Forfattere bag ny vejledning giver 5 råd: Sådan kommer almen praksis i gang med afmedicinering

Den nye kliniske vejledning om afmedicinering fra DSAM skal hjælpe med at revurdere og stoppe behandling med lægemidler, som ikke længere giver værdi for patienten. De to hovedforfattere bag vejledningen giver her en række gode råd til at komme godt i gang med arbejdet i klinikken.

Hvert år hentes der omkring 3,5 milliarder Definerede DøgnDoser (DDD) på de danske apoteker, og bag dem står primært almen praksis. Hver recept er blevet til på baggrund af talrige guidelines og vejledninger til de praktiserende læger. Men traditionelt taler kliniske retningslinjer kun om at opstarte medicin og øge doser – aldrig om at stoppe medicinering. Det er ikke hensigtsmæssigt ifølge en arbejdsgruppe bestående af praktiserende læger og landets førende farmakoepidemiolog og klinisk farmaceut fra SDU og OUH, Anton Pottegård. De satte sig derfor for at udarbejde den første vejledning om afmedicinering til almen praksis. Vejledningen blev udgivet i efteråret 2025 og indeholder over 50 siders konkrete værktøjer, forslag til klinik-organisering, overvejelser om ansvarsfordeling, eksempler på patientforløb samt tekniske råd og henvisninger.

Anton Pottegård og praktiserende læge Gitte Krogh Madsen, der også har været en af de drivende kræfter bag vejledningen, guider dig her til, hvordan man ved hjælp af fire konkrete råd kommer godt i gang med vejledningen i sin praksis:

1. Læs den over en kop kaffe

Har du ikke fået læst vejledningen endnu, skal du ikke lade dig skræmme af de 50 sider. Vejledningen er lavet som en letlæselig guide og er struktureret i tre dele med klinik­nære eksempler, der gør den let at komme igennem.

Vores råd er derfor: Læs den en søndag over en god kop kaffe og kom godt i gang med arbejdet. Vejledningen kan både bruges i klinikken i hverdagen, men det er særligt en vejledning, der rummer tanker, som man kan sætte sig og reflektere over, før man går i gang med arbejdet.

Vejledningen taler til en almenmedicinsk snusfornuft og struktur – og den er ikke et opslagsværk, som kommer ind på seponeringen af konkrete lægemidler, da der som bekendt ikke findes tung evidens på området. I stedet gør vi dig klogere på, hvad det er for nogle barrierer, der er, og hvordan man kan håndtere dem i almen praksis. Vores centrale pointe er, at vi skal blive langt bedre til at tænke over, hvornår en behandling skal stoppe, allerede når vi ordinerer den. Det kræver en kulturændring i almen praksis – både i tankegang, arbejdsgange og i organiseringen – og det kræver en kulturændring hos patienterne.

2. Skab klare rammer

Første skridt i processen er at sætte sig ned i klinikken og tale om, hvordan man kommer godt i gang med arbejdet.

Tal med dine kolleger om klinikkens organisering og bliv helt klar på, hvem der gør hvad og hvornår. Inddrag praksispersonalet, så alle ved, at der er tale om et nyt fokusområde. Det kan være særligt vigtigt i større klinikker, hvor der er flere kapaciteter og fagligheder ind over. Her er det centralt at få en organisering, hvor alle ved, hvem der gør hvad, hvorfor, hvordan og hvornår. Praktiserende læger er vant til at gennemgå medicinlister eller at seponere medicin, men det gøres ofte lidt ad hoc – typisk i forbindelse med årskontroller, hvor det ikke er det primære fokus. Det gør vejledningen her op med og sætter fokus på, hvordan afmedicinering bliver en lige så vigtig hjørnesten hos den praktiserende læge som det at ordinere lægemidlerne.

3. Vælg et værktøj

Der findes en række forskellige værktøjer til at komme godt i gang.

Vi foreslår, at man sætter en time af til at læse om dem og udvælge en eller to, som du beslutter dig for at afprøve i klinikken. Vi vil blandt andet anbefale PREPAIR-spørgeskemaet, som er en række simple spørgsmål til patienterne, hvor de selv kan reflektere over en række grundspørgsmål, der omhandler deres medicinforbrug. Spørgeskemaet vil med fordel allerede kunne udleveres ved blodprøver inden en konsultation. På den måde giver man patienten mulighed for at forholde sig til emnet forud for en samtale. Det betyder, at patienter selv kan være med til at begynde en dialog om deres medicin – og få mulighed for at overveje, hvad der er vigtigst for dem, før de sætter sig i stolen hos lægen.

De fleste patienter har ofte en meget lille forståelse for, at medicin kan reduceres, og mange har en opfattelse af, at når en hospitalslæge har sagt, at en given behandling er livslang, så skal det tages bogstaveligt. Som praktiserende læger ved vi, at det langt fra altid er tilfældet, især ikke hvis det viser sig, at patienten eksempelvis oplever bivirkninger. Derfor skal vi tage samtalen sammen med patienterne på en måde, hvor vi også husker at spørge ind til deres tanker og præferencer, så det bliver en fælles beslutning. 

4. Udvælg patienterne

Det første skridt i klinikkerne er at få et overblik over, hvor og hvem man gerne vil begynde med.

Et godt tip er at tage fat i en datakonsulent og få trukket lister over de patienter, I gerne vil fokusere på. Det kunne for eksempel være de patienter, der får mest medicin eller dem med bestemte kroniske sygdomme. Man vil også med fordel kunne udvælge specifikke præparater eller primært fokusere på de ældre patienter. Næste skridt er at tage fat i patienterne og eventuelt udlevere PREPAIR-skemaet forud for næste kontrol – eller at være proaktiv og selv række ud til dem og få aftalt en tid til at tale om deres medicinbehov. Typisk kender vi de patienter, der får meget medicin, godt i forvejen, og derfor vil det ofte ikke kræve meget ekstra arbejde at tage samtalen op.

Det vigtige er at gøre det systematisk og sætte lidt ekstra tid af til den del af samtalen, for når det bliver gjort ad hoc, så får vi ikke spurgt ind til deres præferencer og behov, og det er vigtigt, da det skal foregå i tæt samarbejde med patienterne.  

5. Fortsæt det gode arbejde

Når I har fundet et godt fodslag med organiseringen og samtalerne med patienterne, er det blot at fortsætte arbejdet systematisk. Hvad end det er at udvælge patienterne efter diagnoser, lægemidler eller alder, er det vigtigt at fortsætte med arbejdet, så det med tiden bliver en struktureret del af hverdagen. Er der noget, der ikke fungerer, så ændr arbejdsgangene, så det fungerer bedst muligt i jeres klinik. 

Et sidste vigtigt råd er at tænke på afmedicinering allerede, når medicinen bliver ordineret. På den måde kan vi forsøge at ændre kulturen og har hele tiden fokus på, hvordan vi giver den rigtige behandling til den enkelte patient. 

Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts print-magasin fra marts 2026