PLO-formand om fjernelse af generelt klausuleret tilskud: Helt ude i hampen

I et høringssvar til Medicintilskudsnævnet advarer PLO om alvorlige konsekvenser ved at fjerne det generelt klausulerede tilskud til GLP-1-analoger. Ifølge formand Jørgen Skadborg vil det påføre lægerne en enorm arbejdsbyrde og patienterne en betydelig merudgift, som dybest set er unødvendig.

”Hvis anbefalingen træder i kraft, vil det betyde, at lægerne skal gennemgå godt 90.000 patienter, som allerede får GLP-1-analoger, og for de flestes vedkommende ansøge om enkelttilskud. Det er helt ude i hampen og et unødigt bøvl for alle parter,” siger Jørgen Skadborg.

Medicintilskudsnævnet anbefalede i august i år at fjerne det generelt klausulerede tilskud til GLP-1-analoger, efter at nye forbrugsdata ifølge Nævnet har vist et stigende uhensigtsmæssigt forbrug af GLP-1-analoger. Forslaget har været i høring frem til 8. oktober, og Lægemiddelstyrelsen har nu offentliggjort i alt 12 høringssvar, hvoraf flere svargivere er kritiske. Heriblandt PLO.

”Forslaget er virkelig fjollet i betragtning af, at når vi ser på data, så er det et meget lille antal patienter, hvor man muligvis ikke har overholdt klausulen. Vi så meget hellere, at man gik efter de få læger, som måske har misforstået reglerne, frem for at anbefale en så drastisk ændring, der går ud over alle praktiserende læger,” siger Jørgen Skadborg.

Tragikomisk

PLO-formanden har svært ved at forestille sig, at der blandt praktiserende læger er et generelt problem med uhensigtsmæssig ordinering af GLP-1-analoger.

”Mit bedste bud er, at lægemidlerne i altovervejende grad gives efter hensigten og til gavn for patienterne. Det mener jeg blandt andet, fordi vi i kvalitetsklyngerne har lavet en databaseret gennemgang af patientpopulationen, og her var en af konklusionerne faktisk, at flere patienter havde gavn af GLP-1-analoger. Derfor gik vi i gang med at overtale patienterne til at tage medicinen. Nu får vi så at vide, at vi skal gå i den modsatte retning, fordi det pludselig er for dyrt. Det er tragikomisk og ikke særligt sjovt for mine kollegaer. Vi har travlt nok i forvejen; vi har ikke brug for denne slingrekurs,” siger Jørgen Skadborg.

Regningen ender hos patienterne

PLO advarer i sit høringssvar om, at der ikke er ledig kapacitet i almen praksis til den ekstraopgave, det er at søge om enkelttilskud. Almen praksis er allerede under et betydeligt pres som følge af den demografiske udvikling, den omfattende lægemangel og en stadig større opgaveportefølje, skriver organisationen. Jørgen Skadborg uddyber:

”Den ekstra arbejdsbyrde vil betyde, at vi må nedprioritere andre og mere relevante opgaver. Hver gang vi bruger tid på noget meningsløst, gør der tid fra det, der giver mening. Derudover er der det særlige forhold, at patienterne kommer til at betale for arbejdet med at søge tilskud. De har i forvejen en stor udgift til medicinen, og mange af patienterne er dårligt stillet socialt. Nu skal vi så til at skrive ekstraregninger til dem.”

Regningen lander hos patienterne, fordi indsendelse af ansøgning om enkelttilskud ikke er omfattet af overenskomsten om almen praksis mellem PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Køber ikke myndighedskonklusioner

Baggrunden for Medicintilskudsnævnets anbefaling er en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen, som viser, at i 2022 blev knap 32.000 personer sat i behandling med en GLP-1 receptor agonist, der er godkendt til type 2-diabetes. Heraf havde omtrent 25.000 (77 procent) fået offentligt tilskud til behandlingen. Af de personer, som fik tilskud, havde mere end 6.000 (25 procent) aldrig modtaget nogen former for diabetesmedicin tidligere. Hos mere end halvdelen, godt 14.000 (56 procent), var der ikke forsøgt behandling med sulfonylurinstof, DPP-4 hæmmer eller SGLT-2-hæmmer inden behandling med en GLP-1-analog.

Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) i Sundhedsstyrelsen vurderede ud fra opgørelsen, at det nuværende forbrug af GLP-analoger ikke er rationelt. Men den konklusion køber Jørgen Skadborg ikke.

”Man kunne godt have dykket meget dybere ned i data og lavet mere konkrete analyse af, hvem patienterne er, og om problemet er generelt eller isoleret til få klinikker. Jeg kunne også godt have ønsket mig, at myndighederne var indgået i en dialog med os om at skaffe ordentlige vurderinger af, hvad der foregår, så man eventuelt kunne rette henvendelse til de enkelte læger, som muligvis ikke har overholdt bestemmelserne. Jeg hører fra myndighederne, at det er besværligt at finde de data, men det er altså det rigtige at gøre. Spørgsmålet er, om myndighederne kan finde ud af det, men PLO vil i hvert fald gerne medvirke til, at vi finder de læger, der eventuelt har et skævt ordinationsmønster, frem for at genere alle 3.500 praktiserende læger og 90.000 patienter.”

Spinkelt datagrundlag

PLO er ikke den eneste organisation, der stiller spørgsmål til myndighedernes påstand om, at GLP-1-analoger ikke anvendes rationelt. Det samme gør Diabetesforeningen, som i sit høringssvar kalder datagrundlaget for spinkelt og savner en grundig analyse af, hvad det er for en population, der behandles med GLP-1-analoger, så det på et større og dybere datagrundlag kan vurderes, om der er tale om irrationelt forbrug.

Heller ikke Novo Nordisk mener, at Medicintilskudsnævnet har gennemført en fyldestgørende analyse af, om GLP-1-analoger anvendes rationelt. I sit høringssvar uddyber Novo Nordisk den påstand med udgangspunkt i nye data leveret af Sundhedsdatastyrelsen.

Ifølge firmaet dokumenterer disse nye data, at over 90 procent af de patienter, som i dag får tilskud til GLP-1-analoger, opfylder kriterierne for den nuværende klausul, og at forbruget dermed må betragtes som rationelt. Novo Nordisks analyse fremgår af høringssvaret.

Jørgen Skadborg glæder sig over, at Novo Nordisk udfordrer den dataanalyse, som ligger til grund for Medicintilskudsnævnets anbefaling.

”Det er rart, at nogen har kræfter til at gå dybere ned i data, end man har gjort fra Medicintilskudsnævnets og andre offentlig myndigheders side. Novo Nordisk er en part i sagen, hvilket man selvfølgelig skal have for øje, men hvis analysen holder, bekræfter det mit indtryk af, at der ikke er et generelt problem med overforbrug af GLP-1-analoger,” siger Jørgen Skadborg.