DSAM-formand bekymret: Vil sundhedsråd forholde sig til, hvor belastede praktiserende læger er?

Regeringen har med sin færdige sundhedsreform skabt 17 nye centrale sundhedsråd. Hos de praktiserende lægers faglige formand råder en bekymring for at stå uden for døren i sundhedsrådene. Ikke mindst i lyset af aktuelle udtalelser fra Sundhedsstyrelsens direktør.

Den helt store nyskabelse i den nye sundhedsreform er de 17 sundhedsråd med folkevalgte fra regioner og kommuner. 

De 17 råd repræsenterer en helt ny tilgang og vil spille en central rolle i gennemførelsen af sundhedsreformen. Rådene får ansvar for blandt andet at styrke almen praksis og sikre kapaciteten i nære sundhedstilbud, forlyder det i den færdige sundhedsreform, der 15. november blev præsenteret af syv politiske partier.

Men DSAM-formand Bolette Friderichsen er bekymret. For der kommer ikke til at sidde praktiserede læger med i sundhedsrådene, heller ikke selvom det er praktiserende læger, der er helt centrale aktører i den historiske reform.

”Jeg er usikker på, om de kommende råd får indblik i belastningsgraden i almen praksis. Vi laver så mange opgaver, som ikke er på radaren lige nu: Vurderer om mennesker er truet på deres arbejde eller har misbrugsproblemer, som ikke hører til i psykiatrien. Vi hjælper patienter med egenomsorg for bare at tage et andet eksempel. Den slags kan jeg være bekymret for, om de nye kommende sundhedsråd vil tage højde for, når der ikke skal sidde praktiserende læger med ved bordet.”

Formandens bekymring er kun blevet næret af nylige udtalelser fra Sundhedsstyrelsens direktør Jonas Egebart leveret under Lægedage i Bella Center.

Til Dagens Medicin udtalte Jonas Egebart om de praktiserende læger, at ”der er en eller anden grad af black box i almen praksis og om jeres deling af data. I går sagde Bolette Friderichsen under åbningsdebatten, at det er vigtigt, at de 20 millioner årlige kontakter i almen praksis bruges rigtigt. Men hvad sker der i de konsultationer? Det ved vi ikke nok om.” 

Bolette Friderichsen er lodret uenig.

”Det passer simpelthen ikke, hvad Jonas Egebart var ude at sige. Der er data fra regionerne, fra RKKP, fra Sundhedsstyrelsen, der er attester og meget mere, der giver et udførligt indblik i vores arbejde (se også faktaboks, red.). Men når landets øverste myndighed udtaler sig på den måde, kan jeg blive bange for, at også de nye sundhedsråd vil hælde flere opgaver ned over os, for de kan henvise til Jonas Egebart og sige, at de ved jo alligevel ikke, hvad det er, vi går og laver.”

Den store mavepine

Samarbejdet mellem DSAM og Sundhedsstyrelsen er for Bolette Friderichsen ”den store mavepine.”

Hun forudser, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet snart vil sende en opgave til Sundhedsstyrelsen med afsæt i dagens politisk færdigbehandlede sundhedsreform: Lav en opgavebeskrivelse af almen praksis.

”Så skal vi holde tungen lige i munden. For vi vil gerne tage nye opgaver, men det skal også kunne lade sig gøre rent ressourcemæssigt. Og rammerne skal PLO lave. Alle er ivrige efter, at vi skal overtage utallige opgaver. Demensudredning, en kræftplan 5 er undervejs, psykofarma-vejledningen er allerede en realitet. Meget af det, der bliver foreslået i arbejdet, er fagligt inden for skiven for en almen mediciner, men kan vi magte det? Psykofarmaka-vejledningen har allerede bevirket, at vi får flere afvisninger fra hospitalerne, for nu peger specialisterne på det her område ned i den her vejledning og siger, at det er blevet vores opgave. Men rammerne er ikke blevet fastlagt af PLO. Så jeg forstår fint den bekymring, der kan være hos praktiserende læger over den her opgaveglidning”.

Den endelige sundhedsreform ligner i store dele den version 1.0 præsenteret af SVM-regeringen i september måned og har allerede været til debat og granskning. Kronikerpakkerne, der med afsæt i kræftpakkerne skal løfte kronikerområdet, er af tidligere PLO-formand Christian Freitag blevet kaldt ”varm luft”, da man ikke kan overføre en succes fra kræftområdet til et helt andet område som landets multisyge kronikere. 

 ”Jeg er helt enig i, at også de her mennesker har brug for den helhedsvurdering, som vi er gode til som almenmedicinere. Men vi kan bare ikke trykke på alle knapper samtidig. Ressourcerne og bemandingen er nødt til at være der først,” siger Bolette Friderichsen.

En skov af data om almen praksis

Følgende nationale eller regionale datakilder eller registre har ifølge Bolette Friderichsen i dag oplysninger om aktiviteterne i almen praksis:

• Alle ordinationer i almen praksis findes i Det Fælles Medicinkort/FMK. Herunder om det er førstegangsordination eller videreførelse af ordination fra anden instans
• Alle vaccinationer, som gives i almen praksis, registres i Det danske vaccinationsregister/DDV
• Alle medicinske bivirkninger som opsamles i almen praksis, sendes til Bivirkningsdatabasen hos Lægemiddelstyrelsen
• Alle henvisninger, som sendes ud af almen praksis, findes i Den nationale henvisningsformidler/DNHF
• Alle ydelsesafregninger – på mere end 40 mio. årlige kontakter – findes i regionernes Ydelsesregister
• Al elektroniske kommunikation ind og af almen praksis tælles via MedComs statistikbank
• Alle laboratorieprøver, der er rekvireret af almen praksis og gennemført på regionale laboratorier, findes i regionerne Laboratoriesvarportal (dækker cirka 80 procent af alle laboratorieprøver)
• Alle bookede aftaler i almen praksis deles via Sundhedsdatastyrelsens Aftalebog
• Alle relevante kliniske oplysninger på borgere med astma, KOL, diabetes og atrieflimren og hjertesvigt sendes til regionernes kliniske kvalitetsdatabaser (RKKP)
• Desuden kan myndigheder trække forskellige andre data, eksempelvis antal kommunale attester og rundbordssamtaler.

Kilde: DSAM, Bolette Friderichsen