Genetisk profil skal forudsige risiko for hjerteproblemer hos psykiatriske patienter
Hjertebivirkninger fra psykotrope lægemidler er et kendt fænomen, og man ved, at nogle af lægemidlerne i særlig grad øger risikoen for forlænget QT-interval. En forsker ser nu nærmere på, hvilke af de psykiatriske patienter, der er i særlig risiko for at udvikle langt QT-syndrom.
Familiær hyperkolesterolæmi: Mantra om overdiagnosticering mudrer budskabet
Opsporingen af familiær hyperkolesterolæmi (FH) er langt fra målsætningen om, at 25.000 patienter er opsporet på landsplan i 2030. Én forklaring kan være en frygt for at overdiagnosticere i almen praksis. Der skal en kulturændring blandt praksislæger til, ligesom flere økonomiske midler til landets lipidklinikker er nødvendige for at sætte skub i processen, mener eksperter.
Aarhus Universitetshospital fordobler nu tidsvinduet for behandling af blodpropper i hjernen
Siden november 2023 har man på Aarhus Universitetshospital som led i et forskningsprojekt indført en fordobling af trombolysevinduet fra 4,5 til 9 timer.
Professor: NTproBNP til diagnosticering af hjertesvigt kan benyttes - men ikke alene
En blodprøve-måling af markøren NTproBNP kan være en indikator på hjertesvigt. Men blodprøven kan ikke stå alene. Den kan benyttes fra tid til anden, men bør ikke benyttes systematisk hos patienter uden symptomer af hverken specialister eller praktiserende læger. Det vil føre til mange falsk positive tests, som samfundsøkonomisk vil være urentabelt, mener professor Morten Schou.
Mulig sammenhæng mellem medicinsk cannabis og udvikling af arytmier
Patienter, der får medicinsk cannabis mod kroniske smerter, har en lille øget risiko for at udvikle behandlingskrævende arytmier inden for det første år. Risikoen er særligt stor for patienter med kræft eller kardiometaboliske sygdomme.
Ny professor skal undersøge mekanismerne bag hjerte-kar-sygdom
Tidlig screening og risikovurdering af hjerte-kar-sygdom er afgørende for effekten af behandlingen. Anvendelsen af billeddiagnostik kan være med til en bedre forståelse for diabetiske komplikationer og til at blive skarpere til at målrette behandlingen.
Bedre AK-behandling af patienter med atrieflimren kan forhindre strokes
I Danmark lever omkring 150.000 personer med atrieflimren og er dermed i betydelig øget risiko for at få et stroke. Selv om AK-behandling effektivt kan sænke denne risiko, er det en vedvarende udfordring at få opstartet og vedligeholdt relevant behandling for alle patienterne.
Kæmpe opsporing: Tusinder af danskere med livsfarlig, arvelig sygdom ikke fundet endnu
Mange tror, at overvægt, for fed kost og for lidt motion er årsagerne til forhøjet kolesterol. De færreste ved, at tendensen til kolesterolforhøjelse kan være arvelig og primært skyldes genetiske forhold, man ikke selv har indflydelse på. Praktiserende læger skal henvise flere patienter med forhøjet kolesterol til de såkaldte lipidklinikker, som kan behandle dem. Så enkelt lyder rådet fra to eksperter.
Overlæge: Vi kan hjælpe både dem, der bærer arvelig sygdom, og dem, som ikke gør
En lavpraktisk løsning som at hjælpe med at bestille tid til en blodprøve, er bare ét af flere redskaber, lipidklinikkerne i Region Syddanmark gør brug af for at få opsporet flere slægtninge til patienter med familiær hyperkolesterolæmi (FH).
Lang vej til opsporingsmål for familiær hyperkolesterolæmi
Familiær hyperkolesterolæmi (FH) øger markant risikoen for at blive ramt af tidlig hjerte-kar-sygdom. Den arvelige sygdom er dog nem at behandle, hvis patienten tidligt diagnosticeres og sættes i behandling, men der er lang vej til målet om at opspore 25.000 inden 2030.
Patienter med stor stroke har mest gavn af at blive transporteret til nærmeste stroke-afdeling
Hvis der udvikles bedre diagnostik til at skelne hjerneblødninger fra blodpropper i hjernen allerede i ambulancen, vil transport direkte til et hospital med kateterbehandling kunne forbedre diagnosen for patienter med en akut blodprop i hjernen.
Forskningsprojekt skal bedre livskvalitet hos borgere med karsygdom
En nyt nationalt forskningsprojekt omhandlende mennesker med karsygdomme går nu i gang. Resultaterne skal bruges til at forbedre patienternes livskvalitet og forløb i sundhedsvæsenet. Forskningsprojektet bliver den mest omfattende danske undersøgelse af fagområdet nogensinde.
Sjælden og alvorlig lymfesygdom kan nu opereres i Danmark
