Jura-ekspert har hårde ord om lovforslag 2b: Det er uhørt

Lovforslag om almen praksis er præget af hastværk og bruger for mange værdiladede udtryk, mener lektor Kent Kristensen. Eksperten i sundhedsret mener også, at overenskomster mellem det offentlige og praksissektoren lever på lånt tid.

Debatten om reformen af almen praksis er omfattende i denne tid. Mandag 18. august afholdt Aalborg Universitet og DSAM informations- og debatmøde om det såkaldte lovforslag 2b på Aalborg Universitet.  

1.100 deltagere havde takket ja til at deltage i arrangementet – enten online eller på Aalborg Universitet. Mødet blev ifølge arrangørerne fulgt af både praktiserende læger, politikere, patientforeninger, embedsmænd og journalister, hvoraf hovedparten sad bag skærme rundt i hele landet. En af oplægsholderne var en stolt medarrangør, Kent Kristensen, som er lektor i sundhedsret ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

Han var inviteret til at give sin udlægning af lovforslaget, som en praktiserende læge over for Medicinsk Tidsskrift har omtalt som ”skræmmende læsning” for faggruppen.  

For en juridisk ekspert som Kent Kristensen er der også elementer i forslaget, man kan slå sig på.

”Forslaget efterlader indtryk af, at det er lavet hurtigt. Det er fuldt af stavefejl, og der er mange gentagelser. Jeg er flere steder i tvivl, om forfatterne ved, hvad der er et ydernummer, og hvad der er en kapacitet. Efteruddannelse og forskning bliver forbigået. Kendskabet til praksissektoren virker begrænset, og flere steder går man efter min bedste overbevisning længere i lovforslaget, end der er lagt op til i forliget.  I forliget står der eksempel på side 71, at de økonomiske rammer og vilkår skal aftales, men i lovforslaget lovgives der om, hvordan honorarstrukturen skal være.  Mit gæt vil være, at lovforslaget er lavet under tidspres,” siger Kent Kristensen til Medicinsk Tidsskrift nogle dage efter mødet.  

Han nævner også, at aftalepartierne lægger stor vægt på, at arbejdet med implementeringen af reformen sker i tæt og konstruktiv dialog mellem parterne. I lovforslaget er der ifølge juristen dog ingen samarbejdsorganer, som kan understøtte en sådan dialog.    

Værdiladet sprogforvirring

Kent Kristensen hæftede sig til informationsmødet ved, at teksten nævner, at det skal ”sandsynliggøres, at lægen vil efterleve gældende krav og regler” (side 14) og at lovforslaget skal ”understøtte [] en forebyggende indsats mod bl.a. snyd.” (side 70).

”Det er for mig at se uhørt, at et lovforslag bliver formuleret med så værdiladede udtryk, som der er tale om her. Det er lige så slemt, når folkene bag lovforslaget roser praktiserende læger, og taler om praktiserende læger som en ’grundsten’, der løfter en ’stor og vigtig opgave’, som når lovforslaget mistænkeliggør faggruppen. Lovforslaget veksler mellem at rose og dadle, og det har ingen steder hjemme i en tekst, der skal være teknisk og neutral, og som skal bistå i et senere arbejde med at fortolke reglerne.”

Kent Kristensen er bekymret over, at bestemte sager har fyldt for meget i bevidstheden hos de embedsmænd, der har skrevet dokumentet. Han nævner honorarsagerne fra Svendborg, Charlottenlund lægehus og skandalerne i Alles Lægehus som eksempler.

”Man har ladet sig rive med af enkeltsager, og det er uheldigt i et dokument, som på sigt skal bruges til at fortolke en lov.”

Normaliserings-argument er politisk retorik

Lovforslagets forsvarere mener, at lovforslag 2b blot er udtryk for, at man skaber et mere traditionelt forhold mellem leverandører, lægerne, og kunderne, som er regionerne.

”Den nye organisering er en normalisering af systemet. Nu kommer dem, der har ansvaret, og som betaler regningen, til også at bestemme mere over, hvad der skal leveres, og hvordan det skal leveres,” har eksempelvis VIVE-professor Jakob Kjellberg sagt til Dagens Medicin. 

Dette forsvar for lovforslaget kaldte Kent Kristensen til informationsmødet ”politisk retorik.”

Han uddyber over for Medicinsk Tidsskrift:  

”Når man taler om en normalisering af leverandørforholdet, siger man indirekte, at det her vitterligt er et normalt leverandørforhold. Men det har det aldrig været. Der er tale om et stramt reguleret forhold mellem lægeklinikkerne og regionerne, der indgår en aftale på vilkår fastlagt i lovgivningen. Det kan ikke sammenlignes med andre traditionelle leverandørforhold som køb af hospitalsudstyr eller køb af kopipapir.”

Samtidig afviser juristen, at her er tale om ekspropriation. Dette synspunkt blev også fremført i kommentarsporet til mandagens møde, og juristen har mødt det flere gange.  

"Ekspropriation betyder populært sagt, at du tager nogens ejendom fra dem. Det er der ikke tale om her. Lovforslaget er en generel regulering af rammerne for almen praksis og ikke et indgreb, hvor den enkelte læge fratages ejendomsretten eller formuerettigheder til sin praksis. Det her er en almindelig regulering i lov, og der er derfor ikke tale  ekspropriation,” siger Kent Kristensen.  

Med pistolen for panden

Professor emeritus, sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet, var en anden af informationsmødets indbudte gæster. Han fremhævede også en passus, som ifølge Kent Kristensen er at finde både i aftalen om sundhedsreformen fra 2024 og i det aktuelle lovforslag. Her lægger man op til, at reformen tager udgangspunkt i aftaler mellem parterne. 

“Aftalepartierne forventer [...] at nødvendige aftaler kan indgås med de praktiserende læger. Hvis der mod forventning ikke kan indgås en aftale, er aftalepartierne enige om at stemme for lovgivning, der i den situation kan være nødvendig for at sikre fuld gennemførelse af alle reformens initiativer”.

Der er ikke noget nyt i, at staten kan lave lovgivning. Alligevel omtaler juristen Kent Kristensen denne passus som ”usædvanlig”, da den lægger et betydeligt pres på praktiserende læger.  

”Samfundshensyn vejer tungere end overenskomst-hensyn, det finder jeg ikke forkert, det ville også gælde med eksempelvis skraldemænd. Men når man flager dette forhold på denne måde, skaber man et ulige forhandlingsrum. I et sådant rum skal udgangspunktet helst være frit og ligeværdigt. Det er ikke tilfældet her, og det kan få følger for implementeringen. Laver man en aftale under trusler, kan man ikke være sikker på, at resultatet bliver godt.”

Medicinsk Tidsskrift: Der er sundhedsordførere fra visse partier, Konservative og Radikale Venstre, som udtrykker bekymring om lovforslaget i sin nuværende form. Er de forpligtede på at stemme lovgivningen igennem på grund af ovenstående passus, også selvom de ikke kan lide den i sin endelige form?

“Et politisk forlig har ikke nogen juridisk betydning, og rækker derfor ikke længere, end det, der er politisk vilje til. Men hvis nogle trækker sig, er det naturligvis en aftale på et smallere fundament.” 

Fra overenskomst til tilslutningsaftale

Kent Kristensen er af den opfattelse, at vi i de her år overværer en overgang fra overenskomster til øget regulering. Han mener, at den kommende aftale ligner en såkaldt tilslutningsaftale, der er karakteriseret ved, at man ikke stemmer den hjem ved flertal som ved en overenskomst. Rammer, arbejdsvilkår, opgaver ligger fast, og meget lidt er til forhandling. I stedet må den enkelte klinikejer vurdere, om han eller hun kan lide lugten i bageriet eller ej. 

Kent Kristensen tror, de store overenskomsters tid er slut.

”Kig på historikken: Fodterapeuter havde en lang periode uden overenskomst, tandlæger har ikke haft overenskomst siden 2018, og lægerne var i 1986 også uden overenskomst, og det samme gælder for speciallægerne i 1987. Det bliver i stigende grad sådan, at man regulerer praksis-sektoren via bekendtgørelser i stedet for via overenskomst. Øjen- og ørelægerne fornemmer det også, og derfor er et borgerforslag om at forkaste oplægget her også fremsat af en øjenlæge,” siger Kent Kristensen.  

Forhandlingsrummet er blevet indsnævret gradvist siden 1970’erne, og dette lovforslag kan ses som en kulmination af denne udvikling, fortæller Kent Kristensen.

”Nu er der kun prisen tilbage at forhandle om, men her vil regeringen også pille, for man indfører differentiering. De såkaldt lette patienter skal give mindre honorar, og det gælder både for basis- og ydelseshonorarer. Det vil gøre, at en stor del af klinikkerne vil miste omsætning, så den kan man ikke stemme hjem. ”

Også DSAM’s formand Bolette Friderichsen, PLO’s næstformand Niels Ulrich Holm og FYAM’ s formand Malene Nepper havde enten indlæg eller indspark til debatten, der udtrykte frygt, skepsis, bekymringer og håb. Keld Møller Pedersen mindede forsamlingen om, at elementerne i lovforslaget skal implementeres over 10 år, og at flere praktiserende læger rundt i landet er en af sundhedsreformens underliggende præmisser og fokusområder. Han kaldte dog også lovforslaget ”kluntet” og en ”anelse konfrontatorisk”.

For Kent Kristensen var informationsmødet  en mulighed for universitetet at bidrage til det omkringliggende samfund.

”Der har været et stort behov for et møde af denne type, også fordi PLO har været ret stille. Men de har været meget fokuserede på ikke at eskalere en konflikt. Mødet var lødigt og foregik i en demokratisk ånd,” siger Kent Kristensen.  

Burde I have inviteret en modpart? En sundhedsordfører, en fra Sundhedsstrukturkomissionen, en fra regionen?

”Ja, det havde vi også overvejet, men vi har fravalgt det. Vi kalder det informations- og debatmøde, hvor alle har været velkomne til at kigge med. Vi ville ikke have en situation, hvor man laver politisk positionering. Nu handler det om at forstå, hvad der står i lovforslaget. Dernæst kan vi så tage debatten om, hvorvidt det er den politisk rigtige vej at gå.”