Patientforening: Nye retningslinjer for prostatakræft er en potentiel katastrofe

Patientforeningen PROPA kalder i et åbent brev til sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc.) de nye retningslinjer for prostatakræft for en 'potentiel katastrofe' og et ”klart tilbageslag”. 

Ikke alle har armene i vejret over de nye retningslinjer for prostatakræft, der kommer 1. september, og som ifølge DSAM vil medføre mindre overdiagnosticering af sygdommen grundet færre PSA-tests foretaget i almen praksis. 

PROPA uddyber:

”Desværre er de nye retningslinjer til almen praksis mere restriktive end tidligere og vil helt sikkert føre til, at flere mænd bliver ramt af uopdaget prostatakræft og derfor ikke bliver behandlet, mens sygdommen endnu kan helbredes.” 

Svend Erik Bodi er formand for sundhedsudvalget i PROPA og mener modsat DSAM, at den videnskabelige evidens taler for tidlig opsporing. 

”Når der er konstateret et forhøjet PSA hos praktiserende læge, bør patienten MR-scannes. Her kan man så sortere de milde tilfælde fra, så man på den måde ikke overdiagnosticerer og overbehandler. På den måde eliminerer man den risiko, der tidligere har været forbundet med PSA-tests," siger han.

Svend Erik Bodi mener, at hvis patientens kræft først har bredt sig, kan han ikke helbredes længere, men skal have omfattende operationer og medicinsk behandling. 

"Vedligeholdelsesbehandling koster omkring 30.000 kr. om måneden, så det vil være langt mere økonomisk at helbrede. Det er for sent at handle, når kræften har bredt sig. Med brystkræft scanner man samtlige kvinder, det samme burde gøre sig gældende for mænd, der har forhøjet PSA,” siger Svend Erik Bodi. Han henviser blandt andet til amerikansk forskning, der sporer en stigning i tilfælde af avanceret prostatakræft, efter at man har udfaset PSA-tests.  

Han tilføjer, at European Association of Urology er på vej med retningslinjer for tidlig opsporing, der er i sync med ovennævnte.  

Medicinsk Tidsskrift: I har som forening siddet med i arbejdet med de nye retningslinjer, har I ikke luftet jeres betænkeligheder ved ændringerne i denne sammenhæng?

”Repræsentantens holdning var ikke helt klargjort på det tidspunkt. Det var efterfølgende, at vi blev helt enige om vores linje. Den var ikke fastlagt på det tidspunkt. Men vi har haft det her til behandling i et ekstraordinært bestyrelsesmøde. De nye retningslinjer er udmærkede, når først man er kommet ind i systemet, men vi harcelerer over, at vejen ind i systemet fra almen praksis er blevet gjort sværere,” siger Svend Erik Bodi. 

Hos DSAM er holdningen, at ”vi skal undgå prøver, der skader mere end de gavner. Selv for dem med prostatakræft får sygdommen ikke altid klinisk betydning, fordi sygdommen udvikler sig så langsomt, at patienten aldrig når at få symptomer,” siger DSAM-formand Bolette Friderichsen, der til daglig er praktiserende læge i Hobro. 

Hos PROPA mener man, at der foregår mytedannelse omkring prostatakræft. 

”Der er stadig omkring 1100 mænd, der hvert år dør af prostatakræft. Myten om, at det blot er en sygdom, man dør med og ikke af, må stoppe nu. Et effektivt tilbud om tidlig opsporing er vejen frem, og det starter med, at de praktiserende læger får mulighed for at henvise alle mænd over 50, hvor der er den mindste mistanke om prostatakræft til en reel udredning således som beskrevet i kræftpakken,” ifølge PROPA. 

PROPA beder sundhedsministeren ”sikre alle mænd i risikogruppen ret til tidlig opsporing og hurtig behandling. Ganske som ved brystkræft”.