Nyt studie giver indspark til debat om influenzavaccine til børn

Siden 2021 har Sundhedsstyrelsen anbefalet influenzavaccination af alle børn i alderen to til seks år, men vaccinen beskytter kun moderat mod influenza hos børn, viser nyt dansk studie. Man kunne med fordel have undersøgt effekten på en dansk population, før man udrullede vaccinen, mener professor og overlæge Lone Graff Stensballe.

Efter knap halvandet år med coronavirus anbefalede Sundhedsstyrelsen i august 2021 som noget helt nyt, at alle børn i alderen to til seks år skulle vaccineres mod influenza. Argumentet var todelt: Vaccinen skulle dels bremse influenzasmitten i befolkningen, dels beskytte børnene selv og deres nærmeste familiemedlemmer mod at blive alvorligt syge.

Anbefalingen kom på baggrund af en medicinsk teknologivurdering (MTV) fra Sundhedsstyrelsen, men inden da havde både Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS) rådet til, at man fortsatte med alene at anbefale influenzavaccine til børn og unge med alvorlig, kronisk sygdom.

I december 2020 skrev DSAM således i et høringssvar til Sundhedsstyrelsen:

”Det er DSAM’s holdning, at et barn ikke skal vaccineres med de gener og risici, det medfører, alene for at andre personer kan få en gevinst. Det enkelte barn og menneske bør behandles og betragtes som mål og ikke som middel. Der var samtidig ikke data i MTV-rapporten til at konkludere, at influenzavaccination af børn nedsatte influenzasygelighed blandt familiemedlemmer.”

Pædiaterne var også kritiske i deres høringssvar:

”Dansk Pædiatrisk Selskab anser vaccination af børn mod alvorlige sygdomme for meget vigtig. Vaccination skal være for børnenes skyld. Selvom mange mennesker bliver syge af influenza hvert år, kan vi på baggrund af det tilsendte materiale ikke generelt anbefale influenzavaccine til børn i alderen 0-6 år som et led i børnevaccinationsprogrammet. Vaccination af de 2-6 årige vil muligvis betyde en mindre samlet influenzabyrde i samfundet, men nuværende data støtter ikke, at der er effekt på de kritiske effektmål.”

Manglende evidens

Lone Graff Stensballe er en af de pædiatere, som var og er i tvivl om beslutningen om at udrulle influenzavaccinen til alle to- til seksårige. Hun savner evidens for en betydelig effekt.

”Det er ærgerligt, at man indfører en vaccine i Danmark uden først at undersøge effekten på en dansk population. De randomiserede studier, der er lavet på vaccinen, stammer fra lande med større ulighed og et ringere sundhedsvæsen end det danske, så resultaterne kan næppe overføres direkte til Danmark,” siger Lone Graff Stensballe, der er overlæge på Rigshospitalet og professor i pædiatrisk vaccinologi og infektionsepidemiologi på Københavns Universitet.

Hun har nu sammen med en forskergruppe fra Syddansk Universitet udgivet et omfattende observationsstudie, som undersøger effekten af influenzavaccinen blandt de to- til seksårige, som blev vaccineret fra 1. oktober 2021 til 15. januar 2022. I studiet, som netop er udgivet i tidsskriftet The Lancet Child & Adolescent Health, matches 95.434 vaccinerede børn med et tilsvarende antal uvaccinerede børn, som følges indtil 31. maj 2022.

Ikke imponerende

Studiet viser, at influenzavaccinen havde en effekt på 64,3 procent (95% CI 53,6 – 72,6) mod influenzarelaterede hospitalskontakter. Det vil sige tilfælde, hvor et barn har fået konstateret influenza på et hospital, typisk fordi børnene af egen læge eller vagtlæge var blevet sendt ind til check på en børnemodtagelse. Det skete 76 gange blandt de vaccinerede børn og 210 gange blandt de uvaccinerede børn. Derudover havde vaccinen en ikke-signifikant effekt på 36,9 procent (95% CI -5,2 – 62,1) mod influenzarelaterede hospitalsindlæggelser. Der var 24 indlæggelser blandt de vaccinerede børn og 38 indlæggelser blandt de uvaccinerede.

Forskerne målte også på andre endepunkter, herunder hospitalsindlæggelser grundet luftvejsinfektioner, hvæsende vejrtrækning eller astma, samt ordinering af antibiotika, men der var ingen sammenhæng mellem vaccination og disse endepunkter.

”Jeg hæfter mig først og fremmest ved, hvor sjældent børnene kommer på hospitalet grundet influenza, og hvor sjældent børnene bliver indlagt. Det gælder både de vaccinerede og de uvaccinerede. Det svarer til, hvad jeg forventer som kliniker, for influenza fylder heldigvis kun lidt i pædiatrien. Det er meget sjældent, at børn og unge bliver alvorligt syge af influenza,” siger Lone Graff Stensballe.

”Vaccinen har en ikke-signifikant effekt på knap 37 procent mod indlæggelse. Det er ikke særligt imponerende, når der i forvejen er så få børn, som kræver indlæggelse, og det svarer til, at man skal vaccinere cirka 7.000 børn for at forhindre én indlæggelse.”

Kan føre til vaccineskepsis

Det bekymrer Lone Graff Stensballe, at effekten af vaccinen ikke er større.

”Når vi indfører en vaccine som denne, som ikke har dokumenteret stor beskyttende effekt, så spekulerer jeg på, om der kan være risiko for, at befolkningen bliver skeptiske over for vacciner generelt. Det ville være katastrofalt, hvis folk begyndte at fravælge for eksempel mæslingevaccination af den grund. Siden coronakrisen er vi som samfund blevet meget opmærksomme på luftvejsinfektioner, og der vil komme en masse nye vacciner i de kommende år. Vi skal tænke grundigt over, om vi vil tilbyde vacciner, som kun har vist lille effekt i selekterede populationer. Vi kunne med fordel have krævet en mere overbevisende influenzavaccine, før den blev rullet ud til alle børn,” siger hun og fortsætter:

”Når vi accepterer lægemidler med så lav effekt, så er vi med til at fjerne incitamentet til at producere bedre vacciner, og de eneste, der virkelig får noget ud af det, er lægemiddelproducenterne.”

Mål eller middel

Som pædiater er Lone Graff Stensballe i det hele taget bekymret over det, hun kalder et skifte i forbindelse med coronapandemien.

”Før coronakrisen var princippet for børnevacciner, at man vaccinerede for at beskytte individet. Under coronakrisen blev det legitimt – og det var svært for mig at acceptere som pædiater – at vaccinere børn i håb om, at det ville nedbringe samfundssmitten. Det er noget af den samme logik, der har ført til indførelsen af influenzavaccinen til børn.”

”Det har jeg det svært med, fordi jeg er børnelæge, og for mig er børnene målet for min behandling, ikke et middel til måske at nedbringe samfundssmitten. Når forældrene kommer til mig med deres børn, så er kontrakten mellem forældrene og mig, at jeg behandler barnet for barnets skyld og ikke for samfundets skyld,” siger Lone Graff Stensballe.

Det var som bekendt en lignende indvending, som DSAM og DPS havde mod Sundhedsstyrelsens planer om at indføre influenzavaccination af raske børn. Begge selskaber anbefaler influenzavaccination til kronisk syge børn, som er i øget risiko for alvorlig sygdom eller komplikationer.

Usikkerhed om effekt

Om det i sidste ende har gavnet samfundet at influenzavaccinere børn – om det har nedbragt smitten på en betydelig måde – står ifølge Lone Graff Stensballe hen i det uvisse.

”Der er studier fra andre lande, som tyder på, at det kan nedbringe smitten i samfundet at vaccinere børn, mens andre studier viser det modsatte, så vi ved det faktisk ikke. Og det er slet ikke undersøgt i Danmark,” siger Lone Graff Stensballe. Hun og hendes forskergruppe vil gerne lave den undersøgelse, men det bliver vanskeligt, vurderer hun.

”Vi er i gang med at undersøge, om vi kan lave et studie af, hvorvidt børnevaccinen har bremset samfundssmitten. Udfordringen er, at vaccinen nu er indført som et tilbud, så vi har ikke mulighed for at lave det gode randomiserede forsøg i Danmark. Derudover er det svært at undersøge, fordi det er så relativt få børn og unge, som bliver syge på en måde, hvor vi opdager det i sundhedsvæsenet,” siger Lone Graff Stensballe.

Hvorfor er det nødvendigt med et sådant studie?

”Jeg vil generelt fraråde, at man som sundhedsfaglig indfører behandling, fordi man håber, det har en effekt. Man må undersøge tingene og indføre de tiltag, der har betydelig effekt. Særligt nu, hvor vi ikke taler om andet end prioritering i sundhedsvæsenet.”