Skadborg: Der vil gå mindst 10 år, før almen praksis har åbent om aftenen og i weekenden

Der skal være flere læger i yderområderne, og lægerne skal være mere tilgængelige og have længere åbningstid. Sådan lød det fra regeringen, da den for nylig præsenterede en strukturreform af sundhedsvæsenet. Men PLO´s formand tror, at der vil gå mindst 10 år, før almen praksis kan have åbent om aftenen og i weekenden.

I dag er reglerne for åbningstider hos praktiserende læger reguleret gennem overenskomsten med regionerne. Det er derfor en stor ændring, at regeringen i sit forslag til strukturreform vil flytte åbningstider og tilgængelighed ud af aftalesystemet og i stedet gøre det til en del af den nationale opgavebeskrivelse for almen praksis. Fremtidige opgaver og krav til det almenmedicinske tilbud skal fastlægges af en national sundhedsmyndighed, og faglige selskaber og aktører skal inddrages.

Man kan høre PLO-formand Jørgen Skadborgs suk gennem telefonen, da Medicinsk Tidskrift vil have ham til at kommentere regeringens planer. 

"Hver eneste gang, vi har siddet ved forhandlinger med dem, der repræsenterer det offentlige, nemlig RTLN, så har de villet have, at praktiserende læger skulle have større tilgængelighed. Hver gang er der sket lidt – men åbenbart for lidt, mener man. Forskellen er nu, at man fra regeringens side vil diktere det ved lov. Tidligere har vi jo aftalt forbedringer i takt med, at der blev flere læger, og at det offentlige var villige til at betale for det. Nu vil man diktere det, og den større tilgængelighed skal ske med samme antal læger og til samme pris. Det er jo ikke realistisk," siger han og fortsætter:

"Vi kan godt skaffe mere tilgængelighed til klinikkerne ved at ansætte mere personale. Sagtens. Det er attraktivt for sygeplejersker og sekretærer at arbejde i almen praksis, så vi kan godt skaffe personale. Men vi kan ikke skaffe mere tilgængelighed til lægerne. Vi har simpelthen ikke læger nok til at lave mere end det, vi gør."

I 2035 skal der være mindst 5.000 praktiserende læger, mener regeringen. I dag er der cirka 3.400.

"Når vi bliver flere, kan vi hen ad vejen tilgængeligheden," siger Jørgen Skadborg. "Men det er ikke noget, vi kan løse her og nu med et quick fix," understreger han.

Adspurgt hvornår vi i Danmark vil have praksislæger, der holder åbent om aftenen og i weekenden, siger han prompte: "Der vil gå mindst 10 år. Med den kadence og investeringsplan, regeringen lægger op til, så er det ikke sandsynligt, at vi er i mål med at have den rigtig gode lægedækning om 10 år. Det går for langsomt med investeringerne. Det ser ikke ud til, at man hurtigt nok vil skrue op for uddannelseskapaciteten til speciallæger."

Går mest ud over sololægerne

En længere åbningstid vil især kunne mærkes hos de såkaldte solopraksisser med kun en enkelt læge i klinikken.
I alt 37 procent af landets lægeklinikker er solopraksisser, og blandt dem er 31 procent af lægerne 60 år eller derover og nærmer sig altså pensionsalderen. Arbejdstiden for sololæger er i gennemsnit 45,2 timer om ugen, fremgår det af en helt ny PLO-analyse. 

"Politikerne skal lige huske, at hvis de kræver, at sololæger i den lille landsby skal til at holde længere åbent, så lukker lægerne. Så gider de ikke mere. Og det er ikke noget, de truer med. Det er et faktum. De arbejder alt for meget i forvejen," siger Jørgen Skadborg. 

På den møde vil politikernes plan komme til at virke stik imod hensigten. Hvis planen fører til øget afgang fra faget, vil det forværre lægemanglen, ikke mindst i tyndt befolkede områder.

Jørgen Skadborg mener, at efterhånden som der kommer flere og flere store klinikker, vil tilgængeligheden kunne øges i dem. Men den vil stadig ikke kunne øges hos sololægen i udkantsdanmark.

"Mange steder i landet er demografien og befolkningstætheden sådan, at der ikke kan være store klinikker. Så hvis borgere i et sådan område ønsker, at lægen har øget åbningstid, så må de vælge en læge, der har. Man har frit lægevalg i Danmark. Men så vil der blive meget langt til læge. Og vi må huske, at for de sårbare, gamle og svage har det meget stor værdi, at de kan komme til læge tæt på, hvor de bor. Og det har også meget stor betydning, at svage, gamle og psykisk syge kan komme til en læge, de kender, og som kender dem. Det redder liv: Der er færre indlæggelser og mindre medicinering, hvis der er et solidt kendskab til patienterne," siger Jørgen Skadborg. 

Han nævner, at data fra 50.0000 patienter viser, at patienttilfredsheden netop er størst ved sololæger (84 procent), derefter kompagniskabspraksis (82 procent)og på sidstepladsen er i udbuds- og koncernklinikker (mellem 57 og 67 procent). Tal, der også fremgår i den nye PLO-analyse. 

"Patienterne har talt. Det står i modsætning til de politikere, der går efter service og convenience. Når det gælder patienterne, handler det ikke så meget om åbningstid, men om, at de kan komme til den læge, de kender. De store klinikker med meget personale kan sørge for, at patienterne kan komme til klinikken, men for patienterne handler det mest om, hvorvidt lægen er tilgængelig eller ej. Og når det handler om, at lægen er den begrænsende faktor, er det tankevækkende, at sololægen giver den bedste score."

Jørgen Skadborg mener derfor, at det er meget vigtigt for politikerne at definere, hvilken form for tilgængelighed, de taler om.

"Er det tilgængelighed til at komme til en eller anden læge, når man har brug for det? Eller er det tilgængelighed i forhold til sin faste læge, som kender én?"

Skadborg håber, at Danmark fremover vil få både mange store klinikker, som blandt andet kan konkurrere på åbningstid, men at vi også også bevarer de små klinikker, som ikke kan udvide åbningstiden.

"Når vi når dertil engang, hvor vi er læger nok, er jeg overbevist om, at klinikkerne vil konkurrere for at få patienter nok. Lægerne bliver sultne, og et konkurrenceparameter er udvidet åbningstid. Der vil til den tid blive rig mulighed for patienterne til at shoppe rundt. Men det skal ikke være på bekostning af, at der er folk i de små lokalsamfund, som mister deres læge. Politikerne skal huske, at deres første prioritet i sundhedsreformen er, at der skal være en læge der, hvor folk bor. Hvis politikerne dikterer øget tilgængelighed, risikerer vi netop, at der ikke er læger der, hvor folk bor," siger Jørgen Skadborg.

Men nogle klinikker er vel allerede i dag så store, at lægerne i klinikken kunne tilrettelægge arbejdet sådan, at åbningstiden blev længere?

"Hvis det var muligt, havde man gjort det, for læger vil faktisk gerne give god service til patienterne. Men dels er vi stadig ikke læger nok, og dels er vi begrænset i arbejdet, fordi resten af sundhedsvæsenet ikke er gearet til, at almen praksis holder længere åbent. Vi kan for eksempel ikke tage blodprøver efter klokken 14. Skal vi udvide, skal alle dem, vi samarbejder med, også udvide. Det bliver hamrende dyrt."