Type 2-diabetes defineres i dag som et langtidsblodsukker lig med eller over 48 mmol/mol. Grænseværdien blev sat i Danmark i 2011 og erstattede det forrige kriterium, der bestod af en oral glukosebelastningstest (OGTT), som stadig foretages hos udvalgte grupper.

Ældre mennesker med inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) medicineres mindre og opereres mere end yngre IBD-patienter, viser et nyt dansk studie.

Familiær Adenomatøs Polypose, også kaldet FAP, er en velkendt risikofaktor for kolorektalkræft, men nu viser dansk forskning, at den sjældne lidelse også er forbundet med øget risiko for bugspytkirtelkræft.

De lægefaglige selskaber og de frivilligt arbejdende læger har sværere og sværere ved at finde tiden til at holde de kliniske retningslinjer opdaterede og forsvarlige, siger Susanne Axelsen, formand for Lægevidenskabelige Selskaber. Hun håber, at der kan etableres en model med inspiration fra samarbejdet indenfor kræftsygdomme. 

En ny vejledning fra Medicinrådet skal guide virksomheder til at inkludere real world evidence i deres ansøgning.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en ny metode til opfølgning af hjerteområdet. Tidligere opfølgninger har udelukkende fokuseret på en lille del af patientforløbet. Fremover vil man i opfølgningen vurdere hele patientforløbet - herunder især hjerterehabiliteringen. 

C-peptid som markør for insulinresistens kan forudsige alvorlige hjertekarhændelser bedre end biomarkøren højsensitivt CRP, viser dansk undersøgelse lavet på patienter med nydiagnosticeret type 2-diabetes.  

Målsætningen i Medicinrådets behandlingsvejledning er, at 70 procent af alle danske cancerpatienter med påvist venøs trombose skal påbegynde behandling med et DOAK-præparat fremfor lavmolekylær heparin-behandling.

Engelske forskere har fundet den sandsynlige årsag til, at nogle kræftbehandlinger skader hjertet. I en ny undersøgelse har de identificeret en række proteiner i blodet, der er forbundet med en øget risiko for at udvikle hjertesygdomme, og som også påvirkes af nogle kræftlægemidler.

At være født for tidligt og være stor i forhold til svangerskabsalderen/gestationsalderen, er forbundet med en øget risiko for at udvikle atrieflimren senere i livet.

Kvinder under 18 år, som begynder at bruge p-piller, har øget risiko for at udvikle astma sammenlignet med jævnaldrende kvinder, som ikke bruger hormonel prævention.

Tezspire (tezepelumab) har fået grønt lys som tillægsbehandling til voksne med svær astma med tegn på type 2-inflammation.

Husstøvmide-sublingual allergen immunterapi (HDM-SLIT) forbedrer det bronkiale epitels antivirale respons over for virusinfektion og reducerer antallet af eksacerbationer ved allergisk astma. Det ses ved en højsignifikant øgning af markører for det innate antivirale immunforsvar, viser nye, danske forskningsdata.

Sundhedspersonalet bør i langt højere grad være opmærksomme på hypoxæmi og ikke hyperoxemi, når KOL-patienter bliver indlagt med akut forværring. Danske forskningsresultater viser, at et lavt indhold af ilt i blodet er farligere end hidtil antaget.