Medicinrådet anbefaler i den nationale basisliste 2026 de praktiserende læger, at patienter med KOL som udgangspunkt behandles med pulverinhalatorer af hensyn til klimaet. Men anbefalingen er ikke en facitliste, understreger KOL-ekspert Ulla Møller Weinreich, som for at gøre valget lettere for den praktiserende læge også efterspørger en national ’grøn substitutionsliste.’
Med afsæt i Kræftplan V lancerer Sundhedsstyrelsen nye nationale retningslinjer, der skal styrke indsatsen for mennesker med senfølger efter kræft. Retningslinjerne lægger op til, at praktiserende læger skal tilbyde individualiseret opfølgning og yde en koordinerende indsats.
Fra 2027 skal almen praksis arbejde efter nye kronikerpakker. DSAM støtter intentionen, men frygter, at en central frist vil føre til mere administration og mindre fleksibilitet i behandlingen.
Lungeforeningen kritiserer, at sårbare patienter ikke længere kan få sæsonvaccination hos egen læge. Foreningen efterlyser både lettere adgang til vaccination og et bredere gratis tilbud til patienter med kronisk lungesygdom.
Udviklingen i tilbageviste henvisninger bekymrer Konservatives sundhedsordfører Charlotte Green. Hun mener, at problemet er vokset sig for stort til flere analyser og workshops og peger efter skuffende samråd på konkrete steder, hvor der kan sættes ind allerede nu.
I den gældende aftale mellem PLO og regionerne, Aftale26, er der ikke fastsat nogen økonomisk ramme for 2026. Alligevel ligner den økonomiske aktivitet i august 2026 økonomien i 2025 på samme tidspunkt, hvor der var et loft på omkring 10,1 milliarder kroner.
Patienter med aktiv colitis ulcerosa eller Crohns sygdom efter avanceret behandling med mindst to forskellige virkningsmekanismer er sparsomt belyst i lægemiddelforsøg. Særskilte effektdata for gruppen mangler næsten helt.
Primær skleroserende kolangitis kan være til stede allerede ved diagnosen af colitis ulcerosa eller Crohns sygdom, selv når levertallene er normale. Danske fund peger på et muligt diagnostisk mørketal.
Pancreasnetværket advarer i et brev til Rigshospitalets ledelse om livstruende konsekvenser for patienter med bugspytkirtelkræft efter hjemsendelsen af tre overlæger.
Det vækker bekymring i Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG), at Rigshospitalet har tjenestefritaget tre højtspecialiserede kirurger. De laver komplekse kræftoperationer, som ikke kan udføres af læger på andre danske hospitaler, siger DPCG-formand Claus Fristrup, som opfordrer ledelsen på Rigshospitalet til at finde en løsning på situationen.
Kræftlæger fra Herlev Hospital advarer om, at hjemsendelsen af tre højtspecialiserede overlæger på Rigshospitalet kan få livstruende konsekvenser for patienter med kræft i bugspytkirtlen. De har nu sendt et bekymringsbrev til Rigshospitalets direktion.
Styrelsen for Patientsikkerhed har bedt Rigshospitalet redegøre for, hvordan patientsikkerheden og behandlingskvaliteten sikres efter hjemsendelsen af tre højtspecialiserede overlæger.
