Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

På pressemødet klokken 10 deltog indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), statsminister Mette Frederiksen (Soc.) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod.).

Regeringens store plan: Regioner lægges sammen, og kronikere får nye rettigheder

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) kaldte det for 'den største reform af sundhedsvæsenet i 20 år', da regeringen onsdag formiddag præsenterede sit sundhedsudspil på et pressemøde. Et udspil, der ikke var identisk med nogen af Sundhedsstrukturkommissionens tre modeller, men dog mest lignede model 3.

Et centralt element i planen er en fusion af Region Sjælland og Region Hovedstaden, hvilket statsminister Mette Frederiksen (Soc.) også bekræftede under præsentationen. Fusionen skal træde i kraft i januar 2027.

Ved pressemødet deltog desuden vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod.), samt indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Selvom Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne gik til valg på at nedlægge regionerne, indeholder regeringens udspil, der hedder ´Sundhed tæt på dig´, ikke den løsning. 'Hvis det stod til mig, kunne der have været færre end fire regioner, men det vigtigste er, at vi får mere sammenhæng og mindre ulighed,' understregede Løkke ved pressemødet.

Planen indebærer en national styring af ydernumre (lægers tilladelser til at praktisere i et område) og også, at speciallæger fra de større universitetshospitaler, som for eksempel Rigshospitalet eller Herlev Hospital, skal påtage sig opgaver på mindre hospitaler inden for samme region, herunder sygehuset i Slagelse eller Nykøbing-Falster.

Mette Frederiksen fremhævede desuden, at læger, der vælger at slå sig ned i områder med lægemangel, vil få færre patienter og højere løn. Ydermere vil lægeuddannelsen blive styrket i byer som Aalborg, Esbjerg og Køge.

"Det helt nye, ingen har tænkt før"

Regeringen vil også oprette 17 såkaldte sundhedsråd, hvis formål er at forbedre samarbejdet, så man undgår, at patienter tabes i den såkaldte Bermuda-trekant mellem kommunen, sygehuset og de praktiserende læger. Et område, hvor det i dag kan være uklart, hvem der har ansvar for hvad

De 17 sundhedsråd vil få både penge og magt. Rådene vil primært være sammensat af nuværende folkevalgte medlemmer fra byråd og regionsråd, hvilket betyder, at byrådsmedlemmer fra flere forskellige kommuner vil deltage i samme råd. Politikere fra kommuner og region får med andre ord fælles ansvar og penge til at udvikle nære sundhedstilbud i deres område – herunder behandling i eget hjem.

Lars Løkke Rasmussen udtrykte stor begejstring for de 17 sundhedsråd. Modsat de nuværende sundhedsklynger, som Løhde kaldte "forkølede", får de nye råd muskler til at klare at skabe sammenhæng i det nære sundhedsvæsen.

"Det helt nye, som ingen har tænkt før, er de 17 sundhedsråd. Det er slagkraftige enheder med økonomi og selvstændigt ansvar, som får hovedansvaret for at trykke sygehusbehandlingen tættere ud mod borgerne. For hvis vi ikke magter at trykke behandlingen ud mod borgerne, så risikerer vi, at de fremskridt, vi har haft de seneste 20 år, kommer ud for pres, fordi der bliver flere ældre og multisyge. Det er et kæmpegodt forslag, som vil skabe mere sammenhæng i sundhed og mindske uligheden," sagde Lars Løkke Rasmussen.

Regeringen slår med udspillet fast, at ældreområdet og hjemmesygeplejen fortsat hører hjemme i kommunerne,  men regionerne vil i fremtiden få ansvaret for sengepladserne uden for hospitalerne, ligesom akutsygeplejen, den patientrettede forebyggelse og dele af rehabiliteringen samles i regionerne. 

Nye patientrettigheder

Mette Frederiksen præsenterede også nye patientrettigheder – nye pakker og forløb for mennesker, der er ramt af kroniske sygdomme, startende med  KOL og derefter diabetes. Hun fremhævede kræftpakkerne: "Dem tager vi over på kronikerområdet," sagde hun.

Regeringen indfører også andre patientrettigheder eksempelvis med sundhedspladser, det betyder, at man kan vælge at blive indlagt et andet sted i landet, hvis man vil være tæt på sin familie. 

"Det er den største reform af sundhedsvæsenet de seneste 20 år. Den reform, vi præsenterer her i dag, består af omkring 50 forskellige initiativer," sagde sundhedsminister Sophie Løhde. "Det er blandt andet en historisk udbygning af almen praksis, mere frit valg, ret til nye kronikerpakker, ret til hurtig behandling hos speciallæger. Ikke mere "måske" og "kan". Nu siger vi "skal". For alle danskere skal have ret til hurtigt behandling. Det er en reform for hele sundhedsvæsenet, og det kommer til at tage tid. Og vi kommer også til at forberede ændringer i kommunernes udligningssystem på sigt," sagde hun. 

Mastodontregion

Den nye mastodont-region kommer til at hedde Region Østdanmark, og den nye region får 55.000 ansatte – de 15.000, der lige nu er ansat i Region Sjælland, og de 40.000, der er ansat i Region Hovedstaden. Ikke færre end 2,7 millioner borgere vil bo i den nye region – altså knap halvdelen af befolkningen.

Region Sjælland har i adskillige år været smertensbarnet blandt de fem danske regioner, der står for blandt andet sygehusene og almen praksis. Regionen har nogle af de mest syge borgere, men har samtidigt ualmindeligt svært ved at tiltrække sundhedspersonale. Eksempelvis har Region Hovedstaden Region Sjælland én læge for hver 175 borgere, men Region Sjælland kun har én læge for hver 263 borgere.

Så sent som mandag gav Lægeforeningens formand Camilla Rathcke i Jyllands-Posten en sønderlemmende kritik af den snart dødsdømte region: 

"Politisk og strategisk har Region Sjælland simpelthen ikke leveret som ønsket og forventet," sagde hun blandt andet.

Eksperter som sundhedsøkonom Jakob Kjellberg har været positiv over for en sammenlægning af de to regioner, mens formand i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (Soc.) og formand i Region Sjælland Heino Knudsen (Soc.) har advaret mod det.

I Altinget skrev de to formænd i et fælles indlæg 26. august, at de ikke ville "giftes":

"Det er (...) ikke nogen løsning at lægge Region Hovedstaden og Region Sjælland sammen til en østdansk megaregion. Vi tror på nærhed for vores borgere, og der er med rette alvorlig bekymring for, hvordan borgerne i Region Sjælland også politisk skulle blive prioriteret i en centraliseret østdansk megaregion. Det vil blive et regionsråd, hvor Region Sjælland og regionens kommuner er markant underrepræsenteret. En centralisering i en østdansk megaregion vil resultere i et demokratisk underskud for borgerne i Region Sjælland og give dem en mindre stemme i fremtidens sundhedsvæsen," skrev de blandt andet. 

Heino Knudsen oplyste i øvrigt for et par uger siden, at han 1. oktober forlader både formandsstolen og politik i det hele taget. Han har fået nyt job som adm. direktør i Dansk Håndbold.

Lars Gaardhøj siger til Ritzau onsdag eftermiddag, at han gerne vil være formand for den nye Region Østdanmark.

"Jeg er klar til at stille mig i spidsen for det arbejde," siger han.

 

 

 

Forskel mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland

  • Antal læger pr. 1.000 indbyggere:

    • Region Sjælland: 3,8 læger pr. 1.000 indbyggere.
    • Region Hovedstaden: 5,7 læger pr. 1.000 indbyggere.
  • Antal sygeplejersker pr. 1.000 indbyggere:

    • Region Sjælland: 10,8 sygeplejersker pr. 1.000 indbyggere.
    • Region Hovedstaden: 13,1 sygeplejersker pr. 1.000 indbyggere
  • Andel af speciallæger, der bliver i regionen efter endt uddannelse:

    • I Region Hovedstaden forbliver 84 procent af speciallægerne efter endt uddannelse.
    • I Region Sjælland forbliver kun 59 procent

Region Sjælland har en også større andel af borgere med kroniske sygdomme sammenlignet med Region Hovedstaden. For eksempel har over 20 procent af borgerne i Region Sjælland en kronisk sygdom, hvor det i Region Hovedstaden kun er 12-14 procent. Dette betyder, at der er flere syge patienter pr. læge i Region Sjælland end i Region Hovedstaden​

Kilde: Sundhedsstrukturrapporten

 

 

 

FÅ OVERBLIKKET: Her er nogle af de vigtigste initiativer i regeringens sundhedsudspil

Lægereform:

  • 5.000 læger i almenmedicin: Målet er at have mindst 5.000 læger i almenmedicin i 2035, fordelt på tværs af landet, især i områder med dårlig lægedækning.
  • Flere uddannelsespladser: Øget optagelse på medicinstudier i Esbjerg, Aalborg, og Køge.
  • 45 procent flere læger: I det almenmedicinske tilbud på tværs af Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner i 2030.
  • Bedre fordeling af speciallæger: Uddannelse af flere speciallæger i almen medicin, psykiatri, geriatri samt børne- og ungdomspsykiatri.

Kronikerpakker og patientrettigheder:

  • Kronikerpakker for fem store sygdomme: Introduktion af kronikerpakker for KOL, type 2-diabetes, hjertesygdomme, kroniske lænderygsmerter og kompleks multisygdom.
  • Hurtig adgang til speciallæger: Indførelse af en ret til hurtig behandling hos praktiserende speciallæger som psykiatere og hudlæger.
  • Ret til digitale sundhedstilbud: Borgere får mulighed for at vælge digitale sundhedsløsninger.
  • Nye sundheds- og omsorgspladser uden egenbetaling: Sundhedspladser tilbydes uden omkostning for borgerne.

Behandling tættere på:

  • Hjemmebehandlingsteams: Regionale teams skal kunne tilbyde hjemmebehandling til ældre og sårbare borgere.
  • 3,5 milliarder kroner til lokale sundhedsinitiativer: Disse penge skal investeres i fysiske rammer for nye sundhedstilbud tæt på borgerne i perioden 2027-2031.

Ny struktur i sundhedsvæsenet:

  • Én samlet Region Østdanmark: Regeringen foreslår at reducere antallet af regioner fra fem til fire med én samlet Region Østdanmark.
  • 17 nye sundhedsråd: Disse råd skal sikre lokal forvaltning af sundhedsopgaver og drive omstillingen af det nære sundhedsvæsen.
  • Integration af psykiatrien: Psykiatrien skal integreres i det somatiske sygehusvæsen.
  • Nyt regionalt ansvar for sengepladser: Regionerne får fremover ansvar for sengepladser uden for hospitalerne, samt akutsygeplejen, den patientrettede forebyggelse og dele af rehabiliteringen.

Investeringer:

  • 24 milliarder kroner til modernisering af sygehuse over de næste 10 år, inklusive 2 milliarder til teknologi og bedre integration af digitale systemer. En ny national organisation, Digital Sundhed Danmark, vil blive etableret for at lette adgangen til relevante oplysninger og forbedre samarbejdet mellem sundhedspersonale om patienternes behandlingsforløb. Desuden vil regeringen oprette et nationalt center for sundhedsinnovation, der blandt andet skal styrke innovative sundhedsløsninger og understøtte lokale innovationsindsatser på tværs af sundhedsvæsenet. 

I fremtiden:

  • Ny folkesundhedslov: Denne lov vil styrke kommunernes arbejde med forebyggelse på tværs af sektorer.
  • Ændringer i kommunernes udligningssystem: Der lægges op til fremtidige justeringer i kommunernes udligningssystem.