"I den tid vi har eksisteret som center, er vores teknologibudget steget med en faktor 3, men på trods af dette kan behovet for behandling med insulinpumper ikke dækkes” fortæller Liselotte Fisker.
Steno-center i Aarhus sætter prop i bevillinger til nye insulinpumper
Flere personer med type 1-diabetes på Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA) ærgrer sig over at få nej til bevilling af en insulinpumpe, som de ellers ville have gavn af, mens det er muligt at få adgang til teknologien på andre hospitaler. Årsagen er, at der ikke er økonomi til at dække alles behov resten af 2024, forklarer Liselotte Fisker, cheflæge på SDCA.
”Diabetesteknologien har udviklet sig hastigt, men desværre er økonomien ikke fulgt med. I den tid vi har eksisteret som center, er vores teknologibudget steget med en faktor 3, men på trods af dette kan behovet for behandling med insulinpumper ikke dækkes” skriver Liselotte Fisker i en mail til Medicinsk Tidsskrift.
Forskning har vist, at personer med type 1-diabetes opnår bedre stabilisering af blodsukkeret, færre tilfælde af for lavt blodsukker og generelt mere fleksibilitet i livet med den nyeste diabetesteknologi som kaldes AID (Automatic Insulin Delivery) systemer. Der findes endnu ikke nationale danske retningslinjer for behandling med disse nye insulinpumper.
Men i anden halvdel af 2024 har SDCA’s ledelse altså set sig nødsaget til kun at bevillige insulinpumper til få børn med ’absolut behov’ vurderet ud fra den regionale retningslinje for børn samt til enkelte svært-behandlelige voksne eksempelvis de med et meget højt langtidsblodsukker (HbA1) på trods af forsøg på optimering.
Liselotte Fisker uddyber, at finansieringen af insulinpumperne og glukosesensorer skal gå fra afdelingens samlede budget. Hvis det budget ikke øges, vil afdelingen altså ikke kunne tilbyde de patienter, der kunne have gavn af en insulinpumpe, muligheden.
”Hvis ikke budgettet øges, har vi ikke mulighed for at øge antallet af personer, der behandles med insulinpumper, da vi jo løbende skal sørge for indkøb til de eksisterende pumpebrugere. Vi ser løbende på alle de steder det er muligt at justerer i vores udgifter, for at sikre den bedste behandling for flest muligt under de givne økonomiske vilkår.”
Hun fortsætter:
”Budgettet skal dække al diabetesteknologi, hvilket også omfatter selve den løbende drift med ampuller, infusionssæt, sensorer med mere – og det er jo en vedvarende udgift, når en behandling er påbegyndt. Når vi allerede tidligt på året kan se, at der ikke er plads i budgettet til at øge antallet, der er i behandling med pumpe, er vi nødt til at holde pause med opstart af nye forløb, da vi ellers ikke kan betale for de igangværende forløb, herunder betaling af sensorer som basisbehandling.”
Regionerne skal på banen
På patientforeningen Type 1 – Tænketank for Diabetes’ Facebook-gruppe svirrer rygter om de opbremsede bevillinger, og patientforeningen har kontaktet samtlige diabeteshospitaler i landet for at se, om det kun er i Aarhus, at problematikken melder sig. De mangler fortsat svar fra nogle af stederne, men overordnet er billedet ret tydeligt: Det er i Region Midtjylland, hvor det er svært at få bevilliget en pumpe.
”Det er jo absurd, at den ene region kan give bevilling til en insulinpumpe, mens den anden ikke kan. De skal spare over en halv milliard i Region Midtjylland, men andre regioner skal jo også spare. Så hvorfor ser det ud til at ramme hårdest i Region Midtjylland? For eksempel har en kvinde på 32 år tilsyneladende fået at vide, at hun kommer til at vente fire år, før hun kan blive bevilliget en pumpe. Folk prøver frit sygehusvalg for at få hjælp, og nogle har held med at komme ind i Region Hovedstaden og få pumpe den vej,” siger Tine Filges, formand for Type 1.
Liselotte Fisker er enig i, at det ikke bør være sådan, at man som dansker med type 1-diabetes kan få insulinpumpe i en region, men ikke i en anden.
”Videnskaben viser, at behandling med de nyeste systemer med insulinpumper virker på selve glukose-regulationen, og personer med type 1-diabetes får et bedre liv med teknologien. Det skal selvfølgelig ikke være bopæl, der afgør, om man får adgang til en insulinpumpe. I Region Midtjylland får vi et årligt budget, og på trods af stor stigning i dette budget kan økonomien ikke følge med i forhold til behandling med de nye systemer. Udgifterne akkumulerer for hvert år, og så længe budgettet ikke følger med, kan vi ikke gøre meget,” siger Liselotte Fisker.
Derfor kan det meget vel ske, at der bliver sat prop i bevillingerne igen til næste år, hvis ikke en myndighed træder ind og træffer en beslutning om at lade pengene følge behovet.
”Vi har brug for en driftsopnormering, så økonomien følger den stigende udgift til insulinpumperne. Vi har tidligere været igennem et lignende forløb med glukosemålere. Det var først efter vurdering af behandlingseffekt af glukosemålere i Behandlingsrådet, at regionerne samlet traf beslutning om, at der skulle afsættes et selvstændigt budget til glukosemålere til alle personer med type 1-diabetes. Det er en lignende beslutning, der skal træffes med hensyn til insulinpumper,” siger Liselotte Fisker.