Statiner kan minimere risiko for blodprop – også hos raske
Det er en lille pille – billig og stort set uden bivirkninger – men som alligevel har været diskuteret ivrigt i årevis. Og diskussionen synes evigt aktuel. Faktisk mere end nogensinde. Kardiologer står fast på solid evidens, som viser, at pillen også har god effekt på raske. Og de tager gerne ’egen’ medicin forebyggende.
Formand for database: Vi er gode til hjerterehabilitering - men slet ikke gode nok
Som den første kliniske kvalitetsdatabase er det nu lykkedes Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) at indhente vigtige patientdata på tværs af alle involverede sektorer. Og data peger på, at der er betydeligt rum for forbedring.
Ingen anbefaling af mavacamten
Medicinrådet anbefaler ikke Camzyos (mavacamten) til voksne patienter med symptomatisk obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.
Langvarig behandling med ADHD-medicin kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdom
Langvarig behandling med ADHD-medicin kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdom, viser svensk studie. Og især ser det ud til, at behandlingen for ADHD kan føre til forhøjet blodtryk.
SGLT-2-hæmmere ser ud til at halvere risikoen for vaskulær demens ved diabetes og atrieflimren
SGLT-2-hæmmere ser ud til at halvere risikoen for vaskulær demens hos personer med både diabetes og atrieflimren. Behandlingen forebygger også andre former for demens.
Booster-vaccination mod COVID19 øger risiko for myokarditis hos især unge mænd
Sammenhængen mellem COVID19-booster-vaccinen og risikoen for at udvikle myokarditis er relativt sjælden, men synes at være stærkest hos mandlige teenagere og yngre mænd. Data peger dog på, at prognosen er mildere sammenlignet med konventionel myokarditis.
Thiazider koblet med højere risiko for lavt saltindhold i blodet
Den blodtrykssænkende gruppe af lægemidler, thiazider, er forbundet med en højere risiko for lavt saltindhold i blodet, end det er anført i lægemidlernes indlægssedler. Sådan lyder konklusionen på et nyt studie.
Genetisk profil skal forudsige risiko for hjerteproblemer hos psykiatriske patienter
Hjertebivirkninger fra psykotrope lægemidler er et kendt fænomen, og man ved, at nogle af lægemidlerne i særlig grad øger risikoen for forlænget QT-interval. En forsker ser nu nærmere på, hvilke af de psykiatriske patienter, der er i særlig risiko for at udvikle langt QT-syndrom.
Familiær hyperkolesterolæmi: Mantra om overdiagnosticering mudrer budskabet
Opsporingen af familiær hyperkolesterolæmi (FH) er langt fra målsætningen om, at 25.000 patienter er opsporet på landsplan i 2030. Én forklaring kan være en frygt for at overdiagnosticere i almen praksis. Der skal en kulturændring blandt praksislæger til, ligesom flere økonomiske midler til landets lipidklinikker er nødvendige for at sætte skub i processen, mener eksperter.
Aarhus Universitetshospital fordobler nu tidsvinduet for behandling af blodpropper i hjernen
Siden november 2023 har man på Aarhus Universitetshospital som led i et forskningsprojekt indført en fordobling af trombolysevinduet fra 4,5 til 9 timer.
Professor: NTproBNP til diagnosticering af hjertesvigt kan benyttes - men ikke alene
En blodprøve-måling af markøren NTproBNP kan være en indikator på hjertesvigt. Men blodprøven kan ikke stå alene. Den kan benyttes fra tid til anden, men bør ikke benyttes systematisk hos patienter uden symptomer af hverken specialister eller praktiserende læger. Det vil føre til mange falsk positive tests, som samfundsøkonomisk vil være urentabelt, mener professor Morten Schou.
Mulig sammenhæng mellem medicinsk cannabis og udvikling af arytmier
Patienter, der får medicinsk cannabis mod kroniske smerter, har en lille øget risiko for at udvikle behandlingskrævende arytmier inden for det første år. Risikoen er særligt stor for patienter med kræft eller kardiometaboliske sygdomme.
Ny professor skal undersøge mekanismerne bag hjerte-kar-sygdom
Tidlig screening og risikovurdering af hjerte-kar-sygdom er afgørende for effekten af behandlingen. Anvendelsen af billeddiagnostik kan være med til en bedre forståelse for diabetiske komplikationer og til at blive skarpere til at målrette behandlingen.
Bedre AK-behandling af patienter med atrieflimren kan forhindre strokes
