Forsker får vigtig pris
Lektor og seniorforsker Oleguer Plana-Ripoll fra Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, har modtaget Michele Tansella-prisen for sin forskning i overdødelighed hos patienter med psykiatriske diagnoser.
Dansk Psykiatrisk Selskab: Psykiatriplanen er godt nyt – men helt utilstrækkelig
Endelig sker der noget. Psykiatrien skal løftes, det er alle enige om, og nu er der vedtaget en politisk aftale, som har bred støtte i Folketinget.
Sundhedsøkonom: Psykiatriplanen er et stort skridt i den rigtige retning
Ti-årsplanen for psykiatrien, hvor der frem til 2026 afsættes 1,95 milliarder ekstra til psykiatrien, er en god start, siger professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg. Han minder samtidig om, at der er tale om et langt sejt træk, hvis psykiatrien for alvor skal løftes.
Tid til revision af antal tabte leveår for psykisk syge
Siden fremkomsten af tidligere studier, der viste forkortede levetider på 15-20 år for mennesker med psykiske lidelser, er der kommet nye målemetoder til, som betyder, at det nu er tid til at revidere den gængse opfattelse.
ADHD-forsker: Manglende tid og ressourcer i psykiatrien betyder, at der gives for meget medicin
Manglen på ressourcer i psykiatrien får lægerne i behandlingen af børn og unge med ADHD til for ofte at vælge den lette løsning - i form af recept på en pille. Derfor haster det med at få tilført flere penge og mere personale til psykiatrien, lyder et opråb fra professor Ole Jakob Storebø, seniorforsker i Børne- og Ungdomspsykiatrien, Region Sjælland.
Læger og ADHD-patienter: At nogen har effekt er argument nok for at give medicin
Selvom lægerne i dag er mere enige end nogensinde om, at der er brug for mere nagelfast evidens for effekten af medicin mod ADHD, fortsætter forbruget af medicinen med at stige markant. Det er der gode grunde til, mener både læger og patienter, som imidlertid begge efterlyser mere skræddersyet medicinsk behandling.
Forbrug af ADHD-medicin er steget ekstra meget det seneste par år
Antallet af mennesker på ADHD-medicin er steget voldsomt under coronaepidemien. Særligt blandt de voksne, hvor det især er kvinderne, der fylder i statistikken.
For tidligt fødte får oftere ADHD og angst
ADHD, angst og svær depression er lidelser, der forekommer hyppigt blandt unge, der er alt for tidligt fødte. Og de unge klarer sig ofte dårligere i skolen, viser ny forskning.
Motoriske problemer kan være tegn på psykisk sårbarhed
Børn, som har motoriske problemer i ni til ti-månedersalderen, har dobbelt så høj risiko for at få diagnosticeret mindst én neurologisk udviklingsforstyrrelse senere i barndommen.
Ny evidens tyder på, at gravide kvinder, der får antipsykotisk medicin ikke behøver være så bekymrede for, hvordan medicinen vil påvirke deres ufødte børns neurologiske udvikling. Således ser medicinen ikke ud til at påvirke, hvordan barnet senere klarer sig i skolen.