Det vrimler med ADHD-vejledninger, men praksislæger savner klare kriterier i hverdagen

På få år er der blevet udarbejdet flere retningslinjer og vejledninger, der skal guide psykiatere i arbejdet med at diagnosticere og behandle patienter med ADHD.  Psykiatri-ordfører hos DSAM Helene Larsson roser seneste skud på stammen fra Medicinrådet, men ser også et behov for en praksisrettet vejledning med klarere henvisningskriterier.

De seneste år er der blevet udarbejdet forskellige redskaber, der på hver deres måde skal hjælpe psykiatere, som arbejder med ADHD: Medicinrådet offentliggjorde kort før jul en ny behandlingsvejledning om medicinsk behandling af ADHD. I efteråret 2025 præsenterede Sundhedsstyrelsen en national klinisk anbefaling (NKA) om ikke-medicinsk behandling af voksne med ADHD. Og i 2023 og 2025 udarbejdede Dansk Multidisciplinære Psykiatri Gruppe tre retningslinjer for udredning af ADHD hos henholdsvis både børn, unge og voksne.

Stærkest er evidensen for, at ADHD-lægemidler har positive effekter på børn og unge på kort sigt. Her tyder resultaterne på, at medicinsk behandling har effekt på børns skolegang, og at den muligvis også kan reducere risikoen for ulykker hos både børn og voksne.  

”Vi står et mere sikkert grundlag, fordi de seneste ti års evidens er gennemgået. Der er blandt andet kommet mere med omkring kombinationsterapi og behandling af gravide, hvilket er kærkomment. Så det er også et opgør med det ekstreme forsigtighedsprincip, at man ikke må få medicin, hvis man er gravid,” siger Simon Hjerrild, der er overlæge i ADHD-teamet i Psykiatrien i Region Nordjylland.

DSAM savner klare kriterier

Praktiserende læge Helene Larsson er psykiatri-ordfører hos DSAM.

I rækken af vejledninger og retningslinjer er seneste skud på stammen behandlingsvejledningen fra Medicinrådet om medicinsk behandling af ADHD, og Helene Larsson ønsker at anerkende det meget store og grundige arbejde, som Medicinrådets fagudvalg har lagt i at gennemgå evidensen og udarbejde retningslinjer på et komplekst område. En mere ensartet faglig ramme er i udgangspunktet en styrke – både for patienter og for sundhedsvæsenet, påpeger hun.

Hun ser dog også nogle centrale udfordringer, som især bliver tydelige i overgangen mellem psykiatrien og almen praksis.

”Fra almen praksis’ perspektiv savner vi fortsat mere klare og operationelle kriterier for, hvem der bør henvises til psykiatrisk vurdering med henblik på medicinsk behandling. Med lange ventetider i psykiatrien er korrekt visitation afgørende – både for patienterne og for et presset sundhedsvæsen. Her håber vi, at de eksisterende DMPG-retningslinjer i højere grad kan understøtte den praktiske hverdag i primærsektoren, og derudover skal vi også i DSAM udfærdige en vejledning, som henvender sig til praktiserende læger.”

DSAM vil arbejde videre på at indarbejde Medicinrådets anbefalinger i en kommende almenmedicinsk vejledning med fokus på helhedsorienteret behandling, systematisk revurdering af medicinsk behandling og med fokus på stop- og opfølgningskriterier, oplyser almenmedicinernes psykiatriske ordfører.

Medicinrådets behandlingsvejledning viser ifølge Helene Larsson evidens for korttidseffekt – særligt hos børn og unge – men samtidig mangler der fortsat robust evidens for langtidseffekten, især hos voksne.

”Det gør det desto vigtigere, at medicinsk behandling ikke bliver en automatisk konsekvens af diagnosen, men baseres på en individuel vurdering, hvor ikke-farmakologiske tiltag er afprøvet og indgår som en central del af behandlingen,” siger Helene Larsson, der noterer sig, at Medicinrådets vejledning primært henvender sig til psykiatere og har fokus på den medicinske behandling.

Der foregår en markant stigning i både antallet af ADHD-diagnoser og i forbruget af ADHD-medicin – uden tegn på opbremsning.

”Det forpligter os som fagpersoner til løbende at spørge, om vi rammer den rette balance mellem gavn og risiko,” siger Helene Larsson.

Hun understreger også, at almen praksis ikke kan pålægges at overtage behandlingsansvar, hvis de faglige forudsætninger ikke er opfyldt, eller hvis behandlingen – eksempelvis ved off-label-brug eller kombinationsbehandling – giver anledning til faglig usikkerhed. Overdragelse af patienter forudsætter stabil behandling, en tydelig behandlingsplan og en reel, gensidig aftale mellem hospital og praktiserende læge.

Positive effekter hos børn

På børne- og ungeområdet er overlæge Shelagh Powell fra Aarhus Universitetshospital ikke overrasket over, at Medicinrådets vejledning har vist god korttidseffekt af ADHD-medicin til børn og unge, for der publiceret mange studier, som viser en effekt på kernesymptomerne. Men hun kunne godt ønske sig flere studier, der kunne dokumentere en langtidseffekt af medicinen.

”Evidensen i vejledningen stemmer ikke helt overens med, at vi i den kliniske hverdag oplever en væsentligt bedre langtidseffekt på børnenes trivsel, end studierne kan vise. Det er lidt nedslående at få fremvist, at der ikke er mere hardcore evidens for langtidseffekterne, når vi i den kliniske hverdag ret udtalt oplever at kunne hjælpe nogle børn og familier,” siger Shelagh Powell, der er overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, og næstformand for Medicinrådets fagudvalg vedr. ADHD hos børn og voksne.

”Det er svært at lave studier, der viser, at ADHD-medicin virker på børnenes trivsel og deres funktionsniveau på lang sigt, for det er vanskeligt at blive ved med at følge børnene både medicinsk og i forhold til de non-farmakologiske tiltag, som typisk foregår i skoleregi.”

Shelagh Powell mener, at man i mangel af gode studier må kigge på de internationale kliniske erfaringer. Her er der gode kliniske erfaringer med ADHD-medicin til børn og unge – både korttidseffekter og langtidseffekter.

”Der er en solid international ekspertkonsensus, der beror på mange års kliniske erfaringer og som afspejler sig ret enslydende i internationale retningslinjer på området,” siger hun.

Nødvendigt med langtidsstudier

På voksenområdet finder Medicinrådets vejledning heller ikke solid evidens for langtidseffekten af medicinsk behandling af ADHD. Og det er også et problem, mener Pelle Lau Ishøy, der er formand for Medicinrådets fagudvalg vedr. ADHD hos børn og voksne.

”Det er nødvendigt at kende langtidseffekterne, for nogle voksne patienter får livslang behandling eller gentagne behandlinger i perioder med opblussen af symptomer,” siger Pelle Lau Ishøy, der til daglig overlæge og klinisk lektor i Team for ADHD og autisme på Psykiatrisk Center Glostrup.

”Vi har også brug for at kunne sammenligne langtidseffekten af medicin med langtidseffekten af ingen behandling. For det kan godt være, at ADHD-medicin har negative langtidseffekter, men et langt liv uden behandling kan have ligeledes have negative konsekvenser i form af stress, depression, diverse afhængigheder, marginalisering fra arbejdsmarkedet og meget mere. Og som klinikere prøver vi hele tiden at finde den rigtige balance i behandlingen.”