MFR-vaccine har muligvis effekt på covid-19-forløb
AAAAI: Amerikanske forskere har undersøgt effekten af MFR-vaccinen på covid-19-infektion. Vaccinen ser ud til at kunne mindske sygdomsforløbets sværhedsgrad, vurderer forskerne. Men hypotesen er endnu ikke underbygget af solide data, understreger dansk immunolog.
Deres studie (L37) der blev præsenteret ved American Academy of Asthma, Allergy & Immunology’s (AAAI) virtuelle årsmøde, har undersøgt, hvorvidt MFR-vaccination kan have en forebyggende effekt på infektion med covid-19.
I studiet blev 382 patienter blev vaccineret med MFR-vaccinen. 52 af patienterne blev smittet med covid-19. 12 procent af dem var mellem 50 og 59 år, 12 procent af dem var 60-75 år. 18 ud af de 52 patienter havde en eller flere risikofaktorer (fedme, diabetes, forhøjet blodtryk) og tre ud af de 52 patienter havde astma. Alle patienter havde et mildt til moderat forløb - og ingen havde behov for ilt.
Adskillige af de proteiner, som covid-19 producerer, hæmmer interferon (IFN) og IFN gen-respons og dæmper dermed også effekten af det innate immunsystem allerede i infektionens første fase. Tidligere har både amerikanske og europæiske forskere rapporteret om et øget immunrespons efter både Calmette- (BCG) og MFR-vaccination: Mere specifikt en forbedret innat immunrespons, som kan vare i op til et år. Forskerne bag dette studie havde dog en mistanke om, at Calmette-vaccination (BCG) kan være for stærk en stimuli på grund af det cytokin-storm-lignende syndrom, som nogle patienter med svær covid-19 oplever, og anvendte derfor udelukkende MFR-vaccinen i deres studie.
Under et mæslinge-udbrud i februar-marts 2020 vaccinerede forskerne en gruppe tilsyneladende raske, allergiske patienter med MFR-vaccinen. De var alle nære kontakter til COVID-19-patienter. De bad patienterne kontakte dem, hvis de oplevede symptomer på COVID-19 eller blev testet positive. Såfremt patienterne var covid-19 positive bad forskerne dem om dagligt at monitorere blandt andet udåndings-flow-rate og iltningen af blodet. På den baggrund kategoriserede forskerne sværhedsgraden af patienternes covid-19-sygdom.
Der er tale om en såkaldt uspecifik effekt, som ikke er videnskabeligt velunderbygget, men som man ikke hverken kan forklare eller afvise, forklarer Carsten Schade Larsen, som er overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor ved Aarhus Universitet:
”Én teori, som forskerne bag studiet i øvrigt også fremfører, er, at vaccinationen skubber til det innate immunsystem og derfor så at sige ’træner’ det til at modstå infektioner, herunder måske også infektion med covid-19. Vi oplever på Aarhus Universitetshospital, at nogle henvender sig for at høre, om de kan blive vaccineret med BCG-vaccinen, men vi afviser dem, da der ingen videnskabelig data findes på, at det skulle have effekt. Skal man derfor konkludere noget som helst, så er studiet interessant - men måske nu en smule obsolet, nu man har udviklet tre andre dokumenteret effektive vacciner.”