Ingen pladser til praktiserende læger på nyt palliationskursus

Danske Regioner har sammen med Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM) oprettet en uddannelse i palliation. De første 28 læger fra andre specialer end almen praksis er begyndt på uddannelsen, der består af seks moduler over en periode på cirka to år. 

Anna Weibull fra DSAM håber, at der på sigt også kommer et tilbud til praktiserende læger. Hun er DSAM’s ekspert i palliation og modtog i 2017 Mahler-prisen for sin indsats på området. Hun tog selv den nordiske specialistuddannelse i 2005 til 2007, som nu er blevet nedlagt og erstattet med uddannelser på nationalt plan som den aktuelle fra Danske Regioner.

Hun efterlyser lignende kursustilbud til sine kolleger inden for almen praksis.

”Der er brug for flere praktiserende læger med udvidet uddannelse i palliation. Vi er to læger, der har taget det nordiske kursus, og vi er begge to over 60 og bruger meget tid på at undervise og vejlede kolleger, så det er godt, hvis der også kommer yngre praktiserende læger til med særlig viden om palliation. Jeg har også siddet som DSAM's repræsentant i Sundhedsstyrelsens arbejdsgrupper vedrørende anbefalinger til den palliative indsats i Danmark, og det er vigtigt, at vi også fremover er nogle praktiserende læger med særlig indsigt i området,” siger Anna Weibull.

Praktiserende læger må dog i første omgang kigge langt efter muligheden for at tage et specialistkursus af den type. 

”Vi prioriterer en specialiseret indsats,” forklarer overlæge Dorte Høst, der er overlæge ved Enhed for Lindrende behandling, Regionshospitalet Gødstrup og Dansk Selskab for Palliativ Medicins uddannelsesansvarlige for kurset.

”Det er en supergod og rigtig prioritering, synes jeg. Det er et skridt mod at blive et egentligt speciale. Der var 50 ansøgere til kurset, og vi har lukket 28 ind. Heraf er der ingen, der arbejder i almen praksis, men primært læger fra andre specialer, der arbejder på palliative afdelinger eller hospice.”

Hun understreger, at den nye uddannelse stadig er en god nyhed også for praktiserende læger.

”Der bliver mere overskud til samarbejdsrelationer, så vi kan komme ud til eksempelvis plejehjemslægerne og give dem flere værktøjer til deres arbejde. Terminale patienter vil også oftere gerne afslutte livet i eget hjem, så der kommer flere patienter også til at være i kontakt med deres praktiserende læge ved livets afslutning. Det kan vi hjælpe bedre med fremover også. Fra maj måned 2024, hvor første hold kursister er færdige, blæser det ud med 28 fagområdespecialister, så det er en forøgelse på godt 50 procent i forhold til den nuværende,” siger Dorte Høst.  

Palliation er andet end cancer og smertelindring

Selvom Anna Weibull savner flere kolleger med viden om palliation, noterer hun sig også, at praktiserende læger i flere regioner har opnået gode aftaler med honorering for en lang række palliative indsatser, herunder identifikation af palliative behov og opfølgende samtaler efter et endt forløb. Danmark er også eneste land i EU med vejledninger omkring basal palliation i almen praksis (DSAM’s vejledning ’Palliation’). Hun finder det dog nødvendigt, at almen praksis som fag bliver styrket på området, også med uddannelse der er mere omfattende end de kurser i palliativ medicin, som hun selv afholder sammen med et par andre læger, en præst og en onkolog. ”For at området skal videreføres, kræver det en lidt mere bred viden end man opnår på få dages kursus. Derfor skal der lukkes op for, at flere praktiserende læger kommer på mere omfattende kurser end den introduktion til området, som mange får i dag. Derfor må Danske Regioner og DSPaM ikke glemme os” siger hun.

Anna Weibull giver et lille historisk rids:

Palliativ medicin opstod oprindeligt fra kræftområdet, hvorfor mange stadig i dag forbinder fagområdet med kræftpatienter og det stadig er over 80 procent kræftpatienter frem for eksempelvis hjerte- eller lungepatienter, med livstruende sygdom, der får gavn af hospitalernes specialiserede palliation. De specialiserede palliative enheder er oftest organiseret under onkologien eller nogle steder anæstesiafdelingerne, da de udgik fra de lokale smerteteams, der blev etableret i 90’erne. Nogle smerteklinikker blev på et tidspunkt omdøbt til palliative enheder, men opfattelsen af palliation som slet og ret smertelindring rummer mange blinde vinkler, ifølge Anna Weibull.

Hun mener, at det palliative speciale i lige så høj grad grænser op mod almen medicin.

”Alment praktiserende læger foretager i deres kliniske hverdag en masse palliation, som de blot ikke er bevidste om, er palliation. Et grundigt kursus vil give dem en bevidstgørelse. Palliation handler om andet end smerte, det er også symptomer som kvalme, opkast, kløe, ubehag, sociale behov, økonomi, angst, depression og åndenød, altså en bred vifte af symptomer, hvor vi som læger kan hjælpe med lindring,” siger hun.  En bevidstgørelse om denne bredde kan gøre, at praktiserende læger også bliver mere opmærksomme på, hvilke værktøjer fra det palliative speciale der er tilgængelige for at hjælpe patienten, og hvornår vi har brug for råd og vejledning fra eller skal henvise til fagspecialisterne i palliativ medicin, Det er vigtigt at alle involverede sundhedspersoner ser også denne del af livet som et kontinuum, hvor samarbejdet over fag- og sektorgrænser er afgørende for det gode forløb,” siger Anna Weibull.

Rigsrevisionen og statsrevisorerne kritiserede i en beretning om det palliative område fra 2020 regionerne for at svigte patienter med livstruende sygdomme. Patienter med livstruende sygdomme får ikke systematisk identificeret deres behov for palliation, konkluderede Rigsrevisionen dengang.

Uddannelse til Fagområdespecialist i Palliativ medicin 

Det teoretiske kompetenceudviklingsforløb består af 30 kursusdage, fordelt på seks moduler. Modulerne vil omhandle følgende emner

• Symptomlindring af patienten med livstruende sygdom 
• Lindring og støtte af patient og pårørende ved livets afslutning
• Kommunikation som arbejdsredskab i
• Faglig udvikling indenfor palliativ medicin
• Vejledning, uddannelse og undervisning i palliativ medicin
• Medvirken til palliativ medicinsk forsknin
• Tværfagligt samarbejde 
• Refleksion over egen praksis