Selvom nye behandlinger har forbedret behandlingen af psoriasis og atopisk eksem markant, må mange patienter stadig gennem en lang række behandlingsforsøg, før lægerne finder den medicin, der virker bedst. Det ønsker en forskergruppe med professor Lone Skov og professor Jeanne Duus i spidsen at gøre op med i projektet BIOSKIN.
Interessen for tarmfloraen og dens betydning for inflammatoriske sygdomme har spredt sig til dermatologien. Et nyt mindre studie viser lovende takter for fæcestransplantation til behandling af moderat til svær atopisk eksem. På trods af flere begrænsninger i studiet kan behandlingen dog godt komme til at spille en forebyggende rolle i fremtiden, lyder vurderingen.
Region Nordjylland udvider kapaciteten hos praktiserende psykiatere med to fuldtidskapaciteter. Den ene skal bruges til en ny praksis i Hjørring, mens en eksisterende klinik flytter fra Hjørring til Aabybro, der i dag ikke har en praktiserende psykiater.
Risikoen for at få en ny psykisk lidelse er markant forhøjet efter en kræftdiagnose. Det første år er særligt kritisk, men overrisikoen kan fortsat påvises mere end ti år senere, viser et landsdækkende dansk registerstudie. Forskerne efterlyser en mere systematisk psykiatrisk indsats som en del af kræftbehandlingen.
Omkring 200 børn og unge i Nordsjælland venter på at komme i gang med eller få justeret deres medicinske behandling. Et nyt specialiseret medicinambulatorium i Hillerød skal øge kapaciteten og samtidig frigøre tid til udredning og anden behandling i de øvrige børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier.
Fra 17. august har alle fem regioner psykiatrifaglige medarbejdere koblet på det almindelige akutberedskab. Den såkaldte psykiatriske akuttelefon bliver dermed landsdækkende, men i praksis er der ikke tale om ét nyt nummer. Borgere skal fortsat ringe 112 ved livstruende situationer og kontakte lægevagten ved øvrige akutte psykiske problemer.
En lang række infektioner øger risikoen for at udvikle en neurologisk eller en psykiatrisk sygdom i årene efter. Nu mangler der at blive forsket i, hvordan man kan forebygge eftervirkningerne af en alvorlig infektion, siger professor Michael Eriksen Benros.
Verdens hidtil største genetiske undersøgelse af fibromyalgi har fundet risikogener, der disponerer for udvikling af sygdommen. Heldigvis er der allerede ved at blive udviklet medicin, der kan hæmme effekten af et af disse gener, siger professor Thomas Folkmann-Hansen.
Sundhedsvæsenet er blevet mere komplekst og fragmenteret, og nærheden mellem civilsamfund og sundhedsvæsen er gået tabt. Her kan sociale henvisninger have potentiale til at gøre en forskel. Men der mangler evidens for metoden, og udfordringerne står i kø. Et nationalt forskningsprojekt søger nu at skabe overblik.
Et interviewstudie indikerer, at medicingennemgange udført af farmaceuter i almen praksis kan give patienterne større indsigt i deres behandling og potentielt skabe mere tid til at håndtere komplekse medicinforløb.
Daglig udstrækning derhjemme kan være nok til, at patienter med fibromyalgi mærker en reel forskel i hverdagen. Et enkelt træningsprogram gav betydelige forbedringer i symptomer og livskvalitet, viser et nordjysk studie.
Forældres sociale og økonomiske baggrund kan have betydning for, om deres barn visiteres til det rette behandlingsniveau ved kontakt til lægevagten. Resultater fra et dansk registerstudie er udtryk for en tendens, som forskerne mener bør undersøges nærmere.
En VIVE-evaluering viser, at regionsklinik i Lemvig har etableret en effektiv praksis. Alternative klinikformer behøver ikke være et andenrangsprodukt, vurderer VIVE, men PLO holder fast i, at det bør være en midlertidig løsning.
Et nyt lovforslag vil give regionsrådene øget magt over lægers hoveduddannelsesstillinger og åbner samtidig for, at allerede planlagte forløb kan ændres undervejs. DSAM kalder ændringen unødvendig og advarer om, at driftshensyn kan komme til at veje tungere end kvaliteten af lægernes uddannelse.
Et bestemt fedtsyremolekyle i gravides blod kan potentielt fungere som en biomarkør og være med til at identificere børn med øget risiko for at udvikle astma.
Behandling med inhalerede kortikosteroider (ICS) ser ikke ud til at øge risikoen for hjerte-kar-hændelser blandt patienter med KOL – heller ikke ved behandling med høje doser. Det viser et nyt landsdækkende dansk registerstudie med mere end 82.000 patienter med KOL.
Brugen af højdosis inhalationssteroid stiger markant med alderen, mens kontakten til speciallæger falder, viser ny forskning. Det rejser spørgsmål om klinisk inerti, komorbiditet, og om hvorvidt henvisningspraksis er ude af trit med de ældre astmapatienter.
Voksne med type 2-diabetes med lav adhærens, har en 27 procent højere risiko for at udvikle hjertesygdomme. Risikoen er endnu større blandt yngre patienter.
Patienter med hjertesvigt (HF) har en øget mortalitetsrisiko, hvis de tidligere er blevet behandlet for klassisk Hodgkin lymfom (cHL). Den hjertekar-specifikke mortalitet er ydermere signifikant forøget hos patienter med hjertesvigt mere end 10 år efter kræftdiagnosen.
