Opdateret vejledning: Knoglemarkør-test skal få flere til at følge osteoporosebehandlingen
Hver anden osteoporosepatient følger ikke behandlingen. Det vil man med en ny behandlingsvejledning til almen praksis gerne ændre på. Vejledningen indeholder et nyt redskab. Med en knoglemarkør-test kan man efter få måneder kontrollere behandlingseffekt, og håbet er, at det vil få patienterne til at holde fast.
Selvom osteoporose er en folkesygdom, så har der ikke været en behandlingsvejledning til almen praksis i mange år. Den gamle behandlingsvejledning er fra den tid, hvor østrogen var den primære behandling. Men fra næste uge – uge 38 – skulle der ligge en ny, opdateret elektronisk vejledning klar. Vejledningen retter sig mod kvinder efter overgangsalderen og mænd over 60 år.
Praktiserende læge Johan Reventlow har været formand for arbejdsgruppen bag den nye behandlingsvejledning, og han fortæller, at den først og fremmest giver et samlet overblik.
”Det er en vejledning for, hvordan man systematiserer behandlingen i praksis, og for hvornår man skal være opmærksom på behandling. Vi har en behandlingsvejledning, hvor vi prioriterer alendronat som førstelinje-behandling og som andenlinje aclasta og dernæst prolia, som er langt dyrere for sundhedsvæsenet, fordi den behandling er livslang,” siger han og fremhæver, at man som noget nyt er opmærksom på, hvordan en behandling belaster sundhedsvæsenet. For eksempel om en behandling er på sygehus eller i almen praksis, og hvad omkostningerne er.
Og så er der én anbefaling, som er helt ny:
”I vejledningen anbefaler vi en blodprøve, hvor man efter tre eventuelt seks måneders behandling kan kontrollere effekten af behandlingen med knoglemarkører. Lige nu er det kun i Region Hovedstaden, man kan teste for knoglemarkører, men det lader til, at den også kommer i Region Sjælland. Der er lidt forskellige anbefalinger i regionerne. Men jeg tror, at det kommer til at gå rimeligt hurtig,” siger Johan Reventlow.
Han tilføjer, at hvis man ikke kan overtale sit laboratorie til at tage blodprøven, så må patienten nøjes med en DXA-scanning efter to til tre år, som vanligt.
Patienter oplever, at det nytter
En af udfordringerne for behandling af osteoporose er, at omkring halvdelen af patienterne ophører med behandlingen før tid. Det er der blik for i den nye vejledning:
”Vi lægger op til, at almen praksis får mulighed for at organisere sig, så de i højere grad kan følge op på patienterne, og det vil også betyde, at flere følger behandlingen,” siger Johan Reventlow. Tanken er også, at testen for knoglemarkører er med til at motivere patienter til at holde ved, understreger han:
”Man kan hurtigt se, at det er en virksom behandling, og det er godt af flere grunde. Dels skal man ikke gå i op til tre år, før man ved, om behandlingen virker eller ikke virker, og måske behøver man ikke tage en DXA-scanning efter to år, hvilket vil være en ikke uvæsentlig besparelse for sundhedsvæsenet. Desuden vil en blodprøve efter et par måneder, hvor man kan fortælle patienten, at behandlingen virker, gøre det meget nemmere for patienten at blive ved med at følge behandlingen.”
Knoglemarkører er et område, der stadig forskes meget i. Johan Reventlow forklarer, at den i dag ikke kan bruges til at stille diagnosen osteoporose.
”Det kan eventuelt bruges, når behandlingen er stoppet for at se, om der er behov for genoptagelse af behandling, men det har vi ikke med i vejledningen,” fortæller han og tilføjer, at det ikke har været nemt at få knoglemarkører med i behandlingsvejledningen, fordi nogle mener, det er for usikkert, mens andre er bange for økonomien. Endelig gør vejledningen også en del ud af, at man ikke får sygeliggjort folk.
”Når man få sat diagnosen på, så tør folk nærmest ikke bevæge sig. Og så bliver knoglerne dårligere. Derfor gælder det om, at folk ikke skal føle sig syge.”
Artiklen er en opdateret udgave af en artikel, der har været bragt i printmagasinet Medicinsk Tidsskrift