Selskab søger politikeres opbakning omkring ultralyd i almen praksis
Omkring 250 praktiserende læger har mellem 2022 og 2024 haft mulighed for at få betaling fra regionerne, når de ultralydsscanner deres patienter som led i et forskningsprojekt. Resultaterne af projektet er så lovende, at Dansk Almenmedicinsk Ultralydsselskab (DAUS) nu har sendt en opfordring til Folketingets sundhedsudvalg om at gøre den midlertidige ordning permanent.
Ultralydsscanninger bliver indtil videre benyttet blandt omkring 20 procent af praktiserende læger i Danmark, viser en endnu upubliceret spørgeskemaundersøgelse fra Aalborg Universitet. Teknikken er i brug, selvom lægen ikke kan fakturere for brugen af apparaterne, der koster over 100.000 kroner stykket.
Nu har et implementeringsstudie vist, at brugen af ultralyd i almen praksis også har en berettigelse hos en endnu større andel af praktiserende læger – også hos gruppen, der ikke nødvendigvis er ildsjæle i tilstrækkelig grad til at benytte metoden uden mulighed for at fakturere regionen.
Forsøgsordningen blev aftalt som en del af overenskomsten i 2022 (OK22), hvor PLO og Danske Regioner blev enige om at give 250 læger en særlig faktureringskode til brug efter et kursus i ultralyd. For hver scanning kunne lægerne få omkring 262 kroner – til sammenligning er taksten for et hjertekardiogram cirka 136 kroner, og det apparat koster kun omkring 15.000 kroner.
Forstoppelse, vandladningsbesvær og mavesmerter er eksempler på lidelser, som egner sig til en ultralydsundersøgelse hos egen læge. Korrekt placering af spiral, hydronefrose og pleuraeffusion er også blandt de scanninger, som indgik i forskningsprojektet.
Den endelige analyse af studiet er endnu under udarbejdelse. Men resultaterne peger i en så positiv retning, at DAUS har skrevet et opmærksomhedspapir til Folketingets sundhedsudvalg, hvor de introducerer og redegør for fordelene ved at indføre ultralyd i almen praksis.
"Færre patienter henvises til sekundærsektoren, flere problemstllinger håndteres i almen praksis, lægen føler sig mere sikker på diagnostikken og patienttilfredsheden er høj,” skriver DAUS i deres henvendelse til Folketingets sundhedsudvalg. At indføre ultralyd hos praktiserende læger er også i tråd med anbefalingerne fra Sundhedsstrukturkommissionen, der anbefalede en styrket primær sektor, påpeger det faglige selskab.
”Manglende politisk og økonomisk opbakning vil dog sætte en stopper for den udvikling,” skriver DAUS også.
Praktiserende læge Martin Bach Jensen er professor ved Center for Almen Medicin på Aalborg Universitet. Han er observatør i DAUS og mener, at muligheden for at få honorar for en scanning er en forudsætning for, at flere læger tager ultralyd i brug.
”Vi når næppe op på et højere niveau end det nuværende uden opmærksomhed fra politikerne. Vores forskning viser, at det er hensigtsmæssigt at bruge, men det er dyrt udstyr, og vi har oplevet, at vi måtte aflyse en række kurser både i efteråret og her i foråret. Vi kan ikke skaffe flere folk til at prioritere det, så længe forholdene er, som de er nu. Det er også derfor, at DAUS har søgt om ørenlyd hos politikerne,” siger professoren.
En langsigtet investering
Martin Bach Jensen understreger, at han er forsker inden for området, men han lægger heller ikke skjul på, at han som praktiserende læge har gavn af kunne bruge ultralyd i sin praksisklinik i Sæby.
”Jeg har brugt apparatet tre gange den her formiddag, og jeg føler mig nøgen, hvis jeg ikke har det ved hånden i min kliniske hverdag” siger han.
Han mener, man som praktiserende læge skal have det lange lys på, når man laver investeringen.
”De 262 kroner, man får per borger, når man bruger udstyret i implementeringsstudiet, skal både dække apparatets pris, udstyr og den efteruddannelse, lægen skal tage. Og det afholder mange fra at lave investeringen, det ved vi også fra vores forskning på området.”
Udstyret bliver dog bedre og billigere, fortæller professoren, og der kommer muligheder for at bruge AI i arbejdet med ultralyd. Hvis apparaturet findes i flere praksisklinikker, vil uddannelseslæger, der har brugt udstyret inden for eksempelvis gynækologi eller akutmedicin, have mulighed for at vedligeholde deres brug af apparatet.
“Der er altså tale om et samlet kompetenceløft, som man tilfører almen praksis. Som det er nu, glemmer mange praktiserende læger, hvad de har lært på hospitalet omkring brug af ultralyd, fordi de så at sige slipper brugen af apparaterne igen, når de kommer ud i primærsektoren,” siger Martin Bach Jensen.
Det er først indenfor de senere år, at prisen på ultralydsskannerne har nået et realistisk niveau, forklarer DAUS. ”Området har været præget af first-movers med særinteresser indenfor andre specialer. som ikke har taget udgangspunkt i en realistisk analyse af de faktiske behov og lægernes mulighed for at tilegne sig de fornødne kompetencer,” skriver DAUS’ formand, praktiserende læge Thomas Løkkegaard i en mail til Medicinsk Tidsskrift.
Også DSAM har lavet et papir, hvor de anbefaler ultralyd.
Det almenmedicinske selskab forventer, at klinisk ultralyd vil få en vigtigere rolle i fremtidens almen praksis, hjælpe praktiserende læger med at imødekomme patienternes sundhedsbehov og selskabet ønsker at støtte op omkring den faglige udvikling på dette område.
”Implementeringen af klinisk ultralyd i dansk almen praksis bør ske gradvist og med løbende kvalitetsudvikling og forskning, så de langsigtede effekter belyses, og ny viden kan anvendes. Hvor evidens understøtter brugen af klinisk ultralyd, bør praktiserende læger modtage passende finansiering for anvendelsen i praksis, på hjemmebesøg og i lægevagten,” skriver det faglige selskab.