
Fra venstre Nanna Holt Jessen, Mads Dannesbo og Frank Andersen.
Klimavenlig almen praksis rykker nærmere
De grønne tiltag vinder indpas inden for almen praksis. Det var tydeligt på DSAM’s årsmøde, mener et af de aktive medlemmer fra interessegruppen Grøn Praksis.
Praksis-cykler til patientbesøg. Grøn fællesfrokost. Nedsat brug af sengelejepapir og plastikkrus. Spar CO2 svarende til 300 kilometers bilkørsel ved at skifte patientens sprayinhalator ud med en pulverinhalator. Der var både forskningsresultater og kreative ideer under Grøn Praksis-sessionen på DSAM’s årsmøde, der fandt sted 30. september 2022 i Kolding.
”Grøn Praksis havde en stand ved DSAM’s årsmøde sidste år, hvor færre kendte til os. I år var vi inviteret til at holde en session. Her var klart flere, som har hørt om os. Der var mange fremmødte og mange gode spørgsmål til, hvordan man kan skabe en grønnere praksis," siger Nanna Holt Jessen, en af de kommende praktiserende læger bag Grøn Praksis, der består af i alt seks læger med klimaet på sinde.
Sessionen bød på eksempler inden for evidensbaseret forskning, der gjorde det muligt at underbygge de grønne tips, som Grøn Praksis blandt andet formidler på DSAM’s hjemmeside
Centrale klimastudier handler om nedsættelse af medicinforbrug hos især ældre, en indsats der indirekte kan nedsætte klimaaftrykket og samtidig nedbringe forbruget af unødvendig medicinering og herved uønskede bivirkninger.
I almen praksis tyder det - ifølge engelske opgørelser på - at medicin er den største bidragsyder til klimaaftrykket. Samtidig har forskere i en dansk undersøgelse påvist, at 88 procent af al receptpligtig medicin udskrives fra almen praksis, har Nanna Holt Jessen tidligere udtalt til Medicinsk Tidsskrift.
Men der er flere steder, man kan sætte ind, fremgik det af den aktuelle session.
”Samtidig med vi er blevet synlige, tikker evidensen ind, som mange af vores kolleger har efterspurgt tidligere,” siger Nanna Holt Jessen, der lige nu er postdoc hos Forskningsenhed for Almen Praksis på Aarhus Universitet.
Fra Paris-aftalen til hverdagens lavpraktik
Nanna Holt Jessen giver et rids over studierne om klima og sundhedsvæsnet, som også blev nævnt på DSAM-sessionen.
“Jeg ville ikke selv have tænkt på mange af de her spørgsmål omkring genbrug og ressourceanvendelse for blot fem-seks år siden, hvor jeg selv sad i almen praksis,” siger hun overordnet om de mange tiltag, der både myldrer frem fra forskningsverdenen og fra de praktiserende læger selv.
Det er vist, indleder hun, at efterlevelse af Paris-aftalens principper om bæredygtighed kan nedsætte dødeligheden i de vestlige lande grundet øget sundhed som positiv bivirkning af den klimavenlige levevis. Andre studier er endnu mere konkrete og lavpraktiske og går på tværs af sektorerne på samme måde som klimaforandringerne: Der er klimagevinst, hvis eksempelvis patienter med astma eller KOL udskifter deres sprayinhalator – hvis CO2-aftryk svarer til en køretur på knap 300 kilometer – med en pulverinhalator. Ikke overraskende viser evidensen, at genanvendelige spekler er mindre klimabelastende end engangsspekler.
Røntgen af thorax og ultralydsundersøgelser er mere klimavenligt end CT og MR – og det mindste klimaaftryk er naturligvis forbundet med færre unødvendige henvisninger til billeddiagnostik. Scannere står ofte på standby og er tilkoblet døgnet rundt. På samme måde som at man kan slukke for standby-funktionerne derhjemme, kan man muligvis også gøre det i sundhedsvæsenet.
Speciallæge Mads Dannesbo, der var blandt de 30 tilmeldte til DSAM-sessionen, glæder sig over, hvordan Grøn Praksis træder i karakter og finder fodfæste. Han fortæller, at han har fulgt tiltaget siden de første spæde skridt.
”Det er fedt at se, hvor meget mere konkret det er er blevet”, lyder det fra Mads Dannesbo, der er ansat i Hellerup Lægehus.
”Det glæder mig også, at der nu er evidens for, at det har en impact med ændring af adfærd også i almen praksis. Der er efterhånden en del erfaringer fra forskellige ressourcer, der kan hjælpe os med at stykke noget sammen ude i vores egne praksisklinikker.”
Også en deltager i sessionen med base i en anden del af København bakker op:
”Bæredygtighedstanken er druknet i vores hverdag indtil nu. Men jeg vil bruge sessionen som en inspiration og tage det videre i min praksis sammen med det øvrige personale. Hvis man kræver, at samfundet skal gøre noget, skal vi også selv,” siger Frank Andersen, der er praktiserende læge hos Amagercentrets Læger.
Små tiltag kan ikke stå alene
De kliniske studier på den 75 minutter lange session blev suppleret med de deltagende lægers egne forslag: En brainstorm rundede tiltag som genbrug, sortering af pap og plast, praksis-cykler til patientbesøg og ærinder, slukning af skærme og lamper, fælles grøn frokost, påmindelse til patienter om tilbagelevering af medicinrester på apoteket og udpegning af en klimaansvarlig i hver praksis.
Hos Hellerup Lægehus har man snakket om affald og affaldssortering. ”Det har været vores primære fokus indtil videre. Krigen i Ukraine og energikrisen har også fået os til at blive mere bevidste om at slukke lys og computere efter os. Det er kommet lidt sideløbende. Der er helt sikkert over hele linjen et fællesskab om, at man gerne vil tage fat,” siger Mads Dannesbo.
Forslagene fra sessionen er en start, og man kan fint begynde her, er Nanna Holt Jessens standpunkt. Som klimaengageret læge og forsker så hun gerne, at man på politisk niveau tog mere fat på det strukturelle plan om de større spørgsmål om CO2-udledning fra landbrug transport, flytrafik og madvarer, parallelt med at man i almen praksis gennemgår sine egne vaner og arbejdsgange og indføjer mindre reduktioner af klimaaftrykket.
Klimastempel kan gøre hverdagen ekstra kompleks
Nanna Holt Jessen ønsker også sundhedspolitikernes hjælp til en slags grønt stempel på klimavenlige præparater.
”Mit håb er, at vi på sigt får en slags klimamærkning på medicin. Man kan ikke selv som alment praktiserende læge i en travl hverdag sætte sig ind i, hvad der er mest klimavenligt. Så der skal overordnede tiltag på plads,” siger Nanna Holt Jessen.
Med en klimamærkning kan man vælge at informere patienten om en klimaforskel og en økonomisk forskel på ordinerede præparater. ”For nogle patienter kan det være, at de vil betale for det mindre klimaaftryk. Og i almen praksis kender vi patienterne, så vi ved omtrent hvilke af patienterne, vi skal nævne de her muligheder for,” tilføjer Nanna Holt Jessen.
”Et grønt mærke er interessant for en gruppe af mine patienter, der ville hælde til at bruge det grønne,” siger Frank Andersen fra Amagercentrets Læger. ”For andre vil det ikke betyde så meget med det klimavenlige, hvis præparaterne er dyrere, vil de fravælge dem,” tilføjer han.
Frank Andersen synes, det er en god idé med et grønt mærke, hvis det er muligt at regne CO2-aftryk ud for hvert præparat. Han mener dog også, at det samtidig bliver en anelse mere komplekst at udskrive medicin.
"Når jeg udskriver, skal jeg allerede tænke på pris, bivirkninger, holde effekten af forskellige præparater op mod hinanden - og priserne varierer hver anden uge, så der er allerede mange faktorer i spil. Et grønt mærke vil lægge et lille lag ekstra kompleksitet på - men jeg mener, at det vil være dét værd,” siger han.
Hvor mange læger er reelt med ombord på den grønne omstilling?
Frank Andersen deler også en anden overvejelse efter mødet, hvor han er vendt tilbage til arbejdshverdagen:
”Det er svært at vurdere ud fra DSAM-årsmødet, hvor mange der er opmærksomme på klimaspørgsmål i almen praksis. De, der kom til sessionen, var jo interesserede. Men hvad med alle de andre? Mit indtryk er, at der stadig er mange praksisser, inklusiv min egen, hvor man ikke tænker nok på klimavenlig praksis endnu,” siger Frank Andersen.
Nanna Holt Jessen er enig i betragtningen, men forsker videre for at opnå øget viden om graden af klimabevidsthed og bæredygtighed ude på praksisklinikkerne:
”Det er klart at de fremmødte til en session som denne er en selekteret gruppe, der har tilvalgt emnet blandt andre på en dag som denne, men vi arbejder i forskningsenhederne med at lave et spørgeskema i det nye år, som skal afdække de her tanker mere bredt inden for almen praksis,” fortæller Nanna Holt Jessen.
Grøn Praksis: medlemmer
- Salli Rose Tophøj: Hoveduddannelseslæge i almen medicin, Region Hovedstaden
- Karolina Lewandowska: Speciallæge i almen medicin, Region Sjælland
- Ingrid Finnekaasa Roome: Hoveduddannelseslæge i almen medicin, Region Hovedstaden
- Anne Sophie Westin: Hoveduddannelseslæge i almen medicin, Region Midtjylland
- Asthildur Arnadottir: Hoveduddannelseslæge i almen medicin, ph.d. og postdoc, Region Sjælland
- Nanna Holt Jessen: Læge, ph.d. og postdoc, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus
Dugfriske forslag til bæredygtig almen praksis
- Praksis-cykel
- Fælles grøn frokost
- Udpeg en klimaansvarlig
- Mind patienter om at tilbagelevere medicin, der ikke blev brugt
- Sluk skærme, lamper og udstyr