Nye europæiske guidelines skærper fokus på risikomarkører og forebyggende behandlinger
De nyligt opdaterede kliniske retningslinjer for behandling af forhøjet kolesterol (dyslipidæmi) fra det europæiske kardiologiske selskab, ESC, indeholder flere nye takter. Danske kardiologer hilser de nye tiltag velkomne, men de kommer ikke til at ændre på Danmarks mindre aggressive behandlingstilgang.
Nye biomarkører kan forbedre risikovurdering for hjertekarsygdom ved klassisk Hodgkin lymfom
Patienter behandlet for klassisk Hodgkin lymfom, som har tre udvalgte protein-biomarkører i plasma, har en signifikant øget risiko for at udvikle hjertekarsygdom, viser et nyt eksplorativt studie. Fundene taler for at inkorporere biomarkører i risikoprædiktionen.
Halvdelen af de danske IBD-patienter får ingen medicin ti år efter diagnosen
Inflammatorisk tarmsygdom (IBD) er en kronisk lidelse, som i udgangspunktet kræver varig behandling, men nu viser nye tal, at halvdelen af de danske IBD-patienter er uden medicinsk behandling ti år efter diagnosen. Det er overraskende, siger professor Tine Jess, som nu vil undersøge, hvad der kendetegner disse patienter.
Professor: GLP-1-data peger på samspil mellem inflammation og kræft
Nye studier kobler GLP-1-lægemidler til lavere dødelighed og mindre risiko for metastatisk progression hos kræftpatienter. For tarmkræftlæge Laurids Østergaard Poulsen peger resultaterne især på ét vigtigt spor: samspillet mellem inflammation, stofskifte og kræftudvikling.
Eksponering for pesticider forbundet med tidlig debut af tarmkræft
Der er en sammenhæng mellem eksponering for det ukrudtsbekæmpende pesticid picloram og risikoen for at udvikle tarmkræft tidligt i livet. Sådan lyder konklusionen i et amerikansk studie, der også viser tegn på sammenhænge mellem tidlig debuterende tarmkræft og eksponering for glyphosat, esfenvalerat, nicosulfuron og atrazin.
Svensk klinik afdiagnosticerer patienter med ADHD: Får også danske patienter
En klinik i Skåne har efter revurdering fjernet ADHD-diagnosen fra 80 procent af deres unge patienter. Flere danske patienter er også begyndt at henvende sig til klinikken.
ADHD øger risikoen for fysiske sygdomme
Et dansk befolkningsstudie viser, at fysiske sygdomme forekommer hyppigere hos børn og unge med ADHD, men billedet er ikke ens for drenge og piger.
Ny ADHD-retningslinje: Forældretræning skal være fast tilbud
En ny klinisk retningslinje om behandling uden medicin til børn og unge med ADHD er sendt i offentlig høring. Udkastet lægger især vægt på forældretræning og kognitiv adfærdsterapi, mens der mangler evidens for flere andre udbredte tilbud.
Stor svensk analyse udfordrer klassiske diagnosegrænser
Genetisk risiko for psykiatriske lidelser samler sig i seks brede og delvist overlappende mønstre. Det viser et nyt svensk-amerikansk registerstudie, der udfordrer både den skarpe opdeling mellem diagnoser og idéen om én fælles genetisk sårbarhed for al psykopatologi.
Dansk studie afviser øget selvmordsrisiko ved GLP-1-midler
Et nyt landsdækkende dansk registerstudie finder ingen tegn på, at GLP-1-lægemidler øger risikoen for selvmord eller selvmordsforsøg. Resultatet kommer efter flere års international opmærksomhed på, om de meget brugte midler mod type 2-diabetes og overvægt kan hænge sammen med selvmordstanker og selvskadende adfærd.
Verdens største selvskadekonference samlede rekordmange fagfolk
Mere end 1.100 fagfolk var 20. maj samlet i Aarhus til Den Nationale Selvskadekonference, hvor psykiatri, somatik, kommuner, socialområde og forskning mødtes om et område i hastig udvikling.
Patientens syn på ADHD kan få betydning for medicinophør
Et nyt dansk studie blandt voksne med ADHD peger på, at patienternes egen forståelse af diagnosen hænger tæt sammen med, om de fortsætter eller stopper med ADHD-medicin.
