Elise Tørring møder kun venlighed og respekt, når hun som studenter-medhjælp tager blodprøver, regulerer blodtryksmedicin og står for diverse forundersøgelser. De små patienter er også begejstrede. Foto: Magnus Møller
Antallet af medicinstuderende i almen praksis er ottedoblet på ti år
Elise Tørring er en af de 2.224 medicinstuderende, som i dag arbejder i en almen praksis ved siden af studiet. Hun tager blodprøver, laver forundersøgelser og møder patienterne i øjenhøjde. Hendes historie er samtidig en del af en større udvikling, hvor antallet af studerende i almen praksis er ottedoblet på ti år – og hvor mange af dem får lyst til selv at blive praktiserende læger.
”Gør det ondt?” spørger den cirka 80 centimeter høje patient og peger over på højdemåleren på væggen i kliniklokalet. Det gør det ikke, forsikrer Elise Tørring.
Hun er stud.med. på syvende semester og har netop taget imod den etårige purk, som skal måles og vejes, før han skal videre til læge Morten Svenning Nielsen i lokalet ved siden af. Elise Tørring er en af de 2.224 studerende, som ifølge en analyse fra PLO supplerer auditorier, bøger og SU med et job i en almen lægepraksis. Det er hos Lægerne Albani Torv midt i Odense, hvor vi møder både hende og klinikindehaver Morten Svenning Nielsen for at få et indblik i, hvad der gemmer sig bag de bemærkelsesværdige data. Tallene viser nemlig ikke bare, at antallet af medicinstuderende med studiejob hos praktiserende læger er ottedoblet i løbet af de sidste ti år. De peger i samklang med andre data også på, at studiejobbet øger motivationen for at vælge almen medicin som speciale.
Til gavn for patienterne
Det lyder som en ren solstrålehistorie, og måske er det faktisk netop, hvad det er.
”Det er megafedt at få lov til at få en smagsprøve på, hvordan hverdagen som læge er. Selvom vi som studerende ikke har de samme opgaver, har vi jo stadig de samme patientgrupper. Og vi får mulighed for at følge med i en patients sygdomsforløb og lære noget af det,” siger Elise Tørring, som har arbejdet for Morten Svenning Nielsen og hans kompagnon Stine Christoffersen siden 2022. Det har været tre år med fuld fart på, hvor hun i øvrigt laver en hel del andet end at måle og veje de mindste patienter. Alt sammen til enorm gavn for både praksissen og patienterne, mener Morten Svenning Nielsen.
”De studerende udfylder opgaver, som ellers ville blive varetaget af for eksempel sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Men når man har en lægelig uddannelse med sig, ser og opdager man ting, som andre personalegrupper ikke nødvendigvis gør,” siger Morten Svenning Nielsen. At de studerende kommer med både en faglighed og et mindset, der minder om lægernes, betyder også, at arbejdsrelationen bliver anderledes.
”Det bliver på et højt, fagligt niveau, fordi der kommer nogle lægefaglige betragtninger med afsæt i det studie, de er i gang med. Det glæder vi os meget over i vores arbejdsrelation, og det kommer også patienterne til gavn.” Morten Svenning Nielsen tilføjer, at de unge samtidig bringer enormt meget positiv energi og et højt humør med sig, som smitter af på hele personalet.
Virkeligheden påvirker
Elise Tørring vurderer, at to ud af de tre studerende, som i dag indgår i Morten Svenning Nielsen og kompagnonen Stine Christoffersens personalegruppe, formentlig vælger almen medicin som speciale. Selv gør hun i hvert fald, men den plan var nu allerede på tegnebrættet, før hun begyndte at arbejde en til to dage om ugen hos Lægerne på Albani Torv.
”Jeg overvejede først gynækologi, men har hele tiden også været tiltrukket af almen medicin. Og så blev jeg helt overbevist, da jeg kom herind,” fortæller hun. Så selvom studiejobbet skubbede i den rigtige retning, var det altså ikke det eneste afgørende.
For Morten Svenning Nielsen selv var det til gengæld ene og alene mødet med virkeligheden i en almen praksis, der fik vendt en udtalt modvilje mod at blive almenmediciner til det stik modsatte.
”Jeg var som ung så heldig at få et turnusophold, hvor jeg fra dag ét oplevede, at alt det, jeg havde hørt om almen praksis, var forkert. Jeg kom ud et sted, hvor man arbejdede seriøst. Og som yngre læge blev jeg taget enormt godt imod. Så før jeg blev færdig med min turnus, gik jeg fra aldrig at skulle være praktiserende læge til at være sikker på, at det var det, jeg skulle,” siger han.
Øget kendskab hjælper
Da PLO udgav sin analyse om stigningen i studiejob i almen praksis i starten af året, besluttede Forum for Yngre Almenmedicinere (FYAM), at spørge de studerende selv om deres syn på sagen. I hvilken grad vurderer de for eksempel, at studiejob påvirker specialevalget? Og hvad synes de, som allerede har et studiejob i almen praksis, er det bedste ved jobbet? En af initiativtagerne, Christoffer Ibsen, som er FYAM-repræsentant i DSAM’s Rekrutterings- og tilknytningsnetværk er stadig overvældet over de studerendes interesse i at dele deres erfaringer.
”Egentlig var det bare min tanke at prøve at bruge noget af mit netværk fra medicinstudiet, og særligt mit netværk i SAMS (Studerendes Almen Medicinske Selskab, red.). Men interessen i at dele erfaringer var så stor, at det endte med at blive den hidtil største undersøgelse med fokus på almen praksis blandt medicinstuderende,” siger Christoffer Ibsen.
Et blandt flere opsigtsvækkende resultater er, at 55 procent af de adspurgte overvejer almen medicin som speciale. Hvis man tager det tal for pålydende, er det således ikke blot studiejobbet, men også selve specialet, der nyder en stærk popularitet.
”Selv når man tager forbehold for, at der kan være en selektionsbias – altså at dem, der har svaret, kan være mere interesserede i almen medicin end andre – peger det på et stort, uudnyttet rekrutteringspotentiale. Særligt interessant bliver det, når man ser det i lyset af, at 77 procent af dem, der har haft et studiejob i almen praksis, oplever øget interesse for faget,” siger Christoffer Ibsen.
Universiteterne skal følge med
Mens tallene giver en klar indikation på, at studiejob er en del af svaret på rekrutteringsvanskelighederne i almen praksis, ser Christoffer Ibsen det dog ikke som hele løsningen. Der er også behov for ændringer på studiet. En af dem drejer sig om introduktionen til almen medicin.
”Der er et generelt behov for at styrke tidligere introduktion til almen medicin. Almen medicin er stort set ikke eksisterende før allersidst på medicinstudiet. Det er et problem, da studerendes holdninger og tanker om specialet bliver præget af andre specialer og fordomme om almen medicin. Jeg forslår, at man indfører et kort praktisk kursus på syvende semester, som man allerede gør i Aalborg og i Region Sjælland, for at styrke de studerendes interesse for specialet,” siger Christoffer Ibsen.
I en brydningstid
Mens det synes inden for rækkevidde at løse problematikkerne med sammensætning af uddannelserne, bliver det noget sværere, når man vender blikket ud mod det pres, der præger hverdagen for mange praktiserende læger, mener Christoffer Ibsen. Også selvom de studerende, der arbejder i sektoren, virker glade. Opfattelsen bekræftes af Morten Svenning Nielsen, som ud over at være praktiserende læge også er medlem af PLO’s bestyrelse og Opgaveudvalg. Han er enig med Christoffer Ibsen i, at selvom vi skal glæde os over succesen med studiejob, kan det ikke stå alene.
”Lige nu har vi et godt vindue til at vise kommende generationer af læger, hvad almen praksis er og for at give et positivt indtryk. Men der ligger også et vigtigt fælles ansvar og et ansvar i det politiske system for at sørge for, at arbejdsvilkårene er sådan, at de har lyst til at ende herude,” siger Morten Svenning Nielsen.
”Vi er i en brydningstid lige nu, så hvis man virkelig vil almen praksis, skal man også stå ved det og lave de prioriteringer, der skal til for at gøre arbejdsvilkårene for de kommende generationer gode. Ellers tror jeg ikke, at de vil investere i at blive praktiserende læger,” siger han.
Samme pointe optræder i rapporten fra FYAM, hvor de studerende blandt andet nævner tidspres i arbejdsdagen som en mulig barriere for at vælge almen praksis som levevej. Ifølge Christoffer Ibsen er der gjort forsøg med helt konkrete løsninger, der kunne imødegå betænkelighederne, men de møder alvorlige rammebetingede bump på vejen.
”I FYAM og DSAM bakkes der generelt op om en ny honorarstruktur, så kompleksiteten og tidsforbruget honoreres, fremfor at alle patienter har samme tid. Dertil kan det være en god investering for ansatte medicinstuderende at have længere tid til konsultationerne og supplere med relevant supervision, indtil de er klar til at arbejde mere selvstændigt,” siger Christoffer Ibsen.
Elise Tørring oplever ikke tidspresset i jobbet i dag, men hun medgiver, at en vigtig motivation for jobbet er gode patientrelationer, og de kan tage tid at skabe. Hertil kommer, siger hun, ligeledes i tråd med målingen fra FYAM, at en god balance mellem arbejds- og fritid er vigtig, hvilket bliver sværere for almen praksis at levere, hvis hverdagen er for presset.
Fordomme om almen praksis
Mens venerationen for almen praksis er stor blandt dem, der kender sektoren indefra, er snakken på studiet ikke altid positiv. En fordom, der ifølge FYAM’s måling ofte høres om almenmedicinere på medicinstudiet, er, at ’Du kan altid blive praktiserende læge, hvis du ikke kommer ind på dit drømmespeciale.’ Hele 68,2 procent af respondenterne angiver at kende til udsagnet. Det gælder også Elise Tørring, som dog ikke vil gætte på, hvor dybt fordommen stikker. Til gengæld er hun ikke i tvivl om, at netop studiejob er en effektiv måde at mane den i jorden på.
”Når man starter på første semester, går mange med tanker om at skulle være hjerte- eller hjernekirurg eller arbejde med akutmedicin. Måske fordi det lyder lidt sejere. Men alle dem, jeg læser med, som arbejder i almen praksis, er meget positive. Det betyder ikke, at alle kommer til at vælge det som speciale, men jeg har aldrig hørt nogen med job i almen praksis sige noget negativt,” siger hun.
Ifølge Christoffer Ibsen er det ikke kun blandt studerende, at manglende kendskab til primærsektoren skaber fordomme. Han har også mærket dem hos flere undervisere på medicinstudiet, hvilket han mener er meget uheldigt og en yderligere motivation for at arbejde med den tidlige introduktion til almen praksis.
”En tidlig introduktion giver mulighed for at danne sin egen mening, inden den bliver farvet af undervisere fra andre specialer på medicinstudiet, som nedtaler almen praksis. Det synes jeg i øvrigt også tegner et billede af, at der mangler viden om, hvad almen praksis egentlig er. Når du har 15 minutter eller mindre til en patient, er det et helt andet flow, du skal arbejde i,” siger han. Han supplerer, at man også kan møde en komplet forfejlet idé om, at man som almen praktiserende læge kun ser urinvejsinfektioner og fodvorter resten af sit arbejdsliv.
”Det er jo en meget, meget lille del af at være praktiserende læge. Der er så utroligt mange positive ting, som jeg synes, det er vigtigt at få italesæt over for de studerende som supplement til de gode erfaringer, dem med studiejob får ude i klinikkerne. For eksempel er det jo også et speciale med fantastiske rejsemuligheder med arbejde i udlandet,” siger Christoffer Ibsen
Det gør ikke ondt
Da Elise Tørring er færdig med at måle og veje den lille gut, som kiggede noget forbeholdent på instrumenterne i klinikken, ryger han gnidningsfrit gennem konsultationen med Morten Svenning Nielsen. Det gjorde ikke ondt. Og det gør det heller ikke at have studerende ansat. I dag står Elise Tørring og hendes to kolleger fra studiet for samtlige forberedende undersøgelser til lægens konsultation.
”Det begyndte med, at vi havde brug for ekstra personale i vores gamle klinik, men måske ikke så meget, at vi skulle ansætte en fuldtidsmedarbejder. Og så var der altså de her medicinstuderende, som kunne komme fra dag til dag. Det kastede vi os ud i, og det viste sig at være et helt relevant og godt valg,” siger Morten Svenning Nielsen. Der var praktisk taget ingen hurdles at skulle henover, og de var lynhurtigt i gang med arbejdet.
”Vi startede med at have medicinstuderende sammen med andet personale, men da vi flyttede til Albani Torv og åbnede klinikken her, valgte vi kun at have medicinstuderende. Det har vist sig at være en fantastisk god løsning for alle parter,” siger Morten Svenning Nielsen, som ikke kan pege på en eneste barriere. Noget han ikke tøver med at give de studerende en stor del af æren for.
”Patienterne synes, det er dejligt at komme ind til vores studerende, fordi de er så glade og så dygtige. Så vi får mange tilbagemeldinger, og de er alle sammen positive”.
Medicinstuderende flokkes om almen praksis som aldrig før. Antallet er ottedoblet på ti år, og en måling foretaget af FYAM tyder på, at det påvirker specialevalget. Vi har besøgt en klinik, som er blevet så glade for de studerende, at de unge i dag har erstattet både sygeplejersker og SOSU-assistenter.
Artiklen har tidligere været bragt i Medicinsk Tidsskrifts print-magasin fra juni 2025