Dansk forskning af en mulig klamydiavaccine viser gode resultater
Danske forskere har sammensat de komponenter, der beskytter mod sygdommen klamydia, så de aktiverer flere dele af immunforsvaret samtidig. Strategien tegner lovende.
Siden 1960’erne har forskere verden over forsøgt at udvikle en vaccine til behandling af kønssygdommen klamydia, der rammer over 130 millioner mennesker på verdensplan. Men hvor man tidligere har forsøgt at udvikle en vaccine ved blandt andet at bruge inaktiverede og svækkede klamydiabakterier, er en gruppe forskere på Statens Serum Institut (SSI) i samarbejde med forskere fra det engelske Imperial College i London i gang med at udvikle en helt ny type vaccine.
Vaccinen er designet til at reagere på to måder – både ved at danne neutraliserende antistoffer, som møder bakterien ved infektion, samt T-celler, der kan eliminere bakterien, når den deler sig.
Foreløbig har vaccinen været testet i dyr og i kliniske fase Ia og Ib-studier i mennesker. Der er altså et stykke vej til, at vi kan begynde at vaccinere mod klamydia, men potentialet for den nye vaccine er stort ifølge Frank Follmann. Han er afdelingschef i Infektionsimmunologi ved Statens Serum Institut og står bag forskningen.
“Vores mål er, at vi skal kunne vaccinere mod klamydia og meget gerne forhindre infektionen,” siger Frank Follmann og tilføjer dog, at der fortsat er et stykke vej til at nå dét mål.
“Vi er fortsat kun i fase I-udviklingen. Vi ved, at vaccinen er sikker, at den giver et immunsvar, og at vi kan måle på det immunsvar. Den del ser i vores øjne lovende ud, men vi kan ikke sige, om vaccinen virker i mennesker endnu. Det kræver en klinisk afprøvning for at kunne bevise det,” siger Frank Follmann.
Vaccinen rammer klamydias akilleshæl
Kønssygdommen klamydia skyldes bakterien Chlamydia trachomatis. Bakterien er som en lille partikel, når den ikke er aktiv, men når den inficerer cellerne, som typisk vil være i slimhinden, pumper den sig op og begynder at dele sig. Når den er færdig med at dele sig og har lavet nye replikationer, går den tilbage til at være en infektiøs partikel.
Klamydiavaccinen forsøger at bryde klamydiabakteriens cyklus ved at aktivere to dele i immunsystemet. Den ene del er ved at skabe antistoffer, der rammer, blokerer og neutraliserer klamydiabakterien. Den anden del er ved at aktivere CD4 T-celler, der dels understøtter antistofferne, dels er målrettet klamydia, som befinder sig inde i cellerne.
Forskerne på Statens Serum Institut identificerede i første omgang det specifikke nøgleprotein på klamydiabakteriens overflade, som man gerne vil ramme. Ved hjælp af molekylærbiologiske teknikker har man derefter designet vaccinen, så den indeholder de regioner, som dækker de hyppigste serotyper.
“Vaccinen er designet til at ramme klamydiabakteriens akilleshæl. Den er bygget op om det protein, som sidder i overfladen på klamydiabakterien, og som er det, man gerne vil ramme med vaccinen. Det kan sidestilles lidt med Spike-proteinet, som mange kender fra COVID-19,” lyder det fra Frank Follmann.
Om vaccinen på sigt vil kunne forhindre smitten på verdensplan, kan man kun gisne om, men intentionen er ifølge Frank Follmann, at man med vaccinen kan forhindre klamydia og forkorte infektionsforløbet så meget som muligt.
“Problemet med klamydia er, at den næsten ikke giver nogle symptomer. Hvis den nu havde givet symptomer, kunne vi nemmere behandle den. Målet er derfor at kunne beskytte imod, at man går med en uopdaget klamydiainfektion, der kan give betændelse i de øvre kønsveje og føre til senfølger som ufrivillig barnløshed,” siger Frank Follmann.
Forsinket på grund af COVID-19
Forskerne er fortsat i gang med at tolke på fase I-resultaterne, idet COVID-19 satte en midlertidig kæp i hjulet, hvor blandt andet deres britiske forskerkolleger var hårdt ramt af lockdowns. Men man har så småt taget hul på planlægningen af fase II, der vil blive et klassisk randomiseret placebokontrolleret studie.
“Indtil videre har vi testet, at vaccinen er sikker, og om vi kan få et immunsvar, som er relevant i forhold til klamydia. Så langt, så godt, men vi mangler stadig svar på, om vaccinen gør noget mod selve bakterien,” siger Frank Follmann.
Han tør ikke sige noget om, hvor lang vej der er til, at vi kan forvente et reelt bud på en vaccine mod klamydia. Det afhænger blandt andet af, at man finder de rigtige samarbejdspartnere, at man har den rette finansiering, og at den kliniske afprøvning er designet på den rigtige måde, så resultaterne kan føre forskerne et skridt videre i udviklingen - uafhængigt af om forskningen giver de resultater, forskerne håber på eller ej.
“Der er ikke lavet nogle trials mod klamydia før, så vi skal opfinde det hele selv, og det tager tid,” siger Frank Follmann.
Hans bedste bud er, at de inden for to til tre år vil være færdige med fase II.
Om kønssygdommen klamydia
- Klamydia skyldes bakterien Chlamydia trachomatis.
- Bakterien kan føre til betændelse i bitestiklerne hos mænd og betændelse i æggelederne hos kvinder. I værste fald kan sidstnævnte føre til aflukning af æggelederen og forårsage barnløshed eller graviditet uden for livmoderen.
- Sygdommen rammer over 130 millioner mennesker på verdensplan. I Danmark estimeres det at ramme et sted mellem 30.000-40.000 om året.
- Klamydia kan behandles med antibiotika, men op mod to tredjedele af de smittede er symptomfrie og går derfor ikke til læge.
Kilde: Statens Serum Institut, Sex og Samfund