder og hjælper kvinder med symptomer udløst af hormonelle forandringer i overgangsalderen, fremgår det på Folketingets hjemmeside. Symptomerne og forekomsten er ikke kortlagt systematisk i Danmark, men i flere andre lande som Skotland og Sverige er der taget politisk initiativ til at kortlægge og afhjælpe problemerne, fremgår det.
”Det var en besynderlig oplevelse,” skrev Lotte Hvas efterfølgende om høringen på sin LinkedIn-profil. Ifølge den praktiserende læge, var det især invitationslisten der sprang i øjnene: Her var der en blanding af forskere og fagfolk, lægemiddelindustrien og SoMe-influencere, der skulle klæde politikerne på. Der blev fremsat forslag om offentlige menopauseklinikker, flere kvinder i hormonbehandling, større tilskud til nye behandlingsformer, flere penge til gynækologerne og et nyt forskningscenter. Det hele blev ifølge Lotte Hvas motiveret ved at fremlægge facts og tal om at kvinder i overgangsalderen har det skidt, bliver dårligt behandlet og belaster samfundet økonomisk.
”Ved høringen fik vi udokumenterede tal på bordet. Eksempelvis hørte vi, at kvinder i overgangsalderen belaster samfundet med over fire milliarder kroner årligt. Og at kvinderne er svært belastede af talrige symptomer, som de ikke får hjælp for. Hvor data stammer fra, når vi nu faktisk ikke har tal til at belyse dette, er uklart,” siger Lotte Hvas.
Hun advarer om, at vi som samfund sygeliggør og medikaliserer overgangsalderen, og for Lotte Hvas var høringen symptomatisk for et ’postfaktuelt samfund’, hvor evidens og dokumentation står svagere. Og derfor har almen praksis som borgernes indgang til sundhedsvæsnet brug for rygstøtte mere end nogensinde.
Savner input fra Indsatser for Rationel Farmakoterapi
I lyset af denne udvikling begræder Lotte Hvas, at Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) som national rådgivning ikke længere i samme grad kommer de praktiserende læger til undsætning, når det kommer til at fremskaffe dokumentation om konkrete behandlingsmetoder, fx om hvorvidt bioidentiske hormoner er bedre end de hormoner, der normalt bruges. Indsatsen er drevet af Sundhedsstyrelsen og arbejder for at fremme rationel brug af lægemidler.
”IRF har tidligere været en større hjælp for praktiserende læger, men de laver ikke længere udtømmende rekommandationslister for en hel gruppe præparater. I stedet er der nu enkelte nedslag. Inden for hormoner sker der hele tiden meget, og det er uhensigtsmæssigt at informationen om de forskellige hormontyper, og risikoen ved at tage dem, er blevet kontroversiel og at der ofte er uenighed, også blandt speciallægekollegaer. De praktiserende læger har brug for en håndsrækning mere end nogensinde før. I dag har vi i almen praksis som udgangspunkt ikke adgang til originalartikler, men er afhængige af at andre er ’talknusere’. Det kunne med fordel være IRF,” mener Lotte Hvas.
Lyt til kvinderne
Hun anbefaler praktiserende læger, at de først og fremmest lytter til kvinderne, også dem der medbringer forslag og tips fra mere ukurante kilder end Sundhedsstyrelsen.
”Praktiserende læger skal anerkende de problemer, patienten præsenterer, og forsøge at forstå, hvordan det påvirker hendes liv. Det duer ikke at sige, at det bare er naturligt, og det skal man lære at leve med. Vi skal anerkende patienterne i kraft af, at vi er personcentrerede almenmedicinere,” siger Lotte Hvas.
Medicinsk Tidsskrift: I skal lytte til patienterne, men samtidig stå fast på vores viden. Det lyder som en ret svær balancegang?
”Vi skal altid begynde med at lytte til kvindens dagsorden og anerkende og kvittere for, at vi har hørt, hvad der blev sagt – bekymringer, forventninger, forestillinger. Personcentreret medicin er 'guldet' i almen praksis. Men der er også snubletråde: En belastet dagligdag, for mange interessenter, som synes, at lægen skal gøre dit eller dat, udbrændte læger og tidsmangel, som gør, at vi ikke holder os til den metode, vi har lært. Og vi kan risikere at ende med kvinder, som ikke føler sig hørt, endnu trættere læger, hurtige henvisninger eller for mange recepter,” siger Lotte Hvas.
Sortér i symptomerne
Når kvinden har delt sin oplevelse, skal man hjælpe hende med at sortere i symptomerne, rådgiver Lotte Hvas.
”Alt er ikke overgangsalder. Når en kvinde i dag kommer til lægen grundet humørsvingninger og koncentrationsproblemer, så kan det godt være grundet overgangsalder. Men det kan også være alt muligt andet, som vi ikke må overse. Derfor skal vi udnytte, at vi som praktiserende læger ofte kender til patientens liv og omstændigheder. Der kan også være forhold som stress eller en skilsmisse, der spiller ind. Med nogle af kvinderne når vi aldrig et slutfacit – tingene påvirker hinanden, og der er sjældent kun én årsag, men vi kan være til hjælp ved at sortere sammen med dem.”
Tilbyd hormoner ved nedsat livskvalitet
Hos kvinder, hvor livskvaliteten er nedsat grundet symptomer, er det relevant at tilbyde hormonbehandling.
”Selv om det kan være forbundet med en risiko, er det ikke noget unikt for hormoner – al behandling kan give bivirkninger. Men i sidste ende er det kvinden, der skal afgøre, om risikoen bliver opvejet af den gavnlige effekt,” siger Lotte Hvas.
Hun tilføjer:
”Men vi skal ikke tilbyde hormonbehandling uden grund. Og man skal ikke glemme muligheden for lokal behandling i forbindelse med slimhindeproblemer. Det kan gøre en verden til forskel for kvinderne.”
Forskere ønsker at udvikle værktøjer til kvinderne
Kvinders overgangsalder er også i søgelyset på universiteterne. Maria Hybholt er lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet og forsker i kvinders overgangsalder fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv.
Hun understreger, at overgangsalderen er kompleks, og beretter, at mange kvinder selv ønsker at undgå hormonbehandling og på egen hånd vil håndtere overgangsalderen.
”Mange af kvinderne mangler ofte de rette værktøjer. Derfor interesserer vi os for, hvorvidt man kan anvende fysisk aktivitet, kost, organisering af hverdagsliv og arbejdslivs-initiativer. Hvordan kan kvinder træne, når de kommer i overgangsalderen for at lindre visse symptomer, hvilke tiltag kan arbejdspladserne gøre for at støtte, og hvordan kan familie og fritid bidrage til en lettere overgang,” skriver Maria Hybholt i en mail.
Lotte Hvas er meget inspireret af den forskning, som Maria Hybholt er involveret i, men hun er usikker på, hvor mange konkrete værktøjer eller interventioner, man kan udvikle til kvinder i overgangsalderen.
”Først og fremmest handler det om at give kvinder viden om, hvad der sker i deres krop, og hvad de selv kan gøre. Det er lidt med overgangsalderen, som når man bliver gravid. Først når det er indtruffet, har man muligheden for rigtigt at forholde sig til det. Kvinderne er forskellige, og deres behov er forskellige, så der vil være lige så mange forskellige tilgange. Kvinderne er nødt til at lytte til kroppen og læne sig ind i det, og dernæst række ud, så de får den hjælp, de har brug for”.