Almen praksis får forstærket rolle i svangreomsorgen

I nye anbefalinger om svangreomsorg fra Sundhedsstyrelsen har praktiserende læger en større rolle at spille. De skal i højere grad forebygge og opdage særlige udfordringer hos kvinderne - for eksempel psykisk mistrivsel. 

De praktiserende læger skal således fungere som et endnu stærkere bindeled i kvinders graviditetsforløb.

“I de nye anbefalinger har de praktiserende læger en forstærket rolle i at forebygge og opdage særlige udfordringer hos kvinderne eller familierne, og så lægger de i højere grad vægt på, at familien skal anses som en helhed og fokus ikke kun skal være på den gravide. Der er dog ikke revolutionerende ændringer i de nye anbefalinger, og de bygger derfor på mange af de samme principper som tidligere,” siger praktiserende læge Pernille Vieth, der har været med til at udarbejde anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe.. 

De nye anbefalinger om svangreomsorg udkom i midten af september 2021 fra Sundhedsstyrelsen og henvender sig bredt til al sundhedspersonale, der er involveret i svangreomsorg. Anbefalingerne erstatter dermed de forrige retningslinjer fra 2013. 

Psykisk trivsel i fokus

Et af de områder, hvor almen praksis får en understreget rolle, er fokus på mental sundhed for både den gravide og partneren. Her gælder det om at opdage eventuelle udfordringer som mistrivsel, depression eller stress, som kan påvirke familien og graviditeten.

“Der er set en stigning i psykisk mistrivsel i samfundet de senere år, viser undersøgelser, og det afspejler sig også hos de gravide, hvor der kan være mentale udfordringer både i graviditeten, fødselsforløbet, og efter barnet er født. Det er vigtigt, at der er et fokus på det, så vi i højere grad kan give familierne støtte så tidligt som muligt,” siger Pernille Vieth.

Særligt er det centralt, at der er god tid ved den første svangreundersøgelse i almen praksis, hvor det er vigtigt at identificere de områder, der kan give udfordringer hos både den gravide og hendes partner. Pernille Vieth forklarer, at det eksempelvis kan være ved tidligere diagnoser som stress, angst og depression eller andre sundhedsudfordringer. 

“Det er vigtigt, at vi ved den første konsultation får afdækket familiens ressourcer og udfordringer. Det gør, at vi ved, hvor der skal sættes ind, som med livsstilsændringer, kommunale tilbud eller oftere sundhedspleje besøg, som kan nedsætte belastningen for familierne. Det kan eksempelvis være, at en familie har brug for et besøg fra sundhedsplejersken allerede i graviditeten for at blive tryg, og det er vores rolle i almen praksis at være opmærksom på det,” siger Pernille Vieth.

Hun understreger samtidig vigtigheden i, at praktiserende læger udarbejder så detaljeret beskrivelser som muligt til jordemoder, sygehus og sundhedsplejen ved første svangrebesøg, da det udgør fundamentet for hele den gravides forløb.

Fokus på midtergruppen

Et andet område, hvor almen praksis i højere grad skal sætte ind, er for de kvinder, der ligger i midten af risikogrupperne. Ifølge Pernille Vieth er primær og sekundær sektorerne rigtig gode til at identificere de gravide, som er i særlig høj risiko for at have udfordringer i løbet af graviditeten eller efter, men mindre gode til at fange kvinderne i midten af risikogrupperne.

“Vi skal være bedre til at fange de kvinder, der ligger i midten af risikovurderingerne, og det kræver et større fokus, så vi kan klæde dem bedre på. Det kan eksempelvis være udiagnosticeret ADHD, tidligere stress eller spiseforstyrrelser, der kan give udfordringer, der påvirker kvinden og barnet, og der skal vi sætte ind langt hurtigere i almen praksis,” siger hun.

I høj grad handler det om, at alle sundhedsfaglige og især praktiserende læger skal være gode til hele tiden at revurdere de vurderinger og anbefalinger, de har lavet til eksempelvis hospitalet eller sundhedsplejersken, særligt hvis der er noget i forløbet, der ændrer sig, lyder det fra Pernille Vieth. 

“Gennem hele graviditetsforløbet skal vi sundhedsprofessionelle huske at revurdere risikovurderingen af den enkelte gravide. Ofte har vi den fordel i almen praksis, at vi kender kvinderne og familierne i forvejen, men selv i de tilfælde skal vi hele tiden være opmærksomme på ændringer både sundhedsmæssige og psykiske,” siger hun.

Derudover er der også et større fokus på familiedannelse og at anse familien som en helhed i stedet for kun at fokusere på kvinden. Det sker både i takt med samfundets udvikling, men også da det kan have stor betydning for barnets trivsel efterfølgende, forklarer Pernille Vieth.

“Der er kommet et større fokus på partnerens ressourcer både personligt og tidsmæssigt, som det også ses af den aktuelle debat og deling af barsel. Vi ved, at et ressourcestærkt netværk i form af partner, familie eller venner er en stor støtte for den gravide. I de tilfælde, hvor den gravides netværk er spinkelt, kan sundhedsvæsenet være med til at give mere støtte, men det kræver, at vi får øje på det.”

Prækonceptionel rådgivning

De nye anbefalinger berører også det prækonceptionelle område blandt andet i takt med, at et stigende antal danskere har udfordringer med at få børn. I de nye retningslinjer fremgår det, at der med fordel på sigt kan sættes mere systematisk ind med prækonceptionel rådgivning i almen praksis til par, der ønsker at blive forældre. 

I Sundhedsstyrelsens første udkast af anbefalingerne fremgik det, at alle kvinder skulle have prækonceptionel rådgivning, hvilket mødte kritik fra almen praksis, da det ville kræve mange ressourcer og ramme skævt.

“Det giver ikke mening, at vi som praktiserende læger i højere grad skulle opspore vores patienter i den fødedygtige alder, da det vil kunne virke grænseoverskridende for kvinderne og kræve utrolig mange ressourcer i almen praksis. I stedet giver det mening at give god rådgivning og gøre det til et fokusområde, hvis kvinderne eller mændene selv fortæller, at de gerne vil have børn,” siger hun og peger særligt på rådgivning som livsstilsændringer.

Efter kritikken fra bl.a. DSAM blev anbefalingerne ændret, hvor der står, at den praktiserende læge ved behov kan tilbyde prækonceptionel rådgivning, men at “prækonceptionel rådgivning på sigt bør tilbydes systematisk til kvinder og mænd, som ønsker at blive forældre.”

Foruden de nye anbefalinger har Sundhedsstyrelsen igangsat udarbejdelse af nye kliniske anbefalinger om igangsættelse af fødsler.