Analyse. En ny national opgavebeskrivelse skal fra 1. januar 2027 fastlægge, hvilke opgaver praktiserende læger skal løfte. Men høringen af Sundhedsstyrelsens udkast viser, at uenigheden mellem regioner og lægeorganisationer ikke handler om opgaver alene. Den handler om tempo, styring og om, hvem der reelt har hånden på rattet i det nære sundhedsvæsen.
Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) genoptager forhandlingerne om en etårig aftale for 2026. Parterne oplyser i en fælles, ultrakort pressemeddelelse tirsdag morgen, at forhandlingerne fortsætter på et møde den 9. januar.
Der er nu kommet en fællesregional vejledning for brug af GLP-1-receptoragonister mod type 2-diabetes. Vejledningen skal hjælpe praksislæger med at fortolke et år gammel tilskudsklausul og sikre ensartet behandling på tværs af regionerne. Diabetesforeningens forskningschef er ærgerlig over den sene ankomst og finder stadig kritikpunkter i den nye vejledning.
En lægeklinik i Nibe er blevet pålagt at tilbagebetale honorar for samtaleterapi til Region Nordjylland. Regionen anerkender ikke samtalerne som en del af et behandlingsforløb, hvis der er gået mere end seks måneder mellem dem. Ifølge praksislæge Helle Skou findes kravet kun beskrevet i aftalen for første og anden samtale – ikke for de efterfølgende. Hun er forbløffet over, at regionen uden juridisk grundlag straffer en aktiv indsats for psykisk syge.
Bolette Friderichsen stopper som formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) ved udgangen af 2025. Maria Krüger, som i dag er næstformand, konstitueres som formand frem til førstkommende repræsentantskabsmøde i marts.
Bolette Friderichsen går ”ned på fuld tid” nu, hvor hun overlader formandsposten i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) til sin hidtidige næstformand, Maria Krüger. Medicinsk Tidsskrift har ringet hende op og spurgt, hvad der har forandret sig siden generalforsamlingen i oktober måned, hvor hun enstemmigt blev valgt til en ny, sidste periode som formand.
Patienter med tidlig Crohns sygdom opnår langt hyppigere klinisk og endoskopisk remission på behandling med Entyvio (vedolizumab) end patienter med sen Crohns sygdom. Forskellen ses også i sikkerhedsprofilen, hvor alvorlige bivirkninger er væsentligt sjældnere ved tidlig sygdom.
Gastrokirurger skoperer i timevis for at overholde kræftpakkeforløbenes tidsfrister og mærker nu konsekvensen med skader på egen krop. Samtidig udskydes næsten alle undersøgelser, der ikke har med kræft at gøre.
Injektioner med botulinumtoksin (BTX) synes at være et sikkert og effektivt supplement til refraktær digital iskæmi ved systemisk sklerodermi. Det viser en systematisk gennemgang og metaanalyse af individuelle deltagerdata fra 119 patienter.
Danske dermatologer dokumenterer et aggressivt forløb af den svært-behandlelige og ekstremt sjældne hudlidelse CYLD cutaneous syndrome (CCS) i nyt klinisk case-studie. Casen bidrager med ny viden om medicinsk behandling af sygdommen trods et negativt resultat og en mistet patient. Men casen illustrerer også det moralske ansvar, man har som læge, forsker og menneske i denne sammenhæng, mener lægerne, som har tilset patienten.
Det europæiske lægemiddelagenturs (EMA) udvalg for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) anbefaler en godkendelse af depemokimab til behandling af både svær astma med type 2-inflammation og svær kronisk rhinosinuitis med nasale polypper (CRSwNP), skriver GSK i en pressemeddelelse.
Svær astma er forbundet med en betydelig økonomisk byrde i form af produktivitetstab, men nu viser ny dansk forskning, at behandling med biologiske lægemidler løfter produktiviteten. En mærkbar forbedring for den enkelte patient – og formentlig også for arbejdsgiveren, siger studiets førsteforfatter Kjell Håkansson.
Patienter med svær eller meget svær KOL klarer sig dårligere end jævnaldrende uden KOL i funktionelle kognitive tests, som udfordrer reaktionsevne og opmærksomhed. Til gengæld er der ikke en større generel kognitiv svækkelse i KOL-gruppen.
Ultralydsscanninger i almen praksis kan af- eller bekræfte udvalgte diagnoser hurtigt og sikkert. Men scanningerne skal bruges præcist og korrekt, ellers er der stor risiko for overdiagnosticering, overbehandling og rodede patientforløb, viser et nyt dansk studie.
Praktiserende læger står i dag ofte med patienter med diffuse mavesymptomer, hvor beslutningen om henvisning til kræftpakkeforløb for tarmkræft kan være vanskelig. Antallet af henvisninger er steget markant over de seneste år, og det har lagt et massivt pres på hospitalernes endoskopikapacitet. Ifølge kræftpakken skal patienter, der henvises til pakkeforløb, kikkertundersøges inden for 14 dage, men kapaciteten er under pres.
Det går den forkerte vej for LGBT+-personers rettigheder og trivsel, mener initiativtager til ny DSAM-interessegruppe, Daniel Staal Nyboe, der også er næstformand hos FYAM. Han vil med gruppen både lave forskning og oplysningsarbejde på området. Det skal rette op på den skævhed og sproglige fremmedgørelse, som kan få nogle praktiserende lægers møder med LGBT+-personer til at kikse.
Det bispecifikke HER2-rettede antistof zanidatamab forbedrer overlevelsen markant, når det kombineres med kemoterapi og immunterapi i første linje ved lokalavanceret, inoperabel eller metastatisk kræft i spiserøret, mavesækken eller gastroesophageale overgang (GEJ).
Et kostinterventionsstudie med en fastelignende diæt viser forbedring af klinisk respons, remission og inflammationsmarkører ved mild til moderat Crohns sygdom.
Personer i primær forebyggende behandling med statiner har en lavere risiko for at udvikle de inflammatoriske tarmsygdomme Crohns sygdom og colitis ulcerosa sammenlignet med matchede kontroller, som ikke er i statinbehandling.
Rammerne for kronikerpakkerne er nu fastlagt, og med dem følger nye patientrettigheder og en klarere rollefordeling i behandlingen af visse kroniske sygdomme. For hjertelæger betyder det, at strukturen for fremtidige forløb for patienter med kronisk hjertesygdom allerede er lagt fast, flere år før den sygdomsspecifikke pakke træder i kraft.
