Medicinoverforbrugshovedpine er en kompleks diagnose med gode behandlingsmuligheder

Medicinoverforbrugshovedpine (MOH) er en kompleks hovedpine, der kan være svær at diagnosticere. Men når først diagnosen er på plads, viser dansk forskning, at den mest effektive behandling er medicinsanering i kombination med forebyggende behandling.

At stille den rette hovedpinediagnose kan være en udfordrende disciplin. Når der kommer et overforbrug af medicin med i cocktailen, bliver opgaven ikke nemmere. Det er det, der sker, når en patient lider af medicinoverforbrugshovedpine (MOH).

Det starter altid med en tilgrundliggende hovedpine – ofte migræne, spændingshovedpine eller posttraumatisk hovedpine, som bliver fejlbehandlet eller selvbehandlet af patienten, og over tid opstår der en ond cirkel, hvor medicinen ender med at forværre symptomerne. Patienten oplever at skulle skrue op for dosis eller hyppighed af medicinen for at mærke en effekt.

Louise Ninett Carlsen, læge og ph.d., er tilknyttet  Dansk Hovedpinecenter. Hun mener, det er vigtigt, at praktiserende læger bliver klædt ordentligt på til at kunne håndtere patienter med MOH i deres klinik.

”Med få greb kan man komme meget af hovedpinen til livs og øge livskvaliteten betydeligt hos patienten. Det er en opgave, der med fordel kan varetages i almen praksis. Samfundsøkonomisk sparer det et behandlingsled, og for patienten er det også nemmere at blive behandlet hos egen læge end at skulle på venteliste hos en neurolog,” siger Louise Ninett Carlsen.

Den svære diagnoseproces

Det store spørgsmål er, hvordan man identificerer og diagnosticerer MOH.

”Det vigtige er at få en god historik på patienten – gerne helt tilbage til barndommen. Man skal spørge til, hvornår patienten første gang havde hovedpine, hvornår det er eskaleret, om patienten har haft sygedage på grund af sin hovedpine, og hvor tit det kommer,” forklarer Louise Ninett Carlsen og tilføjer:

”Er der tegn på neurologiske udfald, eller er man i tvivl, om der kan ligge noget alvorligt bag, skal man hellere henvise til en CT- eller MR-scanning en gang for meget end en gang for lidt.”

Tommelfingerreglen er, at hovedpinen skal være kronisk og være tilstede minimum 15 dage per måned i en periode på tre måneder. Samtidig skal der være et overforbrug af smertestillende medicin, hvor patienten indtager triptaner, ergotaminer, opioder eller en kombination af de forskellige minimum 10 dage i løbet af en måned.

”Det er en god idé at bede patienten om at føre hovedpinedagbog over en måned. Mange patienter tænker ikke over, at smertestillende medicin mod for eksempel ledsmerter også har indvirkning i den samlede pulje, så det skal man være tydelig omkring,” siger Louise Ninett Carlsen.

Kombination har bedst effekt

Når MOH-diagnosen er stillet, er første step at stoppe den uhensigtsmæssige behandling af hovedpinen. De danske anbefalinger lyder på at stoppe helt med smertestillende behandling i to måneder.

”I starten kan patienten få en såkaldt rebound hovedpine, som er en svær hovedpine, der kan give fravær fra arbejde og stille krav til, at man planlægger sit liv efter at have ro i den periode. Man må gerne symptomlindre med nødmedicin, for eksempel kvalmestillende medicin eller antihistamin, hvis det giver mening. Nogle patienter foretrækker en langsom nedtrapning af den smertestillende medicin for at mindske reboundet, men det virker bedst med en kold tyrker,” fortæller Louise Ninett Carlsen.

I andre lande behandler man også MOH med forebyggende behandling, og det har fået Dansk Hovedpinecenter til at undersøge effekten af metoden gennem et forskningsprojekt, som Louise Ninett Carlsen er førsteforfatter på.

”Vi sammenlignede den danske model med den forebyggende løsning og med kombinationen af de to behandlinger. Der var klart bedst effekt ved kombinationen af forebyggende behandling og medicinsanering af den smertestillende medicin,” siger hun. 

Der ligger altid en grundhovedpine bag MOH, og den er vigtig at identificere, især når man skal finde frem til den rette forebyggende behandling.

”Ved migræne forebygger man med eksempelvis betablokkere eller anden blodtryksmedicin i henhold til Det danske referenceprogram fra 2020. Antiepileptika har også god effekt på nogle og ikke andre. Lige nu deltager Dansk Hovedpinecenter i et stort multicenterstudie for at undersøge mulighederne for at optimere den forebyggende behandling. Det bliver interessant at se,” siger Louise Ninett Carlsen, der opfordrer til at følge op efter et år for at mindske risikoen for tilbagefald, uanset behandling.

En pædagogisk opgave

Selvom hele humlen i MOH er medicin, opfordrer Louise Ninett Carlsen til også at kigge på nonfarmakologiske behandlingsmetoder.

”Inaktivitet er en stor synder både ved migræne og spændingshovedpine. Derfor kan det i nogle tilfælde være en fordel at henvise til en fysioterapeut. Hos nogle har akupunktur også en god effekt. Stress og traumer kan også have en påvirkning, og her kan en psykologhenvisning være løsningen. I virkeligheden er der en stor pædagogisk opgave i at informere patienten om, at der faktisk er ting, man kan gøre for at få det bedre. Hovedpine kan have en stor negativ virkning på patientens hverdag med angst for næste anfald, så det er vigtigt at berolige patienten,” siger Louise Ninett Carlsen.