Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

nyhed

Danske hudlæger vil gøre op med trial and error-behandling

Selvom nye behandlinger har forbedret behandlingen af psoriasis og atopisk eksem markant, må mange patienter stadig gennem en lang række behandlingsforsøg, før lægerne finder den medicin, der virker bedst. Det ønsker en forskergruppe med professor Lone Skov og professor Jeanne Duus i spidsen at gøre op med i projektet BIOSKIN.

Mulig ny behandling: Fæcestransplantation viser lovende resultater til behandling af atopisk eksem

Interessen for tarmfloraen og dens betydning for inflammatoriske sygdomme har spredt sig til dermatologien. Et nyt mindre studie viser lovende takter for fæcestransplantation til behandling af moderat til svær atopisk eksem. På trods af flere begrænsninger i studiet kan behandlingen dog godt komme til at spille en forebyggende rolle i fremtiden, lyder vurderingen. 

To nye psykiaterkapaciteter skal nedbringe ventetiden i Nordjylland

Region Nordjylland udvider kapaciteten hos praktiserende psykiatere med to fuldtidskapaciteter. Den ene skal bruges til en ny praksis i Hjørring, mens en eksisterende klinik flytter fra Hjørring til Aabybro, der i dag ikke har en praktiserende psykiater.

Stort dansk studie: Kræftpatienter har mere end dobbelt risiko for ny psykisk lidelse

Risikoen for at få en ny psykisk lidelse er markant forhøjet efter en kræftdiagnose. Det første år er særligt kritisk, men overrisikoen kan fortsat påvises mere end ti år senere, viser et landsdækkende dansk registerstudie. Forskerne efterlyser en mere systematisk psykiatrisk indsats som en del af kræftbehandlingen.

Nyt medicinambulatorium skal nedbringe ventetiden i børnepsykiatrien

Omkring 200 børn og unge i Nordsjælland venter på at komme i gang med eller få justeret deres medicinske behandling. Et nyt specialiseret medicinambulatorium i Hillerød skal øge kapaciteten og samtidig frigøre tid til udredning og anden behandling i de øvrige børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier.

Psykiatrisk akuttelefon er nu landsdækkende

Fra 17. august har alle fem regioner psykiatrifaglige medarbejdere koblet på det almindelige akutberedskab. Den såkaldte psykiatriske akuttelefon bliver dermed landsdækkende, men i praksis er der ikke tale om ét nyt nummer. Borgere skal fortsat ringe 112 ved livstruende situationer og kontakte lægevagten ved øvrige akutte psykiske problemer.

Disse infektioner giver størst risiko for psykiske sygdomme

En lang række infektioner øger risikoen for at udvikle en neurologisk eller en psykiatrisk sygdom i årene efter. Nu mangler der at blive forsket i, hvordan man kan forebygge eftervirkningerne af en alvorlig infektion, siger professor Michael Eriksen Benros.

Nye genfund kan bane vej for målrettet behandling af fibromyalgi

Verdens hidtil største genetiske undersøgelse af fibromyalgi har fundet risikogener, der disponerer for udvikling af sygdommen. Heldigvis er der allerede ved at blive udviklet medicin, der kan hæmme effekten af et af disse gener, siger professor Thomas Folkmann-Hansen.

Der mangler en køreklar model til sociale henvisninger

Nanna Holt JessenSolvej Videbæk Bueno

Sundhedsvæsenet er blevet mere komplekst og fragmenteret, og nærheden mellem civilsamfund og sundhedsvæsen er gået tabt. Her kan sociale henvisninger have potentiale til at gøre en forskel. Men der mangler evidens for metoden, og udfordringerne står i kø. Et nationalt forskningsprojekt søger nu at skabe overblik.

Patienter med polyfarmaci har gavn af input fra farmaceut

Et interviewstudie indikerer, at medicingennemgange udført af farmaceuter i almen praksis kan give patienterne større indsigt i deres behandling og potentielt skabe mere tid til at håndtere komplekse medicinforløb.

VIVE: Regionsklinik i Lemvig leverer gode resultater

En VIVE-evaluering viser, at regionsklinik i Lemvig har etableret en effektiv praksis. Alternative klinikformer behøver ikke være et andenrangsprodukt, vurderer VIVE, men PLO holder fast i, at det bør være en midlertidig løsning.

DSAM advarer mod lovforslag

Et nyt lovforslag vil give regionsrådene øget magt over lægers hoveduddannelsesstillinger og åbner samtidig for, at allerede planlagte forløb kan ændres undervejs. DSAM kalder ændringen unødvendig og advarer om, at driftshensyn kan komme til at veje tungere end kvaliteten af lægernes uddannelse.

ICS ved KOL er ikke forbundet med øget risiko for hjerte-kar-hændelser

Behandling med inhalerede kortikosteroider (ICS) ser ikke ud til at øge risikoen for hjerte-kar-hændelser blandt patienter med KOL – heller ikke ved behandling med høje doser. Det viser et nyt landsdækkende dansk registerstudie med mere end 82.000 patienter med KOL.

Mismatch i behandlingen af ældre astmapatienter

Brugen af højdosis inhalationssteroid stiger markant med alderen, mens kontakten til speciallæger falder, viser ny forskning. Det rejser spørgsmål om klinisk inerti, komorbiditet, og om hvorvidt henvisningspraksis er ude af trit med de ældre astmapatienter.

Patienter med klassisk Hodgkin lymfom dør oftere af hjertesvigt

Patienter med hjertesvigt (HF) har en øget mortalitetsrisiko, hvis de tidligere er blevet behandlet for klassisk Hodgkin lymfom (cHL). Den hjertekar-specifikke mortalitet er ydermere signifikant forøget hos patienter med hjertesvigt mere end 10 år efter kræftdiagnosen.