Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift

Risikoen for at blive ramt af hjertekarsygdom bliver markant mindre for kvinder, der ammer.
Risikoen for at blive ramt af hjertekarsygdom bliver markant mindre for kvinder, der ammer.

Amning beskytter mod hjertekar-sygdomme

Et nyt studie viser, at kvinder, der ammer, har op mod 30 procent lavere risiko for at få hjertekar-sygdomme.

”Indtil nu har man mest fokuseret på amning for børnenes skyld. Men dette studie viser, at amning også har en gavnlig effekt for moderen,” siger Helene Kirkegaard, der er en af forskerne bag det nye studie.

Det er forskere fra bl.a. Insitut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, der har kigget på data fra det store danske kohorte-studie ”Bedre Sundhed for Mor og Barn”, som 100.000 danske kvinder har deltaget i.

Forskerne inddelte kvinderne i tre grupper: Kvinder, der havde ammet mindre end 20 uger, kvinder der havde ammet i 20-40 uger, og kvinder der havde ammet over 40 uger. Studiets resultater viser, at amning har en mærkbar beskyttende effekt.

”Det ser ud til, at kvinder, der ammer mere end 20 uger, har 20-30 procent lavere risiko for hjertekar-sygdomme end kvinder, der ammer mindre end 20 uger. Den beskyttende effekt ses altså allerede ved 20 ugers amning. Der er dog ikke den helt store ekstra effekt ved at amme over 40 uger,” siger Helene Kirkegaard fra Institut for Folkesundhed.

Hjertekar | 28, aug 2021

Biomarkører forbundet med hjertekarsygdom hos kortuddannede

ESC: Fundet af biomarkører som kan forbindes med hjertekarsygdom og dårlige…

Tidligere studier har også fundet en beskyttende effekt af amning i forhold til hjertekar-sygdomme, men her har man kigget på midaldrende kvinder. Det er ifølge Helene Kirkegaard første gang, et dansk forskningsprojekt undersøger effekten på yngre kvinder.

Studiet er også det første af sin slags, der har taget højde for kvindernes BMI og taljemål, da disse kan påvirke både amningen og som bekendt også risikoen for hjertekar-sygdomme.

Hjertekar | 03, feb 2016

Evidens for ny behandling af hjertesvigt

Læger med hjertesvigt-patienter bør rykke midlet empaglifozin længere frem i skuffen,…

”Når man sammenligner kvinder, der har nogenlunde samme kropsbygning, så er der stadigvæk en effekt af amning. En kvinde, der ammer længere, har en lavere risiko for hjertekar-sygdomme end en kvinde, der ikke gør, og denne effekt skyldes altså ikke forskel i deres kropsbygning,” siger Helene Kirkegaard.

”Måske skyldes amningens beskyttende effekt, at amning har en slags ”reset-funktion”, der er med til at få de metaboliske ændringer under graviditeten tilbage til niveauet før graviditeten. Det er i hvert fald en af teorierne,” siger hun.