Professor: Patienter må nogle gange få en oplevelse af at være landet på en fremmed planet
Et nyt nationalt projekt skal styrke tidlig opsporing af diabetes og hjerte-kar-sygdom. Projektet handler især om at nå mennesker i risikogrupper, og her er øget brug af data nødvendigt. Men sundhedspersonalet har også meget at lære om kommunikation med patienter med andre værdier og normer, mener professor Jens Søndergaard, som står i spidsen for projektet.
Ny forskning: Patienter efterlyser mere inddragelse i rehabiliteringen
Tidlig rehabilitering kan være med til at sikre, at personer ramt af blodprop i hjerne eller hjerte genvinder mest muligt af deres tabte eller svækkede funktioner, så de igen kan tage del i en hverdag og indgå i arbejds- og familieliv. Men mange kommer ikke i mål. Det kræver en mere differentieret indsats og en højere grad af patientinddragelse, siger fysioterapeut og nyslået ph.d. fra Nordsjællands Hospital Gabriel Tafdrup Notkin.
Danske hjertepatienter mister mulighed for at blive behandlet med Repatha
PCSK9-hæmmeren Repatha (evolocumab) til behandling af særligt svære tilfælde af forhøjet kolesterol bliver nu trukket ud af det danske marked med henvisning til Trumps Most Favored Nation-model. Lægemidlet kan erstattes af andre ligeværdige midler, siger kardiolog og ekspert i behandling af forhøjet kolesterol, Martin Bødtker Mortensen. Men han er stærkt bekymret over, at det kan være en tendens, som på sigt kan få konsekvenser for patienterne.
Kardiologisk sygeplejerske: Vi taber patienter i overgangen til rehabilitering efter blodprop
På Rigshospitalets kardiologiske afdeling behandler de subakutte og akutte patienter med blodprop. Derefter udskrives de til opfølgning og rehabilitering på deres lokale sygehus eller i kommunen. I den overgang risikerer man at tabe de mindre ressourcestærke patienter, siger kardiologisk sygeplejerske Pernille Palm. Der er ifølge hende behov for mere struktur og overblik både for patienterne og for sundhedspersonalet.
Ny europæisk hjerteplan understreger vigtigheden af forebyggelse
En ny EU-plan sætter forebyggelse i centrum. Hvis planen bliver implementeret, kan Europas lande formentlig se frem til en mere hjertesund befolkning de kommende år.
GLP1-RA’er viser lovende potentiale ved behandling af stroke
En ny dansk meta-analyse på dyrestudier peger på, at GLP-1 receptor agonister (GLP-1 RA’er) kan reducere vævsskade og forbedre funktionsevne efter et stroke. Danske forskere er håbefulde og nu i gang med det første store studie, hvor GLP-1 RA’en Ozempic (semaglutid) testes på mennesker i den akutte fase af stroke-behandlingen.
Frygten for recidiv kan føre til social isolation
Efter et stroke har mange patienter svært ved at genvinde fodfæstet i hverdagen, og en betydelig andel udvikler depression, viser studier. Derfor ønsker Hjernesagen en udvidet rehabiliteringsperiode med større fokus på patienternes mentale tilstand og bindende retningslinjer frem for anbefalinger.
Kronikerpakkerne venter i kulissen: Hjerteforeningen vil have mere fokus på rehabilitering
Et pakkeforløb til hjertesygdom skal have stort fokus på rehabiliteringsforløb og mental trivsel, mener Hjerteforeningens direktør. Målet med den skærpede indsats er blandt andet at forebygge multisygdom.
Hjertesygdomme indgår i kronikerpakkerne fra 2029 – men modellen er besluttet nu
Rammerne for kronikerpakkerne er nu fastlagt, og med dem følger nye patientrettigheder og en klarere rollefordeling i behandlingen af visse kroniske sygdomme. For hjertelæger betyder det, at strukturen for fremtidige forløb for patienter med kronisk hjertesygdom allerede er lagt fast, flere år før den sygdomsspecifikke pakke træder i kraft.
RSV-infektion hos voksne kobles til øget risiko for hjerte-kar-sygdom
En RSV-infektion hos voksne over 45 år er forbundet med øget risiko for hjerte-kar-hændelser i op til et år efter infektionen.
Skyld, skam og risikofaktorer hindrer hjerterehabilitering
Flere end en tredjedel af alle patienter, som bliver ramt af iskæmisk hjertesygdom, oplever mentale udfordringer i efterforløbet. Det betyder ifølge en forsker, at mange af dem ikke har overskuddet til at deltage i hjerterehabilitering eller endda til at tage den medicin, som skal forebygge endnu et event. Derfor en opfordring til, at man i sektorovergangene sørger for at give stafetten ordentligt videre.
Håndholdt rehabilitering skaber tryghed for socialt sårbare patienter
De patienter, som ville have mest gavn af rehabilitering, dukker ikke op. Men studier viser, at når man rykker ansvaret for rehabiliteringen ud til almen praksis og ud i kommunerne, tættere på borgerne, så sker der noget. I Randers Kommune er der indført ’håndholdt rehabilitering’ til mennesker med kroniske sygdomme.
Mentor-ordning til ældre, sårbare patienter kan øge tilslutning til hjerterehabilitering
Både national og international forskning har gentagne gange vist det. Det er vanskeligt at nå de særligt sårbare patienter, når det handler om at motivere til rehabilitering efter iskæmisk hjertesygdom og derved forebygge endnu et event. En gruppe forskere fra Københavns Professionshøjskole har i samarbejde med hjerteafdelingen på Nordsjællands Hospital afprøvet en mentor-støtteordning, som har vist sig at have god effekt.
Centerchef i København: Smid ikke kommunernes erfaringer ud med badevandet
