John Brodersen mener, RKKP er startet baglæns. ”Man vil have baserne, fordi man siger, det er kvalitet. Men man ved ikke, hvad kvalitet er i almen praksis," siger han.
Kliniske databaser modtager fremover data fra en million patienter i almen praksis
Fem danske kvalitetsdatabaser modtager fremover automatisk data om patienter med én eller flere kroniske sygdomme. Eksperter inden for almen praksis glæder sig over udviklingen, men der findes også faldgruber og dilemmaer, påpeger professor John Brodersen.
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) og PLO har i fællesskab etableret automatiske indberetninger af kliniske data til fem kvalitetsdatabaser. Databaserne indeholder informationer fra behandlinger for astma, atrieflimren, KOL, diabetes og hjertesvigt. Kroniske sygdomme, som mange danskere lever med, og derfor gavner den automatiske indberetning både nuværende og kommende behandlinger for mange, skriver RKKP i en pressemeddelelse
Jens Søndergaard er praktiserende læge, professor og forskningsleder på Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet.
Han glæder sig over gennembruddet samtidig med, at han påpeger, at vi stadig er i en tidlig fase af arbejdet med data.
”Som klinisk forsker og læge er der en række fordele og muligheder ved automatisk indberetning. Det baner på sigt vejen for bedre behandling og bedre allokering af ressourcer i det samlede sundhedsvæsen. Især bedre data om komplicerede tilstande og multimorbiditet kan styrke vores sundhedsarbejde. Vi står midt i en datarevolution, men det store spørgsmål bliver, hvordan vi ønsker at arbejde med og processere de mange data, vi får adgang til.”
Jens Søndergaard ser for sig, at de kliniske data i fremtiden kan hjælpe praktiserende læger med at forudsige, hvem der har nytte af en given behandling og tillige at skræddersy behandlingen til den enkelte. ”På sigt kan jeg måske ved hjælp af de her data sige til en patient: Du beskriver en række symptomer, men mine data fortæller mig, at de ikke burde udvikle sig til noget alvorligt for netop dig.”
De praktiserende læger kan se klinikkens indberettede data i Klinik+ via deres lægepraksissystem, skriver RKKP. Indberetningerne tæller på nuværende tidspunkt data på over en million borgere med de pågældende kroniske sygdomme. Patienter, der har flere af de pågældende sygdomme, kan fremgå flere gange. Indberetningen er lovpligtig, og det fremgår allerede i dag af klinikkernes privatlivspolitikker til patienterne, at der sendes data til lovpligtige kliniske kvalitetsdatabaser.
”Undersøgelser viser positive effekter af dataanvendelse: Når data bruges relevant i kvalitetsudvikling og faglig udvikling, øger det tilfredsheden samt arbejdsglæden og mindsker risikoen for udbrændthed. Kvalitetsdata er en værdifuld ressource, der kan forbedre både patientbehandlingen og arbejdsmiljøet for læger,” siger direktør for RKKP, Jens Winther Jensen i pressemeddelelsen, der omtaler gennembruddet som en milepæl.
Også i den sekundære sektor hilser man udvidelsen af kvalitetsarbejdet med automatisk indberetning fra almen praksis velkommen.
”Vi har gennem de seneste mange år set, hvordan systematisk arbejde med kvalitetsdata på hospitalerne har løftet kvaliteten til gavn for patienterne,” siger Troels Krarup Hansen, der er CEO og klinisk professor på Steno Diabetes Center Aarhus.
Han fortsætter:
”I almen praksis arbejder man også målrettet med kvalitetsforbedring – blandt andet i praksisklyngerne. Og når man kigger på tallene fra Diabetesforeningens diabetestal.nu, er det tydeligt, at det går rigtig fint med kvaliteten på populationsniveau for mennesker med type 2-diabetes. Men jeg tror, at de automatiske indberetninger kan løfte kvaliteten yderligere og måske motivere til et endnu bedre samarbejde mellem almen praksis og hospitalsspecialisterne,” siger centerlederen fra Aarhus.
Brodersen: Baglæns tilgang
Professor, praktiserende læge John Brodersen fra Forskningsenheden for Almen Praksis ved, Københavns Universitet glæder sig også over øget udveksling, men advarer dog også om nogle dilemmaer og afledte risici forbundet med data-genereringen.
”Hvad er kvalitet i almen praksis? Det giver de her data ikke svar på. Man falder nemt i en faldgrube og tror, at man ved, hvad kvalitet er. Men data kan være misvisende.”
Professoren nævner som eksempel en patient med type 2-diabetes, som han ser i sin konsultation. Patienten har ifølge John Brodersen forskellige problemer i sit liv, der går på eksempelvis økonomi, sundhed, arbejde og familie. Måske har han ikke råd til alt, hvad han ønsker sig, herunder medicin.
”Når jeg praktiserer evidensbaseret almen medicin, skal jeg fortælle patienten om fordele og ulemper ved forskellige præparater, men jeg kommer hurtigt til kort, hvis patienten har flere diagnoser og får meget medicin. Så mangler jeg evidens i min rådgivning. Og måske vil patienten kun tage en eller to slags medicin, selvom han kandiderer til 12 slags. Den slags kan blive overset, hvis regionerne tilknytter en professor i endokrinologi, som skal tolke på de her data. Han eller hun vil ikke kende den almenmedicinske kontekst.”
John Brodersen mener, RKKP er startet baglæns.
”Man vil have baserne, fordi man siger, det er kvalitet. Men man ved ikke, hvad kvalitet er i almen praksis. Hvis der i det kvalitetsbegreb, man definerer, indgår data, så må man derefter overveje validiteten af data og hvilke faldgruber, der findes. Begrebet evidensbaseret medicin bliver nogle gange misbrugt, når et systematisk review eller en randomiseret undersøgelse fortæller, at alle patienter bør tage en bestemt medicin. Jeg kan møde patienter, der fravælger præparatet. Det behøver ikke at være dårlig kvalitet i mit lægearbejde, men er nærmere informeret valg og patientcentreret behandling. Forskning og kvalitet handler for mig om at forstå, hvad der foregår i klinikken, at vi skal prøve at forstå virkeligheden. Og det kræver andet end data. Den balance skal vi have øje for.”
Jens Søndergaard er overordnet enig med sin professor-kollega i København.
”Data kan ikke stå alene i forhold vurdering af det kliniske arbejde i den enkelte konsultation. Men kvalitetsdata processeret som beslutningsstøtte, kan blive et godt supplement, når vi skal sikre, at hver patient får den bedst mulige behandling.”
Jens Søndergaard fortsætter:
”Data er som ethvert andet redskab: Det skal bruges korrekt. Og det skal vi arbejde videre med. John Brodersen fokuserer meget på overdiagnostik. Men foruden overdiagnostik er jeg også bekymret for underdiagnostik. Vi har allerede projekter inden for osteoporose, hvor vi ved hjælp at bedre anvendelse af sundhedsdata forventer at kunne nedbringe såvel over- som underbehandling.”
Oversigt over databaserne
De fem databaser, hvor RKKP får data direkte fra praksissystemerne, er:
- Atrieflimren i Danmark
- Dansk Hjertesvigt Database
- Dansk Diabetes Database
- Dansk register for Astma
- Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
Derudover er der en række databaser (eksempelvis Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase og Databasen for Familiær Hyperkolesterolæmi), der inkluderer data fra centrale registre, som er resultatet af en kontakt med almen praksis, eksempelvis blodprøver og medicinoplysninger.
Kilde: RKKP