Professor: Patienter må nogle gange få en oplevelse af at være landet på en fremmed planet
Et nyt nationalt projekt skal styrke tidlig opsporing af diabetes og hjerte-kar-sygdom. Projektet handler især om at nå mennesker i risikogrupper, og her er øget brug af data nødvendigt. Men sundhedspersonalet har også meget at lære om kommunikation med patienter med andre værdier og normer, mener professor Jens Søndergaard, som står i spidsen for projektet.
Ny forskning: Patienter efterlyser mere inddragelse i rehabiliteringen
Tidlig rehabilitering kan være med til at sikre, at personer ramt af blodprop i hjerne eller hjerte genvinder mest muligt af deres tabte eller svækkede funktioner, så de igen kan tage del i en hverdag og indgå i arbejds- og familieliv. Men mange kommer ikke i mål. Det kræver en mere differentieret indsats og en højere grad af patientinddragelse, siger fysioterapeut og nyslået ph.d. fra Nordsjællands Hospital Gabriel Tafdrup Notkin.
Danske hjertepatienter mister mulighed for at blive behandlet med Repatha
PCSK9-hæmmeren Repatha (evolocumab) til behandling af særligt svære tilfælde af forhøjet kolesterol bliver nu trukket ud af det danske marked med henvisning til Trumps Most Favored Nation-model. Lægemidlet kan erstattes af andre ligeværdige midler, siger kardiolog og ekspert i behandling af forhøjet kolesterol, Martin Bødtker Mortensen. Men han er stærkt bekymret over, at det kan være en tendens, som på sigt kan få konsekvenser for patienterne.
Kardiologisk sygeplejerske: Vi taber patienter i overgangen til rehabilitering efter blodprop
På Rigshospitalets kardiologiske afdeling behandler de subakutte og akutte patienter med blodprop. Derefter udskrives de til opfølgning og rehabilitering på deres lokale sygehus eller i kommunen. I den overgang risikerer man at tabe de mindre ressourcestærke patienter, siger kardiologisk sygeplejerske Pernille Palm. Der er ifølge hende behov for mere struktur og overblik både for patienterne og for sundhedspersonalet.
Ny europæisk hjerteplan understreger vigtigheden af forebyggelse
En ny EU-plan sætter forebyggelse i centrum. Hvis planen bliver implementeret, kan Europas lande formentlig se frem til en mere hjertesund befolkning de kommende år.
GLP1-RA’er viser lovende potentiale ved behandling af stroke
En ny dansk meta-analyse på dyrestudier peger på, at GLP-1 receptor agonister (GLP-1 RA’er) kan reducere vævsskade og forbedre funktionsevne efter et stroke. Danske forskere er håbefulde og nu i gang med det første store studie, hvor GLP-1 RA’en Ozempic (semaglutid) testes på mennesker i den akutte fase af stroke-behandlingen.
Dermloop-effekt udeblev: Patologer blev ikke aflastet i 2025
Der blev lovet kolossale besparelser og markant færre hudbiopsier, da regionerne investerede millioner i det digitale værktøj Dermloop. Rigshospitalets patologer fik stillet i udsigt, at de allerede i 2025 ville se et markant fald i antallet af hudbiopsier. Men nu viser nye tal fra hospitalet, at effekten stort set er udeblevet.
Nye danske tal: Vækst i hudkræft er voldsommere end ventet
Den voldsomme vækst i hudkræft er større end ventet, indikerer ny årsrapport for Hudkræftdatabasen. Hvis ikke der bliver sat ind og uddannet endnu flere dermatologer, vil sundhedsvæsenet snart ikke kunne følge med, advarer Hudkræftdatabasens formand Henrik Sølvsten.
Studie: Risiko for reaktivering af hepatitis bør overvejes ved behandling af psoriasis og psoriasisgigt
Risikoen for reaktivering af hepatitis bør overvejes, når der skal vælges målrettet behandling mod psoriasis og psoriasisgigt. Det viser et kohortestudie med en opfølgning på over 15 år.
Nyt lægemiddel viser lovende effekt mod moderat til svær atopisk eksem
Tyrosinkinase 2-hæmmeren ICP-332 viser lovende effekt og en gunstig sikkerhedsprofil ved behandling af moderat til svær atopisk dermatitis. Sådan lyder konklusionen i et randomiseret fase II-studie.
Genetisk opgør med astma-fænotyper: Der er brug for nye biomarkører
Forskere fra Dansk Børneastmacenter på Herlev og Gentofte Hospital har undersøgt kendte genetiske varianter for astma og fundet, at varianterne har effekt på tværs af de fænotyper, der normalt skelnes imellem. Det tyder på, at den vanlige fænotype-diagnostik ikke fanger specifikke mekanismer særlig godt hos børn.
