Skip to main content

Internationalt anerkendt dermatolog: Voldsom vækst i modermærkekræft skyldes lægers overdiagnostik

Dermatologer har haft et uhensigtsmæssigt fokus på modermærkekræft, så man er endt med at skabe en kræftepidemi gennem overdiagnostik og samtidig fraråde sund solbadning, lyder det fra den internationalt anerkendte professor i dermatologi Richard Weller. Danske faggruppers forpersoner støtter ham delvist i pointerne. 

Nyt dansk studie kan bidrage til en mere målrettet biologisk behandling af psoriasis

Høj alder, et BMI over normalen, rygning og tidligere eksponering for biologiske lægemidler er alle kliniske karakteristika, som er negativt associeret med effekten af biologiske lægemidler hos patienter med psoriasis, fastslår en ny dansk metaanalyse. Resultaterne er et skridt i retning af en mere målrettet tilgang til biologisk behandling, siger professor Lone Skov.

Real-world data: Biosimilært adalimumab er sikkert og effektivt mod psoriasis

Den biosimilære udgave af adalimumab, SB5 (adalimumab-bwwd), er en sikker og effektiv behandling til personer med moderat til svær psoriasis. Sådan lyder konklusionen i et nyt real-world-studie, som også viser, at der gennemsnitligt går 2,5 år, før behandlingen stoppes.

Ubalance i hudfloraen kan være årsag til polymorf lysudslæt

Selvom polymorf lysudslæt (PLE) er den mest almindelige type af fotodermatose i Europa, er det stadig underbelyst, hvorfor man udvikler denne type soleksem. Nu har et nyt tysk studie indikerer, at patienter med PLE har en ændring i hudens mikrobiom, hvilket muligvis kan bidrage til udvikling af sygdommen.  

Dansk real-world-studie: Psoriasis kan behandles effektivt med roflumilast

KOL-medicinen Daxas (roflumilast) har god effekt på patienter med psoriasis, der ikke har prøvet biologisk behandling, viser et nyt dansk studie. Samtidig ser det ud til, at behandlingen giver et vægttab for nogle af patienterne. Dermed er der endnu en behandlingsmulighed til patienter med moderat til svær psoriasis, vurderer forsker bag studiet Nikolai Loft.

Frustrerede dermatologer: Patienter frarøves livsforbedrende behandlinger

Patienter med sjældne og alvorlige hudsygdomme burde have adgang til de mest effektive og målrettede behandlinger, lyder det fra eksperter. Men med Medicinrådets afvisning af i alt seks lægemidler til hudsygdomme står nogle patientgrupper med stærkt påvirket livskvalitet i dag tilbage med ganske få eller ingen medicinske behandlingsmuligheder.

Voldsom vækst i hudkræft presser hudklinikkerne – og det er kun begyndelsen

Op mod hver fjerde dansker står til at få hudkræft i løbet af livet, og udviklingen presser allerede nu danske hudklinikker i en grad, så der er op mod et halvt og et helt års ventetid på behandling af andre hudlidelser. Situationen påvirker flere lægefaglige specialer, og hudkræftdatabasens formand, praktiserende dermatolog Henrik Sølvsten, håber, at nye tiltag vil ruste sundhedsvæsenet til fremtidens mange hudkræftpatienter.

Immunterapi øger risikoen for psoriasis

Kræftpatienter, som behandles med immun-checkpoint-hæmmere (ICI'er) har en øget risiko for at udvikle psoriasis. Det viser en ny kohorteundersøgelse.

Høj dødelighed under og efter hospitalsophold hos patienter med epidermal nekrolyse

Epidermal nekrolyse (EN) er forbundet med høje rater af dødelighed på hospitalet og efter udskrivelsen blandt ældre patienter med komorbiditet. Sådan lyder konklusionen i et fransk kohortestudie, der viser, at dødeligheden efter udskrivelse dog ikke er forbundet med sværhedsgraden af EN.