Følgesygdomme er skyld i størstedelen af hospitalsindlæggelser af KOL-patienter
Når patienter med KOL først har været indlagt med en forværring af deres sygdom, sker det ofte, at de kommer igen. Årsagen til genindlæggelserne er dog i mange tilfælde ikke forårsaget af KOL. Det skyldes i stedet i høj grad nogle af de mange følgesygdomme, som går hånd i hånd med lungesygdommen.
Psilocybin viser lovende takter mod behandlingsresistent depression
Psilocybin, et psykoaktivt stof i såkaldt magiske svampe, kan måske blive en ny behandlingsmulighed for patienter med depression, som man i dag har vanskeligt ved at hjælpe. Det indikerer det hidtil største og metodemæssigt stærkeste forsøg af sin art, der blandt andet er udført i Danmark.
Haloperidols effekt på patienter med delir stadig ikke helt klar
Det hidtil mest omfattende studie af effekten af det antipsykotiske stof haloperidol på patienter med delir viser, at der ingen forskel er på brugen af dette og placebo, når man måler på antal dage i live og ude af hospitalet efter 90 dage. Dermed bekræftes tidligere lignende studier.
Lurasidon føjet til behandlingsvejledning for børn og unge med psykotiske tilstande
Endnu et middel til behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge er netop føjet til den officielle behandlingsvejledning. Det er lægemidlet Lurasidon, som i august blev godkendt af Medicinrådet til behandling af skizofreni hos børn og unge fra 13 år.
Ny slags antipsykotika viser god effekt og sikkerhed
En helt ny generation af antipsykotika kan være på vej. I et nyt fase III-studie, EMERGENT-2, resulterede et nyt middel, der kombinerer to aktive stoffer, kaldet xanomelin-trospium (KarXT), i signifikante forbedringer af symptomer på skizofreni uden at forårsage alvorlige bivirkninger.
Melatonin kan overvejes til børn ned til fem år, råder ny NKR
Melatonin kan overvejes til behandling af vedvarende søvnproblemer hos børn helt ned til fem år, hvis søvnhygiejniske tiltag er utilstrækkelige, råder en ny national klinisk retningslinje (NKR) fra Sundhedsstyrelsen.
NKR på vej om behandling af angst og uro hos voksne
Et faldende forbrug af benzodiazepin og en samtidig stigning i forbruget af antipsykotika får nu Sundhedsstyrelsen til at anbefale en ny national klinisk retningslinje (NKR) om, hvilket beroligende middel der er mest hensigtsmæssigt til kortvarig behandling af angst- og urosymptomer hos mennesker uden svære samtidige psykiske lidelser.
DCS efterårsmøde: Pendulet svinger mod en højere grad af minimalisme i akut-kardiologien
Tilgangen til behandling af Akut Koronart Syndrom har traditionelt været aggressiv – men måske kan mindre gøre det i fremtiden. Less is more var et gennemgående tema på Dansk Cardiologisk Selskabs efterårsmøde.
Efter amputationsskandalen: Karkirurgien på AUH er på rette vej
Patienterne har igen tillid til karkirurgien på Aarhus Universitetshospital. Kapaciteten er øget til visse behandlinger, så ventetiden lever op til standarden. Men det er fortsat nødvendigt at styrke karkirurgien på AUH. Arbejdsmiljøet skal forbedres, så man undgår at medarbejderne bryder sammen.
Vil afklare hvilke diabetespatienter, der har størst risiko for åreforkalkning
7.300 borgere med type 2-diabetes skal i et nyt nationalt forskningsprojekt CT-scannes for tidlige tegn på åreforkalkning i hjertet. Målet er bedre risikostratificering og mere individualiseret forebyggelse og behandling af hjerte-kar-sygdom.
Empagliflozin viser signifikant risikoreduktion hos nyresyge patienter
Empagliflozin viser signifikant reduktion på progression af nyresygdom og kardiovaskulær død på 28 procent. De giver håb til patienter med kronisk nyresygdom og har potentiale til at reducere indlæggelser.
To forhøjede blodbiomarkører hos patienter med long-COVID indikerer angiogenese
Blod-biomarkører for vaskulær transformation er signifikant forhøjede hos patienter med long-COVID – det gælder specifikt angiogenese-markørerne (ANG-1/P-SEL), som har en klassificerings-nøjagtighed på 96 procent.
Stofmisbrug forbindes med stærkt øget risiko for alvorlig atrieflimren
Misbrug af metamfetamin, kokain, opiater og cannabis er forbundet med en markant øget risiko for at udvikle atrieflimren sammenlignet med risikofaktorer som dyslipidæmi og diabetes.
