Skip to main content

Region Nordjylland øremærker direktørstilling til nær sundhed

Praktiserende læger og eksperter efterlyser flere med indsigter i almen praksis på regionernes direktionsgange. I Region Nordjylland har man besluttet at holde en lønpost på direktionsniveauet fri, så man i 2026 eller 2027 kan få en direktør med erfaring fra almen praksis.

Anders Beich stopper på Lolland: Jeg kan ikke holde til det mere

65-årige Anders Beich har valgt at stoppe som praktiserende læge i Nysted på Lolland efter tre år. 1. september begynder han i stedet i Rønnede Lægehus, hvor han skal arbejde sammen med en gammel studiekammerat i et mere afbalanceret setup. Trods stor faglig mening er arbejdet på Lolland blevet for hårdt. "Jeg havde håbet at blive, til jeg blev 70. Men det kan jeg ikke. Jeg er blevet for slidt," siger han.

Skoldkopper – masser af ubehag og ingen gevinst

Alvorlige følgevirkninger og en betydelig belastning af sundhedsvæsenet ses ved skoldkopper, viser et dansk studie. En professor opfordrer til at overveje vaccinen i børnevaccinationsprogrammet. DSAM oplever flere henvendelser fra forældre, men rådgivning er vanskelig.

Region griber ind: Skandaleramt læge mister alle patienter

Efter mere end to måneders lukning af klinikken i Sæby har Region Nordjylland besluttet at overtage samtlige patienter fra praktiserende læge Morten Krause Nielsen. Beslutningen kommer efter et år med sanktioner fra Styrelsen for Patientsikkerhed, tab af ydernummer i Sindal, kritik i en TV-dokumentar, politianmeldelse – og lægens egne erklæringer om, at han forsøger at finde en løsning.

Recept på ADHD-medicin burde være fornyet, fastslår Disciplinærnævnet

En praktiserende læge får kritik af Disciplinærnævnet for ikke at overtage behandlingsansvaret for en ny patient i klinikken, der var i fast behandling med Methylphenidat. Nævnet understreger, at almen praksis ikke kan afvise receptfornyelse alene med henvisning til, at behandlingen er opstartet i psykiatrien.

Ny chefkræftlæge: Hospitalslæger skal lære at tænke mere, som man gør i almen praksis

Mads Nordahl Svendsen er rykket til Nordsjællands Hospital for at udvide tværfagligheden i arbejdet med især ældre kræftpatienter. Han skal fremover være spydspids for både onkologi, palliation, multisygdom og geriatri. Hospitalslæger skal lære at tænke mere, som man gør i almen praksis, siger den nyudnævnte cheflæge om sin nye store portefølje.

PLO-formand om nyt lovforslag: Langt værre, end vi havde frygtet

Regeringens nye udkast til lovforslag om almen praksis udløser hård kritik fra PLO og FYAM. “Hele det her lovkompleks er et puslespil af tiltag, som langt overskrider det, vi havde frygtet,” siger PLO-formand Jørgen Skadborg. Både han og FYAM advarer om, at topstyring og kontrol vil undergrave det nuværende system og skræmme læger væk fra faget.

DSAM kritiserer fravær af konkrete kliniktal i lovforslag

Et lovforslag om placering af praktiserende læger lægger op til, at man skal styre normtal på klinikniveau. Men lovteksten fremlægger i sine bilag ikke faktuelle beregninger på klinikniveau, som praktiserende læger kan forholde sig til, og det møder kritik fra DSAM i nyt høringssvar.

Forskningsprojekt: Lægers trivsel indvirker på deres behandlingsadfærd

Sundhedsvæsenet står over for gennemgribende forandringer de kommende år. I almen praksis har de allerede rigeligt at lave, men skal løfte endnu flere opgaver, og det kan få implikationer for de praktiserende lægers trivsel. Forskere fra Syddansk Universitet undersøger nu, hvordan trivsel, mistrivsel – og hvad lægen motiveres af – kan have direkte indflydelse på behandlingsadfærden.

Psykolog: Der er en gryende åbenhed over for at tilrette­­lægge arbejdslivet anderledes

Det er med baggrund i den eksisterende litteratur vanskeligt at sige noget entydigt om, hvad mistrivsel hos lægen betyder for den kliniske kvalitet, siger psykolog ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, Anette Fischer Pedersen. Men hun anser det for positivt, at der i en tid med stigende pres på de praktiserende læger er et øget fokus på deres trivsel.

DSAM protesterer over nedlagt klinisk professorat i Region Sjælland

Region Sjælland nedlægger sit eneste kliniske professorat inden for almen medicin. Professor og praktiserende læge John Brodersen bliver derfor akademisk arbejdsløs det samme år, hvor han bliver optaget i Kraks Blå Bog. DSAM undrer sig og har skrevet et bekymringsbrev til regionen.