Nu går DSAM også ind i debatten om aktiv dødshjælp
Praktiserende lægers faglige selskab har formuleret en klar afstandtagen fra aktiv dødshjælp. Læger skal lindre, men aldrig give dødelige doser, siger DSAM-medlem Benny Ehrenreich. Han har flere gange i egen praksis oplevet, hvorfor en skelnen mellem aktiv dødshjælp og lindring til en døende er så central.
Lægeforeningen har allerede tonet rent flag, når det kommer til aktiv dødshjælp.
Aktiv dødshjælp er etisk uacceptabel, skrev de allerede i juni 2024, efter at et refleksionsoplæg fra ’Udvalget for en mere værdig død’ havde anbefalet aktiv dødshjælp i kølvandet på fornyet debat og et borgerforslag om emnet.
Nu tilslutter DSAM sig afvisningen.
”Vi mener ikke, at legalisering af aktiv dødshjælp er løsningen på de etiske dilemmaer ved livets afslutning. Vi deler de bekymringer, der rejser sig ved en legalisering, og kan i lighed med Lægeforeningen ikke støtte et sådant forslag,” skriver DSAM blandt andet i udtalelsen.
Benny Ehrenreich er praktiserende læge på Nørrebro i København. Han har som bestyrelsesmedlem hos DSAM taget initiativ til, at der blev udarbejdet en udtalelse fra selskabet, hvor man advarer mod indførelsen af aktiv dødshjælp.
”Som praktiserende læge lindrer jeg patienters lidelse, men mit formål er aldrig at slå ihjel. Nogle gange kan lindrende doser nå et omfang, hvor de fremskynder døden, og i visse tilfælde er det en bivirkning, jeg i fællesskab med patienten og de pårørende vil acceptere. Det er en fuldstændig legal handling, og det er noget helt andet end aktiv dødshjælp,” siger Benny Ehrenreich.
Praktiserende læge, professor John Brodersen har i denne måned i et interview med Altinget forklaret, hvordan han med ”fuldt overlæg smertelindret patienter med medicin i dødelige doser”.
Benny Ehrenreich kender John Brodersen og har stor respekt for ham som praktiserende læge og forsker, men artiklen gør alligevel DSAM-medlemmet frustreret.
”Jeg ærgrer mig lidt over ordlyden i den artikel, for det bliver lidt for bombastisk. Når man taler om dødelige doser, som det sker i interviewet med John Brodersen, lyder det som om, man slår patienten ihjel, men det, mener jeg ikke, er tilfældet. Vi lindrer og nedsætter lidelsen med subkutane indsprøjtninger af morfin, men vores formål er aldrig at slå ihjel. At tale om dødelige doser giver et forkert indtryk,” siger Benny Ehrenreich.
Hver anden dansker dør i eget hjem eller på plejehjem
Som praktiserende læge foregår palliation i den terminale fase oftest både ved hjemmebesøg og på plejehjem, og typisk i samarbejde med både social- og sundhedsassistenter og plejehjemspersonale. Hver anden patient døde i 2022 i enten eget hjem eller på et plejehjem, fremgår det af tal fra sundhed.dk.
Den praktiserende læge kan hjælpe personale og pårørende med en såkaldt tryghedskasse, der består af medicin mod smerter, angst, kvalme og delir. ”Ofte er jeg som praktiserende læge mere med til at overvåge forløbet, mens det er andet personale, som klarer det praktiske.”
Der er også tilfælde, hvor den praktiserende læge kommer tæt på den døende og dennes familie.
Benny Ehrenreich havde en terminalt syg patient i egen praksis, der sagde nej tak til mere medicin. ”Han orkede ikke mere. Og jeg gjorde det klart, at jeg gerne ville hjælpe ham,” fortæller Benny Ehrenreich.
Han indstillede den terapeutisk intenderede behandling og satte ind med smertelindring. ”Det var et fint forløb, og mandens datter var taknemmelig bagefter.”
I et andet forløb blev en pårørende og Benny Ehrenreich enige om at tage madsonden ud af en patient, som efter adskillige blodpropper var i en vegetativ tilstand. ”Manden var overbevist om, at konen ikke ville have ønsket sig at leve videre i sådan en tilstand. Jeg forhørte mig hos jurister fra Lægeforeningen for at være helt sikker, og vi nåede frem til, at det at tage madsonden ud svarer fuldstændig til, når man på en intensivafdeling slukker for respiratoren. Derfor traf vi dette valg. Der gik 10 dage, inden patienten afgik ved døden, og jeg kom forbi flere gange og tilså patienten og besøgte familien i processen.”
Den her slags tilfælde kan måske for udenforstående ligne aktiv dødshjælp, da der er truffet beslutninger, som har fremskyndet patientens bortgang.
Men det er vigtigt, fastslår Benny Ehrenreich, at man skelner det at afstå fra videre behandling og sadler om til at lindre, med den egentlige, aktive dødelige dosis. ”Der er forskel på at være passiv og være aktiv. Og jeg ønsker aldrig nogensinde at medbringe en dødssprøjte i min lægetaske.”
Håber på mere nuanceret debat i fremtiden
De fleste standpunkter i den her debat er ikke nye. Diskussionen er opstået i denne omgang på grund af et borgerforslag fra december, 2022 som affødte Udvalget for en mere værdig død, et udvalg, der ifølge regeringen skulle skabe offentlig debat om livets sidste tid og udarbejde et refleksionsoplæg, som udkom januar, 2025. Undervejs i sit arbejde har udvalget mødt kritik for at have et for positivt syn på at indføre aktiv dødshjælp i Danmark. Et flertal i udvalget anbefalede, at uhelbredeligt syge og døende patienter skal have mulighed for at få ordineret medicin af en læge, som de selv kan indtage for at afslutte livet. Fem medlemmer af udvalget foreslog også, at terminale patienter også skal kunne få hjælp fra sundhedspersonale til at afslutte livet, hvis de ikke selv er i stand til det.
Etisk Råd havde taget stilling til spørgsmålet kort tid forinden. 16 ud af 17 medlemmer af dette udvalg havde klart frarådet, at der skulle åbnes op for hjælp til at dø i Danmark, skriver DR. En måling, som Epinion lavede for DR i oktober 2023 viser til gengæld, at 72 procent af danskerne sagde ja til at tillade aktiv dødshjælp.
Benny Ehrenreich forventer, at diskussionen om aktiv dødshjælp vil blusse op igen og igen.
”Jeg håber, at debatten bliver mindre aggressiv i fremtiden, så den ikke kommer til at bestå af to adskilte lejre. Hvis folk opnår øget forståelse for, hvad vi har af muligheder for at lindre, så vil folk måske blive mere trygge ved den tilgang frem for at kræve egentlig aktiv dødshjælp.”
Overvejende er DSAM-bestyrelsen ensartet i sin afstandtagen fra aktiv dødshjælp, fortæller Benny Ehrenreich.
”Der er ingen praktiserende læger, som er lodret uenige med den udmelding, vi har lavet, men der er nogle, som gerne ønskede det mere nuanceret i en fortsat faglig debat. Der er også enkelte, som mener, at vi som selskab ikke bør melde noget klart ud. Den overbevisning deler jeg ikke. Vi har set, hvordan udviklingen har været i lande som Canada og Holland, hvor man i en eller anden grad har introduceret aktiv dødshjælp. Her er sket et skred, så spørgsmålet om aktiv dødshjælp breder sig til flere patientgrupper. Ens syn på sagen er og bliver et holdningsspørgsmål, det gælder også for mit vedkommende, men min holdning bygger på viden om, hvordan aktiv dødshjælp er taget i brug ude i verden.”
Sådan skriver DSAM om aktiv dødshjælp
”DSAM kan ikke støtte legaliseringen af aktiv dødshjælp. Der er en væsentlig grænse mellem passiv dødshjælp, der har til hensigt at lindre, og aktiv dødshjælp, der har til hensigt at afslutte livet. En værdig livsafslutning kan understøttes ved palliation. DSAM opfordrer til, at man fortsætter med at styrke de palliative tilbud, så det sikres, at sårbare og lidende får den hjælp, de behøver, uden at vi som samfund legaliserer aktiv dødshjælp.”
Kilde: DSAM