DSAM-formand: Arbejdsglæden er vores vigtigste, faglige kapital

Fremtiden byder kun på flere opgaver og patienter til almen praksis, og derfor er det afgørende, at vi styrker kommunikationen mellem almen praksis, hospitalssektoren, kommunen, de andre aktører i primærsektoren - og med patienterne, siger Bolette Friderichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).

I oktober overlod praktiserende læge Anders Beich formandstaburetten i DSAM til Bolette Friderichsen, som på tidspunktet havde været DSAM’s næstformand i to gange to år. Hun har gennem tiden slået på tromme for, at praktiserende læger bør få nemmere adgang til gode og relevante diagnostiske redskaber uden at skulle kæmpe med bl.a. afviste henvisninger. Som praktiserende læge oplever hun, at kommunikationen og samarbejdet på tværs af sektorerne kan være rigid og ikke altid støttende for praktiserende lægers arbejde. I sidste ende går det ud over patienten, som får forsinket sin udredning og i nogle tilfælde bliver unødigt bekymret. Det er ikke fordrende for arbejdsglæden hos praktiserende læger, og det bliver kun værre i takt med, at arbejdspresset på almen praksis stiger, frygter hun. 

”I en tid, hvor der er mangel på hænder, og hvor der kommer flere og flere opgaver og patienter, skal vi værne om arbejdsglæden. Det er vores vigtigste faglige kapital. Vi skal sikre, at vi har dygtige, venlige læger, der har overskud til deres opgaver ved prioritere ressourcerne klogt. Vi bliver bl.a. så utroligt trætte, når vi skal beskæftige os med afviste henvisninger, fordi nåleøjet til hospitalerne bliver mindre og mindre,” siger Bolette Friderichsen. 

Uddelegering af opgaver

Som formand vil Bolette Friederichsen sætte fokus på at styrke kommunikationen, det tværsektorielle samarbejde og prioriteringen af den praktiserende læges tid og ressourcer gennem DSAM’s tre kernefunktioner. Det vil sige: Uddannelse, forskning og kvalitet. For at løse udfordringen vil fokus bl.a. ligge på at bidrage til, at der er en god balance i uddelegering af opgaverne blandt almen praksis-klinikkens personale. 

”Praksispersonale kan forstærke lægen men kan også fortynde lægens relation med patienterne. Det handler både om hvor meget, men også hvordan vi uddelegerer opgaverne, så vi som læger stadig har kontinuitet, relation og tryghed omkring patientens forløb. Men selv med den bedste struktur i teamet, er der grænser for, hvor meget man kan uddelegere, hvis den almen medicinske kvalitet skal bevares. Der er nok et toppunkt, men det kræver yderligere forskning at finde, hvor det punkt ligger,” siger Friderichsen.

Her, der og alle vegne

Mangel på effektiv kommunikation i sundhedsvæsenet kommer også til udtryk ved, at praktiserende læger ikke har mulighed for at få det fulde overblik over sine multisyge patienters mange forløb. Det ønsker Bolette Friderichsen at gøre op med.  

”Det skal være lettere at få overblik over sin patientpopulation, især de multisyge patienter, som er her, der og alle vegne i sundhedsvæsenet. Det medvirker til, at man mister modet, når man ikke ved, hvor patienten har været, og hvilke undersøgelser patienten har fået. Så bliver det bare brandslukning. Vi skal have redskaber til at få overblik, så det føles meningsfuldt, det vi laver,” siger Bolette Friderichsen. 

Hun opstiller en række udfordringer og spørgsmål, som hun som formand vil arbejde med at besvare: 

• Hvordan uddanner vi vores medlemmer til at håndtere den stigende kompleksitet i arbejdet uden at blive brændt ud? 
• Hvordan får vi forskning, der undersøger, hvad der giver faglig værdi, og hvad der er spild af lægens og patientens tid? 
• Og hvornår er undersøgelser til mere skade end til gavn for patienten? 

”Vi skal bruge krudtet på dét, der giver værdi for vores patienter. Ellers giver det mistrivsel hos lægerne selv,” siger hun.

Rettidig diagnostik

Én af vejene til at spare på ressourcerne og optimere arbejdsgangen og kvaliteten af lægehjælpen er ved at sikre adgang til hurtige undersøgelser, som kan afklare, om man kan have med en patient med alvorlig sygdom at gøre. 

”Hele vores fællessag med PLO og Kræftens Bekæmpelse om de såkaldte ’ja/nej-undersøgelser’ er et eksempel på det. Nogle kollegaer kan måske få indtrykket, at det er nye tidsskrævende undersøgelser, og det kan jeg egentlig godt forstå. Men i virkeligheden er det helt omvendt. Perspektivet med ’ja/nej-undersøgelser’ er, at vi får redskaberne til hurtigere at opklare, om uspecifikke symptomer skyldes alvorlig sygdom som kræft. Det er en aflastning for dig og din patient, at du har adgang til de her henvisningsveje og diagnostiske redskaber,” siger Bolette Friderichsen. 

Kræftens Bekæmpelse har argumenteret for ’ja/nej-undersøgelser’ i mere end seks år. Senest i august 2021 er PLO og Kræftens Bekæmpelse gået sammen om et fællespapir, hvor de bl.a. på baggrund af en ny rapport fra forskningscenteret VIVE foreslår, at man opretter en henvisningsmulighed for almen praksis til at afklare om uspecifikke, vage symptomer skyldes alvorlig sygdom som kræft. Det forslag støtter DSAM op om, men for Bolette Friderichsen handler det ligeså meget om at begrænse udredning til et minimum for patientens skyld, når det giver faglig mening, fremfor kun at bruge de mere omfattende billeddiagnostiske modaliteter i pakkeforløbene og de meget brede standardpakker i MAS-forløbene (Mistanke om Alvorlig Sygdom, MAS). 

”Jeg vil også gerne have fokus på, hvornår vi skal lade være med at udrede. Der er nogle patienter med uerkendt cancersygdom, som har bedre af ikke at blive udredt og diagnosticeret. Det er jo ikke alle kræftsygdomme, der får klinisk betydning. Der gælder for eksempel patienter med kort restlevetid pga. andre sygdomme eller almindelig alderdomssvækkelse. Det gælder også kræftsygdomme, der vokser så langsomt, at det ikke giver mening at screene eller udrede, før der er symptomer. Vi skal lave rettidig diagnostik ved at have en fornuftig snak med patienten om, hvad patienten risikerer, og hvad patienten vinder ved en bestemt undersøgelse.”  

Patientnær medicin

For Bolette Friderichsen er det vigtigt, at almen praksis får rum til at arbejde smidigt og effektivt med patienten i centrum, og hvor patienten bliver inddraget. 

”Pointen er, at hvis vi skal lave realistisk medicin med patienten i centrum, kan vi ikke nøjes med at bruge et flow-chart. Patienterne er så forskellige og med så forskellige historikker. Der findes ikke én standardpatient. Vi skal bruge vejledningerne men ikke overbruge dem. I stedet skal vi høj grad tage fællesbeslutninger med patienterne, så vi ikke overdiagnosticerer og overbehandler,” siger Bolette Friderichsen - og slutter:

”Vi skal have god dialog på alle områder. Vi skal have god kommunikation med vores sygehuskollegaer og entydigt lægeligt behandlingsansvar. God, friktionsløs dialog med den kommunale hjemmepleje og med alle de forskellige kontorer, vi samarbejder med i kommunen. Med FAPserne (praktiserende speciallæger), fysioterapeuterne, psykologerne og de andre selvstændige behandlere i primærsektoren. Men al god almen medicinsk kvalitet starter med god dialog i konsulationsrummet - mellem lægen og patienten.”