
”Nu hvor der skal laves en sundhedsreform, er jeg bekymret for, at DSAM igen bliver benyttet af myndighederne til at blåstemple beslutninger, der reelt ikke er hensigtsmæssige for praktiserende læger," siger Merete Hansen. Foto: Hans Ravn
Tidligere bestyrelsesmedlem i kritik: DSAM overskrider rammerne for et fagligt selskab
DSAM går i flere tilfælde for langt i deres samarbejde med andre aktører – det gælder for eksempel, når det almenmedicinske faglige selskab blåstempler faglige retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og definerer opgaverammen for praktiserende læger, lyder kritikken fra tidligere bestyrelsesmedlem.
Praktiserende læge, tidligere bestyrelsesmedlem og IT-ordfører i DSAM Merete Hansen mener, at DSAM overskrider rammerne for et fagligt selskab og går for langt ind på PLO’s enemærker. Det sker via arbejdet med faglige retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, og det sker, når selskabet påtager sig opgaver, som definerer, hvad en praktiserende læge skal kunne og ikke kunne.
”Nu hvor der skal laves en sundhedsreform, er jeg bekymret for, at DSAM igen bliver benyttet af myndighederne til at blåstemple beslutninger, der reelt ikke er hensigtsmæssige for praktiserende læger, da de indimellem ikke er til at føre ud i livet, hvad drift og ressourcer i de enkelte praksisklinikker angår”.
Merete Hansen mener, at DSAM overordnet består af mennesker med meget særlige interesser inden for faget og uden den store interesse for sundhedspolitik.
“De kan risikere at blive en slags nyttige idioter, når DSAM i større grad involverer sig i et større sundhedspolitisk arbejde og ikke længere kun laver retningslinjer, der fungerer som støtteværktøjer i den daglige klinik, men som også beskriver opgavedelingen i det samlede sundhedsvæsen. Her kan DSAM-medlemmer med faglige særinteresser komme til at godkende nye opgaver til almen praksis, som burde have været forbi forhandlingsbordet hos PLO først.”
Hun har i en årrække haft sit virke i Hurup i Nordjylland og har som tidligere medlem af DSAM haft indkig til maskinrummet, og hun har også over for DSAM’s formand, praktiserende læge Bolette Friderichsen fra Hobro, flere gange udtalt sig kritisk om det lægefaglige selskab på samme måde, som hun nu gør over for Medicinsk Tidsskrift. Hendes kritik er blevet afvist, siger hun, og i dag er hun ikke længere medlem af DSAM’s bestyrelse.
Tidligere formand: Common trunk et ”fejlskud”
Merete Hansen nævner arbejdet med en såkaldt ’common trunk’, en fælles fagbeskrivelse, i forbindelse med honorarstruktur-rapporten som ét eksempel på, hvordan DSAM går for langt. Udvalget bag rapporten bad i denne sammenhæng DSAM om hjælp til at udarbejde en faglig identitet i forbindelse med honorarstrukturen.
”Her satte fem mennesker fra det faglige selskab sig ned og lavede en beskrivelse af, hvad alle praktiserende læger skal være i samfundet. Indholdet var for så vidt ok med mig, for min klinik kan håndtere de opgaver, som eksempelvis udstyrs- og personaletungt apparatur som en EKG, lungefunktion eller opsætning af spiral, der var beskrevet i udspillet, men det kan man måske ikke, hvis man sidder i en praksis med pladsmangel på Østerbro,” siger hun.
Arbejdskontrakten med praktiserende læger blev et meget politisk arbejde – en kontrakt, som på sigt kan komme til at forpligte praktiserende læger, mener Merete Hansen.
”Den form for arbejde plejer at ligge hos PLO og ikke hos DSAM. Det faglige selskab går ind på forhandlingsområdet, og det risikerer at blive en stor rodebutik for mig at se.”
Også tidligere DSAM-formand Anders Beich, der var på posten fra 2015 til 2021, erklærer sig uforstående over for resultatet af arbejdet med en common trunk.
”Jeg tænkte, ’det er da løgn’, da jeg så det. Hvis man skal lave noget i den retning som videnskabeligt selskab, skal det vel bygge på viden og ikke bare traditioner, stykket sammen i et essay af en arbejdsgruppe, uden klar metode, datagrundlag og uden klart fagligt formål. Det er jo noget vi modarbejder i andre sammenhænge, når vi efterlyser evidens for, hvad der er nytte, spild og skade, især i disse ”Vælg Klogt” -tider. Bare fordi man bliver bedt om at løse en opgave, betyder det ikke, at man nødvendigvis skal tage den. Og fagets pejlemærker er jo ikke til pynt i forord og skåltaler. Jeg synes, at det papir er et slemt fejlskud, og det er hovedårsagen til, at jeg ikke længere er aktiv i DSAM,” siger Anders Beich.
Han mener, at PLO og DSAM i stedet kunne have sat de almenmedicinske forskningsenheder i sving med videnskabelige metoder til at dokumentere hvilke opgaver, som kun almen praksis kan løse til gavn for borgeren og samfundet og hvilke opgaver, der i bedste fald er spild, i værste fald skadelige for sundheden.
”Vi er i en tid, hvor vi jo ikke kan løse alle de opgaver, der i større og større omfang ender hos os. Vi brænder jo åbenlyst ud både i by og på land uden opgaveloft. Jeg efterspørger faglig prioritering og fagligt begrundet assertiv almen medicin,” siger Anders Beich.
Blåstempler faglige retningslinjer
DSAM bliver jævnligt inviteret til at lave retningslinjer og andet af Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet.
Merete Hansen nævner en ny vejledning om osteoporose som et eksempel på retningslinjer, der kan medføre opgaveglidning, som ikke er forhandlet forud. De nye retningslinjer kan ifølge Merete Hansen medføre ekstra blodprøver for knoglemarkører, ekstra konsultationer og undervisning til personale, der skal varetage osteoporosekontrollerne.
”Formanden mener tilsyneladende i ramme alvor, at vi skal sidde med ved bordet, hver gang der skal laves en faglig retningslinje. Men det kræver, at man ikke blot vilkårligt udvælger og sender en praktiserende læge med særlig interesse for et område. Og så kan vi alle sammen blive holdt op på det senere. PLO har trods alt stadig en slags forhandlingsret. DSAM har ikke nogen myndighed og har ikke tradition for at tale økonomi. Men indholdet i retningslinjerne har også indflydelse på, hvor meget tid vi skal sætte af til hver patient, og tidsforbrug bliver også til syvende og sidst et spørgsmål om økonomi”.
Merete Hansen får opbakning af praktiserende læge Birgitte Ries Møller, der er praktiserende læge i Odense og formand for PLO-Syddanmark.
”Jeg er fuldstændig enig med Merete Hansen i den her kritik. Gode og velmenende kolleger påtager sig et enkeltområde, som de har en særinteresse for, og derfor tænker de, at den opgave kan alle klare. Men det er ofte kun, fordi den pågældende opgave har netop deres personlige interesse. For andre læger kan det være en voldsom opgave at løfte, og der er i forvejen ingen grænser for alle de opgaver, vi konstant bliver pålagt at løse,” siger Birgitte Ries Møller.
Merete Hansen får dog ikke opbakning fra Anders Beich, når det kommer til samarbejdet med Sundhedsstyrelsen om faglige retningslinjer og anbefalinger.
”Jeg synes, at DSAM ligesom andre specialebærende faglige selskaber skal sidde med i dette arbejde, også selvom det er svært at udpege nogen, og det er både svært og dyrt at få afløsning, når man er borte fra klinikken. Men jeg kan ikke se, hvad alternativet er. Vi har som faggruppe noget at byde ind med her, og der er jo også i DSAM-regi oprettet fora, hvor repræsentanter i råd og udvalg kan arbejde på at afstemme deres faglige grundlag og indsats med selskabet og hinanden,” siger den tidligere DSAM-formand og -konsulent, der i dag er praktiserende læge i Nysted på Lolland og bosiddende i København.
Hvad er alternativet?
Det oplagte spørgsmål til Merete Hansen er naturligvis, hvad hun forestiller sig i stedet.
”Forskning skal hjælpe med at klarlægge hvilke konsekvenser, nye opgaver har for vores kliniske hverdag, og vi skal beregne tiden brugt på de opgaver, som andre parter vil have os til at udføre. Og det faglige selskab bør simpelthen ikke have rettighed til at godkende opgaver, som alle praktiserende læger derefter skal løfte. Den del bør blive boende i PLO-regi,” svarer Merete Hansen.
Medicinsk Tidsskrift: Men hvis DSAM ikke skal lave faglige retningslinjer, hvad skal de så lave? Hvad kan de lave, som ikke vil have en afsmitning på den kliniske hverdag i en eller anden form?
”De må gerne lave retningslinjer og afklare det forskningsmæssige, det ligger helt klart i DSAM-regi. Men de skal ikke sidde, med når ressourcerne skal aftales. Og de skal undgå at udtale sig om noget, andre derefter kan hænge os op på at have tid, økonomi og ressourcer til. Det nuværende sundhedspolitiske mandat, som DSAM håndhæver, er enten selvopfundet eller misforstået. Og jeg kan være bange for, at andre parter som eksempelvis Sundhedsministeriet eller Sundhedsstyrelsen bevidst udnytter det,” siger Merete Hansen.
Hun hæfter sig ved det nye Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, som åbner i 2025 og skal fusionere databaser, kliniske retningslinjer og anbefalinger til nye sundhedsteknologier.
”Jeg tænker det nye institut rammer spørgsmålet om ressourcer, og hvordan tingene skal hænge sammen med den kliniske hverdag. Mon ikke almen praksis kunne få et hjørne på det institut, og så har vi pludselig et mere bæredygtigt set-up.”
DSAM-formand, praktiserende læge Bolette Friderichsen svarer til kritikken, at hun forstår bekymringen, men at hun lige som den tidligere formand ikke kan se et reelt alternativ.
”For mig at se er det en bunden opgave, at vi skal melde ind. Hvem skulle ellers gøre det? Skulle det være samfundsmedicinere eller folk fra folkesundhedsvidenskab? Sundhedsstyrelsen har brug for at tale med dem, der står med hænderne i opgaverne i hverdagen. Der kan vi ikke bare sige, at de skal spørge PLO, for denne beskrivelse af fagets identitet er ikke deres opgave som brancheorganisation,” siger hun.
Læs hele svaret på kritikken her