Kræftlægerne inviterer almen praksis indenfor i maskinrummet

Med stadig flere kræftoverlevere bliver der et øget behov for samarbejde. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper har rakt ud til DSAM for at få en praktiserende læge med i kræftlægernes centrale forretningsudvalg.

De danske kræftlæger vil styrke samarbejdet med almen praksis. Relationen skal blandt andet styrkes ved, at en praktiserende læge fremover skal sidde med i forretningsudvalget hos Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG), der koordinerer kræftlægernes faglige arbejde. Sådan lyder det i en strategi for 2023-2025 fra kræftlægerne.

”Det bliver mere og mere tydeligt, at vores fokus som kræftlæger har været meget rettet mod indsatsen på sygehusene. Men stadig flere overlever kræft og opnår en væsentlig livsforlængelse. Det giver behov for et større samarbejde med almen praksis, kommuner og fysioterapeuter, som skal håndtere langtidsfølgerne af den samlede kræftbehandling,” siger professor og overlæge Michael Borre fra Afdeling for Urinvejskirurgi på Aarhus Universitetshospital.

Han er formand for DMCG, der har fokus på blandt andet drift af kliniske kvalitetsdatabaser og udarbejdelse af kliniske retningslinjer for kræftdiagnostik og -behandling. DMCG er en paraply af 25 mindre kræftselskaber med fokus på den enkelte diagnosegruppe, de mange små foreninger har derudover et fælles forretningsudvalg med den aarhusianske kirurg i front.   

Det er Michael Borres ønske at medinddrage det nære sundhedsvæsen i det løft, som arbejdet med blandt andet kvalitetsdatabaserne, ifølge professoren, har bidraget med i forbindelse med udredning og behandling. Samarbejdet omkring blandt andet databaser og fælles retningslinjer på tværs af landets kræftklinikker har udover en generel øget kræftoverlevelse også været med til at nedbringe niveauet af regionale variationer, påpeger Michael Borre.

Men hospitalslægerne efterspørger opfølgning på langtidseffekt samt praktiske følger af de mange behandlingstyper, som patienterne efterhånden møder, og her kan det, ifølge Michael Borre, hjælpe, hvis eksempelvis praktiserende læger også er til stede helt centralt i forretningsudvalget hos DMCG.

Ved at drukne i patienter

Udover tidlig sygdomsopsporing og gatekeeper-funktion er det altså indsatsen for patienterne efter endt behandlingsforløb på sygehuset, der vil fylde mest for de praktiserende læger i samarbejdet DMCG, forudser Michael Borre.

Han minder om, at man også i Region Midtjylland tidligere med succes har arbejdet med shared care i et samarbejde mellem urologiske afdelinger og almen praksis i 2011 til 2012: Dengang viste et studie, at 20 procent af prostatakræftpatienter, inklusiv patienter med uhelbredelig sygdom, kan overgå til egen læge, og at patienterne har en høj grad af egenomsorg og compliance efter afslutning fra ambulatoriet.

Michael Borre betegner det ikke desto mindre som et ”stort og tungt arbejde,” som vil fortsætte med at vokse i omfang i takt med, at der kommer flere kræftoverlevere tilbage fra de onkologiske og kirurgiske klinikker på hospitalerne.

”Der har været et håb om at samarbejde mere om forløbene, end vi gør i dag. Men det er ikke fordi, de praktiserende læger har været tilbageholdende med at tage del i arbejdet, som jeg oplever det. Det er også os selv på de højtspecialiserede sygehusafdelinger, der ikke har villet give slip på patienterne, samtidig med at der hele tiden kommer flere avancerede vedligeholdelsesbehandlinger til, som kræver mere tilsyn med patienterne end hidtil. Men vi har simpelthen ikke længere plads til de mange patienter på hospitalerne. Vi er ved at drukne i patienter,” siger formanden, der også sætter sin lid til, at elektroniske PRO-løsninger i fremtiden kan indfri sit potentiale og aflaste både sundhedsvæsnet og patienter, som undgår lange dage med rutinekontroller på sygehuse, der ofte ligger langt fra hjemmet.

Camilla Qvortrup er onkologisk overlæge og ph.d. på Rigshospitalet og næstformand i DMCG. Hendes ekspertiseområde er mave/tarmkræft, og hun ser oplagte punkter, hvor samarbejdet mellem sektorerne kan udbygges:

”Vi skal arbejde sammen på opdaterede retningslinjer til anvendelse også for primærsektoren, det taler fuldstændig ind i vores strategi, hvor samarbejde på tværs af sektorer, discipliner og fag bliver fremhævet.  Og at sikre en glat og smidig overlevering gælder i princippet i alle faser af et sygdomsforløb,” siger Camilla Qvortrup.

Relevant rolle i alle faser

Kontrol, opfølgning, senfølger og rehabilitering er således blot nogle af overskrifterne, hvor almen praksis sammen med andre nære sundhedstilbud i endnu større grad skal på banen i fremtiden.

Der er dog også en række tiltag, der ligger forud for behandlingsforløbet, som giver ekstra grund til øget samarbejde mellem almen praksis og kræftlægernes faglige selskaber, tilføjer Michael Borre.

Genetikken kommer også til at spille en stor rolle i det fremtidige arbejde med kræftpatienterne. Han nævner et eksempel fra sit eget ekspertiseområde: Nye retningslinjer for tidlig opsporing for prostatakræft skal gøre det helt konkret, hvornår mænd i en vis alder er familiært disponeret for prostatakræft og bør tilbydes løbende PSA-test og eventuel genetisk udredning. Det er en opgave, der for den relevante målgruppe vil komme til at foregå i samspil med patientens egen læge.

Også arbejdet med biomarkører, der kan afdække, hvornår undergrupper af kræftpatienter kan modtage en skræddersyet medicinsk behandling, vil sandsynligvis i fremtiden skulle forberedes, allerede inden patienten møder op på hospitalet. Også her kan almen praksis komme til at bistå i fremtiden med eksempelvis indledende blodprøver.

Michael Borre vil gerne have en praktiserende læge til at sidde i organisationsparaplyen, altså forretningsudvalget for DMCG, hvor kræftlæger på tværs af diagnosegrupper sammen med repræsentanter fra Regionerne og RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program) koordinerer den multidisciplinære indsats på kræftområdet, typisk via møder seks til otte gange årligt.

Derudover vil Michael Borre også gerne invitere praktiserende læger til at indgå i de enkelte faglige DMCG’er. Inden for prostata­kræftgruppen DaProCa har Michael Borre gennem DSAM inviteret en praktiserende læge med særlig interesse for netop denne diagnose. Han håber, at andre praktiserende læger vil følge trop inden for andre af de store kræftdiagnoseområder, som er repræsenteret i DMCG.

Fra DSAM’s sekretariat forlyder det, at man gerne vil indgå i DMCG’s forretningsudvalg, og at de nærmere vilkår for arbejdet er ved at blive afklaret.

Om DMCG

• DMCG er sammenslutningen af Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, der har som hovedopgave at fremme kræftbehandlingen i Danmark
• Der er i alt 25 DMCG’er, der har fokus på blandt andet drift af kliniske kvalitetsdatabaser og udarbejdelse af kliniske retningslinjer for diagnostik og behandling
• DMCGs forretningsudvalg (FU) repræsenterer DMCG og træffer beslutninger på DMCG’s vegne
• DMCG blev i efteråret 2008 styrket med eta-bleringen af et forretningsudvalg
• Forretningsudvalget består i øjeblikket af i alt 12 personer