Lav vaccinationstilslutning i Danmark

Danmark ligger blandt de tre dårligste, når man kigger på vaccinationstilslutningen i verdens 29 rigeste lande. Et nyt studie skal undersøge, hvilke forældre, der ikke vaccinerer deres børn, og hvorfor.

Forældre i Danmark er ikke særligt gode til at få deres børn vaccineret, når man sammenligner med andre lande. Det viste en UNICEF-undersøgelse fra 2013, hvor man sammenlignede børns vilkår i 29 industrialiserede lande. Vaccinationsgraden var en væsentlig årsag til at Danmark ikke kom i top. Kun to lande, Østrig og Canada, havde en ringere vaccinationsgrad end Danmark

Under 90 procent af de danske børn bliver vaccineret, og det er et af de laveste tal i vores del af verden. I f.eks. Sverige bliver over 97 procent af børnene vaccineret.

I 2007 lavede Sundhedsstyrelsen og Institut for Folkesundhed en undersøgelse, hvor de kiggede på tre årgange af børn. Undersøgelsen viste, at den hyppigste grund til, at børn ikke blev vaccineret, var forglemmelse. Studiet fandt også nogle faktorer, der øger risikoen for ikke at få sine børn vaccineret.

”De børn, der ikke blev vaccineret, havde yngre mødre, de havde lidt sværere sociale kår, forældrene var oftere immigranter, de havde ikke så lange uddannelser, og børnene havde mange søskende. Og særligt det at være sidst i en søskendeflok øgede risikoen for, at man ikke blev vaccineret,” siger Camilla Hiul Suppli, der er læge på Statens Serum Institut.

Men siden undersøgelsen i 2007 er lægerne begyndt at se en anden tendens. Det er nemlig ikke længere kun mennesker med lave uddannelser, der ikke får deres børn vaccineret. 

”Vi kan se den samme lave tilslutning til vacciner på Lolland og i Gentofte. Og vi mener jo, at befolkningssammensætningen de to steder er forskellige, både hvad angår uddannelse og indkomst,” siger Camilla Hiul Suppli.

Generelt er der store geografiske forskelle på vaccinationstilslutningen i Danmark.

”Der er en rigtig flot tilslutning i Østjylland og i Jylland generelt, men så er der et problem i København. Vi ved også fra internationale undersøgelser, at det er et generelt problem at få vaccinationsdækningen op i storbyer, og vi kender ikke de faktorer, der gør sig gældende,” siger Camilla Hiul Suppli. Det er netop de faktorer, som hendes Ph.D-afhandling skal afdække.

Ifølge Bjørn Hallsson, der er psykolog og har beskæftiget sig med vaccinationer og forsket i psykologiske mekanismer, så taler man om en ”omvendt u-formet kurve”, fordi både de meget lavtuddannede og de meget højtuddannede ligger lavere, når det gælder vaccinationstilslutning.

”Man kan godt forvente, at det er forskellige faktorer, der gør sig gældende. Hos de lavtuddannede er det måske primært strukturelle faktorer, der gør, at de ikke får børnene vaccineret, eller det er forglemmelse eller mangelfuld støtte fra det offentlige. Hos de højtuddannede derimod, er der sandsynligvis en øget tendens til modstand mod vacciner,” siger han.

Bjørn Hallsson inddeler vaccine-skeptikerne i to: Dem, der tvivler, og dem der er deciderede modstandere.

”Tvivlerne er en stor gruppe. I nogle undersøgelser er det op mod 50 procent af befolkningen. Men langt de fleste tvivlere får deres børn vaccineret i sidste ende. Så de er i tvivl – men de er ikke nok i tvivl til at fravælge det.

At være decideret modstander af vacciner er noget andet. Modstanden er ofte knyttet op på en underliggende værdi, som gør, at forældrene udsøger og fortolker fakta på måder, som bekræfter, at vacciner er farlige og unødvendige. Værdierne kan eksempelvis være, at det naturlige er godt og ikke bør forstyrres, eller det kan være modstand mod den store kapital – i dette tilfælde medicinalindustrien,” siger han.

Ifølge Camilla Hiul Suppli er det vigtigt, at der bliver gjort noget ved problemet, så vaccinationstilslutningen øges.

”Vaccination beskytter det enkelte individ mod sygdom, som potentielt set er dødelig eller kan give alvorlige følgevirkninger. Og hvis vi har en dækningsgrad på over 95 procent, så beskytter vi også de børn, der ikke kan tåle af blive vaccineret. Så det er både for individet, men også for samfundets skyld,” siger hun.