Maria Krüger om sin plads i Medicinrådet: Mange slags dyr medicin bliver relevant at drøfte

Som noget nyt har Medicinrådet optaget en praktiserende læge i sine rækker, der ellers består af primært hospitalslæger, farmakologer og hospitalsdirektører. DSAM-næstformand Maria Krüger kan som nyt medlem af rådet se masser af områder at tage fat på, også når røgen omkring Ozempic (semaglutid) lægger sig.  

Danske Regioners bestyrelse besluttede i efteråret, at Medicinrådet skal have et medlem fra DSAM. Som næstformand og medicinsk talsmand for det almenmedicinske selskab har Maria Krüger månederne før den formelle indstilling flere gange drøftet spørgsmål omkring især medicintilskud med medlemmer af rådet. I slutningen af januar blev den praktiserende læge fra Frederiksberg officielt udpeget til at sidde i Medicinrådet.  

Rådgivningsorganet IRF (Indsats for Rationel Farmakoterapi), som tidligere lå hos Sundhedssstyrelsen, er fra januar også blevet indsluset i Medicinrådet, og rådet skal fremover udarbejde behandlingsvejledninger og lægemiddelrekommandationer til almen praksis, og i nogle tilfælde andre speciallægepraksis. Rådet skal også vurdere nye udvalgte tilskudslægemidler (præparatanmeldelser) og videreføre seponeringslisten. 

Maria Krüger forventer, at hendes arbejde i forlængelse af IRF’s tilgang vil fokusere på at formidle rationelle medicinvalg for praktiserende læger og hjælpe dem med at navigere i de komplekse vejlednings- og tilskudsregler.

”Vi skal håndtere meget ny og dyr medicin i almen praksis. Vi har set, hvor store udfordringer, der har været med blandt andet udgifter til Ozempic, hvilket affødte ændringer i tilskudsreglerne. Det er oplagt at være på forkant, så vi ikke ender i en ny situation, hvor praktiserende læger skal omlægge deres behandling af patienterne og dermed påføres ekstraarbejde og ulejlige  patienter, som er velbehandlede. Det er uhensigtsmæssigt og går ud over patientsikkerheden,” siger Maria Krüger.

Hun fortæller også, at kliniske retningslinjer ofte er svære at navigere i for praktiserende læger. De kan være svære at finde – eller de ligger på forskellige hjemmesider, de er måske ikke overensstemmende, og der er ofte ikke taget højde for alder, polyfarmaci eller komorbiditet.  

”Vi følger i høj grad vejledninger fra specialeselskaberne, men vi skal være opmærksomme på, at man ikke nødvendigvis kan ekstrapolere guidelines til en population i almen praksis. Derfor er det vigtigt, at vi får en uvildig vejledning i, hvilke præparater der er hensigtsmæssige at bruge. Jeg håber, at min plads i Medicinrådet kan bidrage til, at det også bliver nemmere at navigere, så praktiserende læger får noget kortfattet at forholde sig til. Jeg håber, vi kan løfte ånden fra IRF, og jeg glæder mig til arbejdet," siger Maria Krüger.

Den næste Ozempic

Der er mange andre præparater end Ozempic, hvor en øget dialog omkring dyr medicin og tilskudsregler bliver relevant i de kommende år, forventer DSAM-næstformanden. Andre eksisterende præparater kan også få nye indikationer eller udvides til flere patientgrupper, pointerer hun.

”ADHD- og demensmedicin er også dyrt og i stigning. Jeg husker fra samtaler med den farmakologiske rådgivning på Bispebjerg Hospital, som laver udkørende servicebesøg, at generisk ens præparater kan have vidt forskellige priser. Så her er et område, hvor vi kan kigge på, hvordan vi som praktiserende læger vælger de præparater, der er mest hensigtsmæssige, også i en økonomisk sammenhæng.”

Maria Krüger nævner også hormonelle præparater til kvinder i overgangsalder som et område, hvor hun selv har svært ved at følge med.

”Her har IRF tidligere lavet en præparatanmeldelse, hvor de anbefaler navngivne præparater frem for andre, men vi står som praktiserende læger over for, at kvinderne ofte vil have det nye og det dyre. Her bliver der også brug for rådgivning fremover.”

Også spørgsmål om forebyggelse trænger sig på.

”Den nye vejledning omkring nyrerne er et eksempel: Giver det mening at følge speciallægernes vejledning til alle? Nyrelægerne anbefaler SGLT2-hæmmere til alle med nedsat nyrefunktion, men det kan blive den næste Ozempic, for det bliver dyrt, hvis man skal give SGLT2-hæmmere til alle med nedsat nyrefunktion uanset alder og komorbiditet. Mange kliniske vejledninger fra speciallæger har blikket isoleret rettet mod det organ, de har som deres speciale. Eksempelvis er det helt centrale for en nyrelæge, at patienten ikke skal i dialyse, og man tager måske ikke højde for en række andre aspekter, der kan være relevante i mødet med patienten.”

I almen praksis er man nødt til gå anderledes til værks, mener Maria Krüger.

”Det er ikke sikkert, at man altid kan overføre speciallægernes anbefalinger til den brede population, som vi møder. Myndighederne bør foretage beregninger på, om den samlede sundhedsgevinst ved udskrivning af dyr medicin i almen praksis står mål med udgifterne”, siger Maria Krüger.  

Tydelig debattør tager plads i Medicinrådet

Maria Krüger har været medicinordfører, siden hun indtrådte i DSAM’s bestyrelse i 2023. Hun har i flere omgange været en tydelig debattør, når det kommer til Ozempic, fedmemedicinen Wegovy (højdosis semaglutid), og private sundhedsforsikringer, for blot at nævne nogle få nedslag.

Medicinsk Tidsskrift: Hvad tænker du om, at du er en ret tydelig stemme og debattør, som nu skal sidde med i et råd, som man i bedste fald forbinder med noget meget uvildigt og objektivt?

”Jeg har tænkt over det, men jeg mener, at jeg er fuldt ud habil. Jeg har jo udfyldt en habilitetserklæring, som dokumenterer, at jeg er helt uafhængig af medicinalindustriens interesser. Og jeg kan tilføje, at jeg heller ikke bekender mig til en bestemt politisk ideologi, og jeg er ikke medlem af et politisk parti.”

Maria Krüger fortsætter:

”Jeg synes, det er en fordel, at jeg har deltaget i debatten, for jeg har gjort mig mange tanker i den forbindelse. Jo mere man skriver læserbreve og debatterer, jo mere sætter man sig ind i stoffet. Man bliver mere sikker på sine holdninger og gør sig refleksioner, når man møder modargumenter." 

Hun tilføjer, at hun føler sig forpligtet til at ytre sig om de uhensigtsmæssigheder, hun oplever i sundhedsvæsenet.

"Det handler om patienterne, og vi kan kun få et bedre sundhedsvæsen, hvis vi tør tage debatterne. Jeg har deltaget i debatten omkring Ozempic og Wegovy, men jeg er på ingen måde rigid, når det kommer til at udskrive medicin. Jeg udskriver masser af medicin i min praksis,” siger Maria Krüger.

En forandret hverdag på Frederiksberg

Mange møder hos Medicinrådet handler om eksempelvis immunterapi til kræftsygdomme og genterapier til sjældne arvelige sygdomme. Maria Krüger forestiller sig ikke, at hun skal sidde med til alle rådets møder, der typisk finder sted en gang om måneden.

”Jeg forestiller mig, at de inviterer mig med, når der er noget relevant. Jeg har en klinik og en praksis, som stadig er min primære opgave. Og det er meningsfuldt, at jeg beholder en høj grad af tilknytning til min praksis. Lige nu har jeg fire dage i klinik og en dag, som jeg bruger på DSAM-arbejde. Den kadence ved jeg dog ikke, om jeg kan holde nu. Derfor har min kompagnon og jeg også talt om, at vi skal have en ekstra læge ind i vores praksis på Frederiksberg.”

Der er en genudpegningsperiode efter tre år. Maria Krüger skal altså genudpeges i januar 2028.