Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

Psykiatere frustrerede over ændrede tilskudsregler til ADHD-medicin

Patienter på ADHD-medicin skal nu som udgangspunkt afprøve lægemidlet atomoxetin, før de kan få tilskud til det mere effektive lægemiddel lisdexamfetamin. Psykiatere er frustrerede og oplever, at muligheden for at lave kliniske skøn er taget fra dem. Medicinrådets fagudvalg for ADHD er også imod de nye tildelingskriterier, men Lægemiddelstyrelsen har ingen planer om at ændre dem.

Gennembrud med mini-hjerner åbner nye muligheder i forskning i skizofreni

Forskere kan dyrke små “mini-hjerner” af menneskelige hjerneceller i laboratoriet og bruge dem til at undersøge, hvordan hjernen udvikler sig. Nu har forskere holdt mini-hjerner i live i mere end fem år og set dem fortsætte deres udvikling til stadier, der minder om tiden efter fødslen. Det kan gøre dem langt mere anvendelige i forskning i blandt andet skizofreni.

Endometriose sætter spor i psykiatrien op til ti år før diagnosen

Kvinder, der får diagnosticeret endometriose, har et højere forbrug af antidepressiv og angstdæmpende medicin og flere kontakter til hospitalspsykiatrien end andre kvinder. Forskellene kan spores helt op til ti år før diagnosen, viser et stort dansk registerstudie.

Nyt værktøj skal få ansatte i psykiatrien til at opdage stigmatisering

Små ord, en formulering i journalen eller måden, en patient bliver omtalt på, kan utilsigtet stemple mennesker med psykisk sygdom og påvirke deres behandling. Sundhedsstyrelsen lancerer nu film og dialogværktøjer, der skal gøre ansatte i psykiatrien bedre til at opdage og bremse stigmatiseringen.

Aficamten viser positive takter

ESC: Behandling med aficamten var forbundet med forbedringer i symptombyrde og arbejdskapacitet hos patienter med symptomatisk non-obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati. Dansk kardiolog er forsigtigt optimistist. 

Femårsdata giver Camzyos medvind før dansk afgørelse

ESC: Efter op til fem års behandling med Camzyos (mavacamten) havde patienter med obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati fortsat færre symptomer og mindre obstruktion i venstre ventrikels udløbsdel. Resultaterne lander få dage før, Medicinrådet afgør, om det danske nej skal stå ved magt.