Mænd med hjertekarsygdom tager langt fra altid den forebyggende medicin, som de får anbefalet. Hvorfor det forholder sig sådan har et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet og Regionshospitalet Silkeborg undersøgt.

Forskellen på kvinder og mænd er i mange sammenhænge kendt. Men et af de steder, hvor man ved mindst om dem, er i sygdomsbehandlingen. Og det er der et meget stort behov for at råde bod på.

Patienter med atrieflimren (AF), som har haft en hjerneblødning, kan give læger grå hår i hovedet fordi der ingen sikker viden findes om, hvordan man bedst forebygger, at de får endnu en blodprop eller blødning i hjernen.

For at reducere risikoen for hjertekarsygdom blandt ældre kvinder skal der kun let fysisk aktivitet til, såsom en gåtur, havearbejde eller at lægge tøj sammen.

Ketonstoffer er kroppens eget brændstof under faste og stress og når ketonstoffer sprøjtes direkte ind i blodårerne stiger hjertets pumpekraft med otte procent, samtidig med at den mængde blod, hjertet pumper ud hvert minut, stiger med to liter (=40 procent).

Har man fået diagnosen stress, har både kvinder og mænd en kraftigt øget risiko (37 procent) for at udvikle en hjertekarsygdom sammenlignet med befolkningen generelt. Især hvis man er yngre, dvs. under 50 år.

Behandling med de kolesterolsænkende statiner beskytter mod hjerneblødning. Med dette resultat af et nyt dansk studie, slår forskerne bag fast, at der ingen grund er til den bekymring, som hersker i forhold til at statiner øger risikoen for hjerneblødning.

I Region Midtjylland deler region og kommuner opgaven med rehabilitering af patienter efter et hjerteforløb. Flere patienter møder op - og rehabiliterings-forløbet er kvalitetsmæssigt i hvert fald lige så godt, som da den foregik på hospitalet, fastslår overlæge.

Med baggrund i dansk forskning kan der være et paradigmeskift på vej i behandlingen af blodpropper. I dag findes der kun et enkelt lægemiddel hertil, men et nyt stof udviklet af danske forskere, har vist potentiale til at blive et nyt lægemiddel til akut behandling af blodpropper i hjernen.

I takt med den digitale udvikling kommer der på hjerteområdet stadig flere patienter, som overvåges eksternt. Derfor er der lige nu stort behov for at optimere sikkerheden omkring deres data. Og hvordan man gør det, kommer en europæisk Task Force med sit bud på til efteråret.

Mange af de behandlingen, som læger tilbyder mod nogle af de sygdomme, som slår flest mennesker ihjel, mangler solid forskning. Det er et kæmpeproblem, siger overlæge Anders Perner, som er professor og overlæge på Rigshospitalets intensivafdeling.

ACC: Eliquis (apixaban) plus en blodpladehæmmer som clopidogrel - og ingen acetylsalicylsyre – er det sikreste behandlingsvalg til patienter med atrieflimren (AF) og nylig PCI-behandling. Acetylsalicylsyre øger blødningsrisikoen og bidrager ikke med nogen sikker effekt.

ACC: I to nye delanalyser fra det store DECLARE-TIMI 58-studie, viser det sig, at patienter med type 2-diabetes og samtidigt hjertesvigt eller tidligere blodprop får reduceret deres risiko for hjertekarsygdom væsentligt med SGLT2-hæmmeren Forxiga (dapagliflozin).

ACC: Med nye studier i rækken, der viser de gode effekter og sikkerhed af TAVI sammenlignet med åben hjertekirurgi, er ringen ved at være sluttet.