Den mest klimavenlige patient er en velbehandlet patient

Medicinrådet anbefaler i den nationale basisliste 2026 de praktiserende læger, at patienter med KOL som udgangspunkt behandles med pulverinhalatorer af hensyn til klimaet. Men anbefalingen er ikke en facitliste, understreger KOL-ekspert Ulla Møller Weinreich, som for at gøre valget lettere for den praktiserende læge også efterspørger en national ’grøn substitutionsliste.’

Medicinrådet anbefaler i årets basisliste pulverinhalatorer som førstevalg, og ved lav indsugningskraft eller ringe håndteringsevne anbefales spray, eventuelt i kombination med en spacer. Selvom det kan lyde omsonst at koble klimahensyn sammen med inhalationsbehandling til patienter med KOL, er der en væsentlig klimaforskel mellem de to inhalationstyper. Drivgasbaserede sprayinhalatorer indeholder drivhusgasser (HFC-gasser), der har en høj klimaeffekt, mens pulverinhalatorer har et væsentligt lavere klimaaftryk.

Danske Regioner har samtidig sat ambitiøse klimamål om at reducere deres CO2-udledning frem mod 2035, hvor ikke kun energiforbrug og transport, men også valg af lægemidler er kommet i fokus i regionernes klimaarbejde. I 2022 udledte regionerne 3,3 millioner tons CO2e, hvoraf cirka en fjerdedel kommer fra medicin.

Markant CO2-udledning

Men selvom klimabelastningen fra drivgasbaserede sprayinhalatorer har været genstand for stigende opmærksomhed de senere år, viser en ny analyse fra Kraka Economics, at forbruget af triplebehandling i sprayform til patienter med moderat til svær KOL omtrent er fordoblet siden 2020.

”Hvis vi skal nå i mål med at nedbringe klimaudledningen, og hvis sundhedsvæsenet skal nå de 2030 klimamål, der er aftalt, så bør medicinske behandlinger også regnes med. For en patient med KOL udgør brugen af sprayinhalatorer omtrent fem procent af individets samlede klimaudledning, hvilket betyder, at patientens klimaaftryk kan reduceres med en tyvendedel, hvis der også fokuseres på behandlingsvalg. Naturligvis med patientens helbred som primære hensyn.”

Det siger Mikael Bjørk Andersen, der er hovedarkitekten bag notatet ’Stort klimapotentiale ved at overgå til klimavenlige sprayinhalatorer’ fra Kraka Economics, hvor han er cheføkonom.

Landets fem regioner satte i 2022 satte et samlet mål om at reducere deres udledninger med 50 procent i 2035 i forhold til 2022. Region Hovedstaden har sidenhen øget ambitionsniveauet til 50 procent reduktion inden 2030. Målet om at reducere udledningen kan dog endnu ikke aflæses i de data, der beskriver salget af triplebehandling til KOL, siger Mikael Bjørk Andersen.

En del patienter med moderat til svær KOL behandles i dag med tripleinhalatorer, der findes både i pulverform og sprayform – og det er forbruget af tripleinhalatorer, der siden 2020 er steget markant herhjemme.

I 2020 blev der i alt solgt 156.000 inhalatorer, mens der i 2025 forventes at blive solgt 346.000 inhalatorer, svarende til en stigning på 120 procent. Heraf er salget af pulverinhalatorer steget fra cirka 50.000 til cirka 150.000, mens salget af sprayinhalatorer er steget fra cirka 102.000 til 191.000.

De omtrent 190.000 sprayinhalatorer, der langes over apotekernes diske, har en målbar effekt på klimaet. I 2025 svarer den årlige udledning fra de to sprayinhalatorer til behandling af KOL til 6.050 tons CO2, når man kigger på klimabelastningen i et 100-årigt perspektiv, og 16.400 tons CO2, når klimabelastningen ses over et 20-årigt perspektiv. Jo kortere tidshorisont man måler over, desto større bliver klimaeffekten af HFC-gasserne. Det er en markant stigning i forhold til 2020, hvor udledningerne var cirka det halve.

Skift fra spray til pulver

Selvom Medicinrådet anbefaler pulverinhalatorer, hvor det er muligt, er et skift fra spray til pulver ikke den rigtige løsning for alle patienter med KOL. Valget af inhalator bør altid bero på en individuel klinisk vurdering, understreger Ulla Møller Weinreich, som er ledende overlæge ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Aalborg Universitetshospital, professor ved Aalborg Universitet og formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS).

”Man er nødt til at lave en personlig vurdering af den enkelte patient, fordi man er nødt til at tage sugekraft med i overvejelserne, ligesom man er nødt til at have patientens kognitive evner med i sin vurdering.”

Ulla Møller Weinreich peger på, at nogle patienter ganske enkelt ikke kan skabe det nødvendige inspiratoriske flow til en pulverinhalator, mens andre har kognitive eller praktiske udfordringer, der gør en sprayinhalator med spacer til den bedste løsning. Samtidig ændrer patienternes fysiske formåen sig ofte i takt med sygdommens udvikling, hvilket betyder, at det inhalationsdevice, der fungerer i dag, ikke nødvendigvis er det rigtige senere i sygdomsforløbet.

”Man kan ikke forvente, at et liv med KOL kan leves med den samme inhalator hele vejen igennem. Når patienterne bliver muskulært svækket, bliver de også svækket i evnen til at inhalere.”

Valget er ikke ligetil

Alligevel mener Ulla Møller Weinreich, at det er fornuftigt at tænke klimaet ind i behandlingen af patienter med KOL – hvilket også er tanker, som flere af hendes patienter gør sig.

”Herude i Udkantsdanmark taler jeg ofte med patienter, som bekymrer sig over, hvordan deres behandling kan belaste klimaet mindst muligt. Så patienterne er bestemt interesserede i at holde deres egen klimabelastning så lav som muligt. Men vi skal først og fremmest sørge for, at patienterne får den behandling, de bedst kan håndtere. For den grønneste patient er den mest velbehandlede patient,” siger Ulla Møller Weinreich og peger på, at det at sikre KOL-patienter en god sygdomskontrol i virkeligheden hænger godt sammen med at have fokus på klimaet.

”For hvis vi ser på klimaaftrykket hos en patient med KOL, så ser det forskelligt ud hos en, der får en medicinsk behandling, der har effekt, kontra en patient, der får en behandling, som ikke dur. Sidstnævnte risikerer at skulle babu-babu med ambulance på hospitalet med en, to eller flere eksacerbationer – og så ryger fidusen. Derfor er det utroligt vigtigt i den her ligning, at vi også får en stabil patient i så høj grad, det overhovedet kan lade sig gøre,” siger Ulla Møller Weinreich og peger på, at hvis to inhalatorer virker ligeværdige i behandlingen, og den ene er mere klimavenlig end den anden, så er det klimavenlige valg i den situation bestemt den bedste.

Valget er dog ikke nødvendigvis så ligetil, for på apoteket kan det klimavenlige valg fravælges til fordel for det billigste præparat i lægemiddelgruppen, hvis ikke lægen har noteret ”ejs” (ej substitution) på recepten. Ifølge Ulla Møller Weinreich er der betydelige forskelle på klimaaftrykket fra de enkelte sprayinhalatorer. Derfor risikerer en substitution, der alene bygger på pris, at føre til et præparat med en højere CO₂-udledning end det, lægen oprindeligt har valgt.

En pind i det grønne hjul

Med andre ord: Det er ikke sikkert, at lægens klimabevidste valg følger patienten hele vejen til apoteket og hjem i sofaen. Ifølge Ulla Møller Weinreich kan en patient blive substitueret til en anden inhalator, selvom lægen bevidst har valgt den medicinske behandling ud fra både kliniske og klimamæssige hensyn. Dermed risikerer intentionen bag ordinationen at gå tabt.

”Hvis vi virkelig mener det her med at være klimavenlige i vores behandlingsvalg, er vi også nødt til, udover at kigge på pengene, at kigge på en grøn profil. Det hjælper intet, hvis vi har tænkt klimavenligt, når vi skriver en recept, at der er mulighed for at substituere til noget, som udleder fire gange så meget CO₂, når man kommer på apoteket,” siger Ulla Møller Weinreich.

Hun mener samtidig ikke, er realistisk at forvente, at praktiserende læger skal have detaljeret viden om klimaaftrykket fra de mange forskellige inhalatorer, samtidig med at de skal holde sig opdateret på behandling af en lang række andre sygdomme. Hvis klimahensynet skal spille en større rolle i valg af inhalationsbehandling, bør systemet derfor i højere grad understøtte lægernes beslutninger.

”Ligesom vi har en økonomisk substitutionsliste, kunne vi måske også have en grøn substitutionsliste,” siger hun og foreslår, at der udvikles et nationalt overblik, som gør det lettere at vælge den mest klimavenlige inhalator inden for den enkelte lægemiddelgruppe.

Indsigt i inhalatorer er vigtig

Samtidig peger Ulla Møller Weinreich på, at det store udvalg af både spray- og pulverinhalatorer stiller øgede krav til de praktiserende læger. Patienternes behov ændrer sig over tid, og det inhalationsdevice, der fungerer godt for én patient, er ikke nødvendigvis det rigtige for en anden. Derfor er det nødvendigt at have et bredt kendskab til de forskellige inhalatorer og deres anvendelse.

”Jeg håber, at de praktiserende læger har overblik over et bredt sortiment af inhalationsmedicin til KOL, som de mestrer. Så bliver det lettere at undervise patienterne i at tage deres medicin korrekt. Derudover skal vi overveje, om vi kan tage det grønneste valg og bruge en pulverinhalator til vores patienter med KOL. Men vi er nødt til at vælge en løsning, der gør, at patienten forbliver stabil,” siger hun.

Ifølge Ulla Møller Weinreich gælder undervisningen ikke kun patienterne. Også sundhedsprofessionelle har brug for løbende at genbesøge deres viden om inhalationsteknik, fordi området udvikler sig, og fordi korrekt anvendelse af de mange inhalatorer er afgørende for behandlingseffekten.

”Vi læger bør løbende opfriske, hvordan man tager inhalationsmedicin. Vi er nødt til at vedligeholde vores viden på området. Særligt fordi der er en lang række inhalatorer, vi skal håndtere – og der kommer nye til,” siger hun.

Nye sprayinhalatorer med drivgasser med et markant lavere klimaaftryk er begyndt at blive introduceret, og ifølge Ulla Møller Weinreich vil de kunne give lægerne flere behandlingsmuligheder. Patienter, der fortsat har behov for en sprayinhalator, vil dermed i højere grad kunne få en behandling med et væsentligt lavere klimaaftryk.

Der findes nu et klimavenligt alternativ til en tidligere generation af sprayinhalatorer, og det har et vist klimapotentiale, siger Mikael Bjørk Andersen. Udviklingen betyder, at klimaaftrykket ikke længere kan vurderes alene ud fra, om en inhalator er pulver eller spray. Der kan også være forskelle i klimaaftrykket mellem forskellige sprayinhalatorer afhængigt af den anvendte drivgas. Ifølge Kraka Economics vil en udskiftning til de nye sprayinhalatorer med næsten CO₂-neutrale drivgasser kunne reducere regionernes samlede medicinrelaterede CO₂-udledning med mellem 0,6 og 2,6 procent, afhængigt af region.

Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts magasin fra september 2026