IBD er tættere forbundet med KOL, astma og bronkiektasi end først antaget

Det ser ud til, at der er en stærkere forbindelse mellem lungesygdomme som KOL, astma og bronkiektasi og tarmsygdomme som Crohns sygdom og Colitis Ulcerosa end tidligere antaget. Det skal praktiserende læger have i baghovedet, mener forskeren Henrik Albæk Jacobsen.

Patienter med obstruktiv lungesygdom (OLD) har øget sandsynlighed for at udvikle inflammatorisk tarmsygdom (IBD), ligesom patienter med inflammatorisk tarmsygdom har en højere risiko for at udvikle obstruktiv lungesygdom. Det viser ny forskning, hvor danske forskere for første gang undersøger, om associationen går begge veje – og det tyder resultaterne på, at den gør. Derfor bør man også i almen praksis være opmærksom på, at patienter med astma, KOL og bronkiektasi kan være plaget af Crohns sygdom og Colitis Ulcerosa og vice versa.

”Privatpraktiserende speciallæger håndterer jo selvstændigt mange patienter med KOL og astma. Dertil kommer, at almen praksis oftest vil være det sted, hvor patienterne præsenterer nytilkomne symptomer, herunder symptomer på kronisk inflammatorisk tarmsygdom samt obstruktiv lungesygdom. Derfor er studiets resultater særligt relevante for speciallægerne i almen praksis, som varetager den initiale udredning hos patienter med de sygdomme,” siger Henrik Albæk Jacobsen, HU-læge og ph.d.-studerende på Gastromedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital og forsker ved PREDICT, Aalborg Universitet, København.

Han forklarer, hvordan forskningen blev grebet an:

”Vi begyndte med at kigge fire år tilbage i deltagernes liv og fra før, de blev diagnosticeret med inflammatorisk tarmsygdom. Det, vi specifikt undersøgte, var, hvor mange af dem, der havde obstruktiv lungesygdom. Vi fandt, at der var en odds ratio på 1,60, hvilket svarer til en øget sandsynlighed på 60 procent i IBD-kohorten (gruppen, der havde inflammatorisk tarmsygdom) for at have en obstruktiv lungesygdom sammenlignet med kontrollerne.”

Vær lydhør

Forskerne fulgte deltagerne i studiet for at se, hvor mange af dem, der udviklede en obstruktiv lungesygdom.

”Dem, som havde fået udskrevet minimum to behandlinger med inhalationsmedicin inden for et år eller var blevet registreret med en OLD-diagnose, blev registreret som værende diagnosticeret med OLD,” siger Henrik Albæk Jacobsen. Han tilføjer:

”Her ser vi en hazard ratio på 1,4 – og det svarer til, at der er cirka 40 procent øget risiko for, at deltagere med IBD udvikler obstruktiv lungesygdom i de år, vi følger dem, sammenlignet med kontrollerne.”

Forskerne har ydermere undersøgt, i hvor stor grad patienter med inflammatoriske tarmsygdomme rammes af henholdsvis KOL, astma og bronkiektasier. Bronkiektasier er en tilstand, hvor luftvejene i lungerne udvider sig og bliver unormalt brede og slappe. Det kan føre til ophobning af slim, infektioner og åndedrætsproblemer.

”I vores sensitivitetsanalyse brugte vi alene diagnosekoder fra Landspatientregistret – og den analyse viser, at der er cirka 60 procent øget risiko for en obstruktiv lungesygdom hos IBD-patienterne sammenlignet med kontrollerne. Når vi kigger på astma, KOL og bronkiektasier, er der for de to første cirka 60 procent øget risiko – altså en hazard ratio på 1,6 og for bronkiektasi er der cirka gange to øget risiko for at udvikle denne lungesygdom,” siger Henrik Albæk Jacobsen, der opfordrer sine kolleger på landets sygehuse, og ikke mindst i almen praksis, til at være lydhør over for lungesymptomer hos personer med IBD samt over for gastrointestinale symptomer hos mennesker med OLD.

Sammenhæng i baghovedet

”Jeg tror, at der er tre grupper, nemlig lunge­lægerne, tarmlægerne og i særdeleshed de praktiserende læger, som indimellem bliver tovholdere, når patienterne fejler flere ting, der skal være opmærksomme på sammenhæng mellem OLD og IBD,” siger Henrik Albæk Jacobsen og tilføjer:

”Det er ikke så voldsomme sammenhænge, at vi anbefaler, at man skal screene for sygdommene hos den ene eller anden patientgruppe. Det, vi opfordrer til, er, at vi, på trods af tiltagende specialisering i hvert vores ambulatorium, har denne sammenhæng i baghovedet, og derfor har en lidt lavere tærskel, hvis eksempelvis en patient med IBD nævner symptomer som vedvarende hoste, opspyt eller åndenød. I givet fald er det en god idé at enten få egen læge til at lave en lungefunktionsmåling, eller at henvise patienten til et lungemedicinsk ambulatorium.”

Samtidigt peger Henrik Albæk Jacobsen på, at opmærksomheden naturligvis også bør gå i den modsatte retning:

”Hvis man har en ung patient med obstruktiv lungesygdom, der beskriver problemer med maven som diarre, vægttab og måske blod i afføringen, så skal tærsklen til en udredning for eventuel IBD også være i baghovedet. Speciallægerne bør med andre ord være bekendt med denne sammenhæng, idet vi ser en øget association. Derfor skal tærsklen for at anbefale en udredning måske være lidt lavere, og man bør som minimum være lydhør over for patienter, der har symptomer på henholdsvis OLD og IBD, da vi ser en sammenhæng.” Henrik Albæk Jacobsen siger, at hvis en patient med lungesygdom udvikler IBD, vil symptomerne på et tidspunkt stige i sådan en grad, at der ikke er i tvivl om, at der er noget i maveregionen, der ikke er, som det bør være.

”Men den anden vej rundt, hvor patienter med IBD har en lungesygdom, kan det være sværere at spotte symptomerne. Mange mennesker kan godt leve med at hoste og tiltagende åndenød i en længere periode, uden at det manifesterer sig i en udredning. Og vi ved, at en del patienter med KOL får deres diagnose, når sygdommen er fremskreden. Derfor bør vi forsøge at identificere den type patienter tidligere, så vi er i stand til at sætte behandling og – hvis de ryger – intervention i gang, således at vi kan forbedre deres prog­nose fremadrettet, og sørge for, at de ikke taber så meget lungefunktion,” siger Henrik Albæk Jacobsen.

Ikke velkendt forbindelse

Selvom tidligere studier har kigget på forbindelse mellem tarm- og lungesygdomme – og selvom mavetarmkanalen, luftveje og lunger har nogle formodede patofysiologiske fællestræk, er forbindelsen ikke nødvendigvis almen kendt:

”Før vi gik i gang med undersøgelsen, var jeg ikke selv bekendt med denne sammenhæng mellem obstruktiv lungesygdom og inflammatorisk tarmsygdom, derfor synes jeg, at sammenhængen i sig selv er interessant. I gastroenterologien har vi ikke anset obstruktiv lungesygdom som en problematik for vores patienter, og det gør man nok heller ikke rigtigt vice versa,” siger Henrik Albæk Jacobsen og peger på, at de gængse sygdomme udenfor tarmgebetet, der kan følge med IBD, kan være specifikke leversygdomme, sygdomme i hud, øjne eller leddene.

”De klassiske ekstraintestinale manifestationer til IBD koncentrerer vi os om i vores daglige kliniske praksis, men der er noget, der tyder på, at de underliggende inflammatoriske dysregulationer, som fører til IBD, kan være associeret til i andre organer. Desuden kan der være sygdomme i andre organer og autoimmune sygdomme, der er relateret til inflammatorisk tarmsygdom, hvilket man måske ikke har været så opmærksom på i den kliniske praksis.”

Artiklen har været bragt i printmagasinet Medicinsk Tidsskrift til praktiserende læger i april 2024.