Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Ukrainske flygtninge er velvaccinerede – men billedet kan ændre sig

Sundhedsfagligt og vaccinemæssigt udgør de 29.000 ukrainere i Danmark ikke noget stort problem. Det kan dog komme til at se anderledes ud, hvis der kommer yderligere 25.000, og hvis flygtningegruppen fra det store land bliver mere socioøkonomisk broget end den nuværende.

Ukrainske krigsflygtninge har et tilfredsstillende vaccinationsniveau. I hvert fald den gruppe af mennesker, der hidtil er kommet til Danmark. Sådan lyder budskabet fra Merete Hansen, der er praktiserende læge i Nordjylland og medlem af DSAM’s bestyrelse.

”Det er nogle mennesker, der ligner os, men det er også en særligt selekteret gruppe, som vi møder.”

Merete Hansen henviser til tal fra WHO, der indikerer en MFR-vaccinationsprocent på 86 procent i Ukraine, efter at man i 2017 oprettede et revaccinationsprogam, hvor niveauet året forinden havde ligget på 42 procent. Et tilsvarende budskab lyder fra Peter Henrik Andersen, der er afdelingslæge og afsnitsleder på Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på Statens Serum Institut. Merete Hansen og Peter Henrik Andersen sad omkring samme bord, da Sundhedsstyrelsen i foråret udarbejdede en række anbefalinger til sundhedspersonale omkring de mennesker, der kommer til landet grundet den ulykkelige situation godt 2200 kilometer fra den danske grænse.

”Der er sygdomme, som er væsentligt mere hyppige i Ukraine, såsom leverbetændelse B og C, og der er også mere HIV og tuberkulose. Men det er det gennemsnitlige billede, jeg refererer til her. De folk, der kommer hertil, hører til i den bedre ende sådan socioøkonomisk betragtet, så de ligner mere den danske befolkning. Derfor er der heller ikke anmeldt ret mange af de her sygdomme indtil videre i Danmark,” fortæller Peter Henrik Andersen.

Passiv selvhenvendelse

Retten til fuld adgang til sundhedsydelser efter sundhedsloven, herunder til almen praksis, får flygtningene først efter opnået opholdstilladelse efter særloven, der blev vedtaget i foråret for at imødekomme ukrainerne. 33.000 har ansøgt om opholdstilladelse efter særloven i runde tal, 29.000 har modtaget den i skrivende stund.

”Hensigten er, at ukrainere, når de har fået særopholdet og får tildelt et CPR-nummer, skal screenes af den alment praktiserende læge blandt andet for vaccinationsstatus. Nogle af dem har vaccinationskort med. Hvis man som voksen ukrainer ikke har fået vaccination for mæslinger, difteri og polio, vil man i princippet have højere risiko for at smitte, præcis som det også gælder for danskere. Derfor er der et gratis tilbud om vaccination mod mæslinger, difteri og polio også for ukrainske flygtninge,” forklarer Peter Henrik Andersen.

Anbefalingerne lægger også op til, at praktiserende læger afdækker generel helbredstilstand, aktuelle symptomer på aktuel sygdom, vurderer eventuelle krigstraumer og smitsomme sygdomme, særligt tuberkulose og MRSA. Invasionen af Ukraine har medført risiko for, at sygdomme har været utilstrækkeligt behandlet forud for flugten, eller at behandlingen har været afbrudt grundet mangel på medicin. Derudover kan krigen og flugten medføre belastninger, der viser sig i form af både psykisk og somatisk sygdom, lyder det i papiret fra Sundheds­styrelsen.

”Hvis flygtninge kommer fra interimistiske sygehusforhold i krigszoner eller fra flygtningelejre, kan der have været forhold, der gør, at multiresistente bakterier har haft ekstra mulighed for at sprede sig. Der er ikke påvist en særlig stigning i antal tilfælde af tuberkulose blandt personer fra Ukraine, men flere tilfælde af multiresistent tuberkulose, som kan være vanskelig at behandle, og som det er vigtigt at fange tidligt, så der ikke sker smittespredning i Danmark”, siger Peter Henrik Andersen.

Systemet er baseret på passiv selvhenvendelse til ens nye læge i Danmark, hvilket øger risikoen for, at nogle personer søger læge sent i et sygdomsforløb, tilføjer han:

”Diskussionen om passiv selvhenvendelse versus aktiv screening er vanskelig og jo også knyttet til økonomi,” som han siger.

”Indtil videre ser det ud til, at selvhenvendelse rækker, men det kan jo ændre sig, hvis gruppen af flygtninge bliver mere ’broget’,” vurderer Peter Henrik Andersen.

Fin almentilstand

Alt i alt er det samlede billede dog i skrivende stund harmonisk. WHO har vurderet, at risikoen for hjertesygdom, blodpropper, astma, KOL, diabetes- og kræftrelaterede komplikationer er blandt de største helbredsrisici for personer, der er fordrevet fra Ukraine. Sådan forlyder det også i Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det er altså en sundhedsprofil, der ligner noget, vi kender herhjemme.

Og Merete Hansen var også opmærksom på ikke at overdramatisere risikoen ved de ekstra flygtninge i landet, da hun sad med i arbejdet med anbefalingerne.

”Da vi satte os sammen, gik det op for os, at den tilgang som repræsentanter fra Røde Kors havde, var lidt voldsom. Som DSAM-repræsentant talte jeg dem lidt ned, så de ukrainske flygtninge ikke skulle screenes, som kom de fra en somalisk krigslejr. Der er ikke ressourcer til den slags, og mange af de her fordrevne har en fin almentilstand,” fortæller Merete Hansen.

Peter Henrik Andersen noterer sig dog, at ’vaccinationstilslutningen har været vekslende i Ukraine, der har været en udbredt skepsis i perioder, og det gælder i øvrigt også COVID-19-vaccinerne. Børn kan være undervaccinerede, og de vil være dækket af et tilbud om et børnevaccinationsprogram på linje med andre børn i Danmark.’

Sprogundervisning halter

Merete Hansen har selv haft flygtninge i sin konsultation i Hurup i Nordjylland, hvor hendes PLO-klinik deler bygning med både en regionsklinik og et ’alles Lægehus.’ I hendes region har man fordelt flygtningene, så hver praksisklinik har 20 hver af kommunens over 250 ukrainske flygtninge. Mange af flygt­ningene har ifølge lægen i Nordjylland allerede fundet beskæftigelse i form af rengøring, hjemmepleje og svinelandbrug:

”Så de rigtig kan få nogle MRSA med hjem alle sammen,” som Merete Hansen tilføjer med et glimt i øjet. Det halter dog med at få sprogundervisningen op at køre, i hvert fald i denne del af landet pointerer hun:

”Vi havde en ung handicappet kvinde, der ikke kunne et ord engelsk, sammen med sit barn. Hun havde brækket armen, endda den arm hun bruger til at styre sit joystick i den kørestol, som hun havde fået udleveret i Ukraine inden krigens begyndelse. Barn, tanten og kvinden selv blev alle kørt på Thisted Sygehus, men det krævede en særløsning. Hvis vi håndholder dem, går det godt,” siger Merete Hansen, der dog også noterer sig, at denne situation havde potentialet til at blive rigtigt kompliceret, hvis alle parter havde kørt forløbet efter bogen og ikke havde bøjet reglerne lidt. Hendes klinik består af én anden læge, fra Norge, en dansk sygeplejerske og en assistent, der er ukrainsk læge. Den ukrainske lægeassistent har fungeret som tolk eksempelvis i forbindelse med den unge ukrainske kvinde i kørestolen, der i øvrigt havde medbragt vaccinationspapirer for både sig selv og sit barn.

De vil have hele pakken

Merete Hansen tror, at opgaven kan blive sværere, skulle der komme 25.000 flygtninge yderligere.

”Det er cool mennesker, og de fejler ikke mere, end vi gør. Men vi kan ikke spise dem af. De er veloplyste, vil have hele pakken, og de ældre ukrainske kvinder spørger også til livmoderhalskræftscreeninger, og systemet er i forvejen i knæ alle vegne. Sundhedsfagligt udgør ukrainerne ikke noget problem. Men ressourcemæssigt? Oh well, ikke endnu,” siger Merete Hansen, som også har noteret sig noget, der er anderledes, når ukrainerne opsøger almen praksis:

”Forståelsen af gatekeeper-funktionen er ikke altid helt til stede. Hele det her med, at du har den tid, du har. Og lægen bestemmer, hvilke undersøgelser du skal have. Man kan heller ikke bare møde op direkte på sygehuset, de skal først henvises af en som mig. Det er nyt for dem og efter alt at dømme anderledes end i Ukraine,” siger Merete Hansen og tilføjer:

”Den handicappede kvinde i kørestolen var glad for at have os. Vi har hjulpet hende, så hun kan få adgang til en fysioterapeut, og hun skulle også have hjælp til nogle svar på nogle MR-scanninger. Så er det en støtte, at vi var et helt hold her i klinikken til at tage hånd om dem.”

Detaljerne omkring den ukrainske patient er blevet ændret for at sikre vedkommende anonymitet.

Artiklen har været bragt i Medicinske Tidsskrifters managasin til almen praksis i december 2022