Hyppigere anafylaktisk chok ved covid-19-vaccination

AAAAI: Covid-19 vaccinationen ser ud til at udløse allergiske reaktioner lidt oftere end andre vacciner og i takt med, at vaccinationsindsatsen mod covid-19 intensiveres, vil vi både i Danmark og i udlandet derfor også opleve flere allergiske reaktioner.

Herunder også flere tilfælde af anafylaktisk chok, fastslår den dansk infektions-mediciner Carsten Schade Larsen.

Der findes nu tre effektive vacciner mod covid-19, og der har ikke været rapporteret om alvorlige allergiske rektioner i de kliniske forsøg – men efter påbegyndt real-life-vaccination er der rapporteret om alvorlige allergiske reaktioner herunder også anafylaktisk chok i en grad, som det ikke har været tilfældet med andre vacciner (11 tilfælde per million i forhold til 1 per million).

På trods af de forskellige akutte og forsinkede allergiske ’real-life’-reaktioner beskrevet efter, at man er påbegyndt vaccination med mRNA COVID-19-vaccinen, er den eneste årsag til ekskludering fra vaccinen, at patienten har en historie af allergiske reaktioner over for en ingrediens i mRNA covid-19 vaccinen eller en akut allergisk reaktion inden for fire timer efter den første dosis af vaccinen.

I et studie (ID 3406) præsenteret ved en session på American Academy of Asthma, Allergy & Immunology’s (AAAI) virtuelle årsmøde gennemgår amerikanske forskere data for effektivitet og sikkerhed og epidemiologien bag de allergiske reaktioner på covid-19-vaccinen, ligesom de søger at fastlægge og teste for den mulige sammenhæng mellem indholdsstofferne polyethylene glycol og polysorbater og de fremkaldte allergiske reaktioner. Dette med henblik på at tilbyde allergikere og læger nogle konkrete værktøjer, som kan sikre tryghed under en mere udbredt vaccinationsindsats.

En per en million

Ifølge Carsten Schade Larsen, som er overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor ved Aarhus Universitet, så er den normale rate for anafylaktisk chok ved vaccinationer en per en million, og set i forhold til det, så er raten ganske rigtigt højere ved vaccination mod covid-19, bekræfter han – men han mener heller ikke, at det er hverken uventet, voldsomt eller overraskende:

”Eksempelvis Pfizer vaccinerede i deres kliniske forsøg kun 40.000 mennesker, inden de frigav vaccinen, og derfor var der ingen tilfælde af anafylaktisk chok i det kliniske studie. Ved brug af vaccinen i USA er det observeret, at raten for anafylaktisk chok ved vaccination med Pfizers covid-19-vaccine er 1 til 100.000.”

mRNA vaccinerne fra PfizerBioNTech og Moderna indeholder nanolipidpartiklerne bestående af blandt andet macrogoler/polyethylene glycol og polysorbat, som kan fremkalde allergiske reaktioner herunder anafylaktisk shock. Macrogoler anvendes i en række medicinpræparater. Man må altså ikke tidligere have udvist allergi overfor de to stoffer, hvis man skal vaccineres med disse vacciner, pointerer Carsten Schade Larsen, som også påpeger, at det derudover er vanskeligt at opstille kriterier for, hvornår man bør vælge ikke at vaccinere en patient:

”Noget som medarbejderne i vaccinations-klinikkerne efterlyser er netop sådanne kriterier. Men indtil videre er det en vanskelig øvelse at præcisere i hvilke tilfælde, man ikke bør vaccinere og i det hele taget er det vanskeligt at fastlægge sådanne kriterier på forhånd.”

Ét er dog helt sikkert, mener Carsten Schade Larsen:

”Vi vil i den kommende tid vaccinere helt op til 400.000 mennesker om dagen i Danmark. Derfor kommer vi også til at se flere allergiske reaktioner end hidtil, herunder også anafylaktisk shock. Vi vil dog ved alvorlige allergiske reaktioner og ved anafylaktisk chock inden for fire timer efter, at vaccinationen er givet, teste for, hvorvidt der også rent faktisk er tale om en egentlig allergisk reaktion.”

Forskerene bag studiet præsenteret på AAAAI opfordrer vaccinations-klinikkerne til:

• At anerkende risikoen for anafylaktisk shock, men også at være bevidste om, at der eksisterer en differential diagnose.
• Omhyggeligt at registrere tegn og mulige allergiske fund ved fysisk undersøgelser (hud, lunger og svælg.) At tage fotos af allergiske reaktioner på huden opfordres der også til.
• At tage en blodprøve for at måle mastcelle tryptase indenfor fire timer efter en anafylaktisk episode.
• At viderehenvise patienter til udredning fremfor at stemple dem som ’allergikere’.
• Såfremt, der opstår en allergisk reaktion efter første vaccine-dosis, råder forskerne bag studiet til, at man opvejer risici ved at give anden dosis mod risikoen ved ikke at være fuldt vaccineret.