Efter en ny prisregulering og anbefaling af nye lægemidler har Medicinrådet lavet en ny prioriteret rækkefølge af lægemidler til behandling af de inflammatoriske tarmsygdomme colitis ulcerosa og Crohns sygdom.
Et dansk studie af mere end to millioner børn viser, at biologiske udfordringer i de tidlige leveår er forbundet med øget risiko for pædiatrisk debut af immunmedieret inflammatorisk sygdom (pIMID). Overraskende nok viser studiet derimod, at familiære udfordringer er forbundet med en lavere risiko for pIMID, hvilket ifølge seniorforsker Mikkel Malham kan pege på ulighed i sundhed.
For første gang er det lykkedes at behandle colitis ulcerosa med CAR-T-celleterapi. Den 21-årige patient havde inden celleterapien afprøvet en lang række godkendte IBD-behandlinger – uden effekt. Nu er hun symptom- og medicinfri. CAR-T-celleterapi kan vise sig at være en helbredende behandling, mener danske professorer.
Det monoklonale antistof Teizeild (teplizumab) er nu anbefalet af EMA’s komité for humane lægemidler (CHMP) til at forsinke progressionen af type 1-diabetes hos børn og voksne med stadium 2-sygdom.
Faglig skam og frygt for karrieremæssige repressalier forhindrer læger i at søge hjælp i tide, mener Katharina Oravsky Sandström, som tidligere i år mistede sin veninde til selvmord. Venindens skæbne skriver sig ind i den triste statistik, at læger fortsat er overrepræsenterede i selvmordsopgørelserne sammenlignet med andre erhvervsgrupper. Lægeforeningen har vanskeligt ved at se, hvordan den kan gøre en målrettet indsats for at få bragt antallet af selvmord ned.
De årlige diabeteskongresser afslørede endnu et ryk i udviklingen af nye lægemidler til behandling af overvægt og type 2-diabetes. Billedet tegner en fremtid med et konkurrencepræget marked af flerfacetterede agonister, der vil kunne danne grundlag for en mere skræddersyet og personlig behandling af overvægt og type 2-diabetes. Et stort og hurtigt vægttab er ikke nødvendigvis ønskværdigt, pointerer overlæge.
RAS-hæmmere, GLP 1-RA, SGLT2-hæmmere og aldosteron-hæmmere som finerenon ser ud til at ramme forskellige fysiologiske og nyrebeskyttende mekanismer og kan i kombination opnå optimal effekt, siger professor Peter Rossing.
Professor, forskningsleder og overlæge Tina Vilsbøll vil ikke længere være at finde på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) fra februar 2026. Hun har sagt ja til en stilling i udviklingsteamet hos Novo Nordisk, hvor hun skal arbejde under sin tidligere kollega Filip Krag Knop.
Med Sundhedsreformen flytter ansvaret for flere opgaver i 2027 fra kommunerne til regionerne og Sundhedsrådene. Det gælder også dele af forebyggelses- og rehabiliteringsindsatsen. Men man skal ikke glemme at inddrage de årelange kommunale erfaringer, pointerer læge og Centerchef for Diabetes og Hjertesygdomme i Københavns Kommune, Charlotte Glümer. Ellers risikerer viden og kompetencer at gå tabt.
Både national og international forskning har gentagne gange vist det. Det er vanskeligt at nå de særligt sårbare patienter, når det handler om at motivere til rehabilitering efter iskæmisk hjertesygdom og derved forebygge endnu et event. En gruppe forskere fra Københavns Professionshøjskole har i samarbejde med hjerteafdelingen på Nordsjællands Hospital afprøvet en mentor-støtteordning, som har vist sig at have god effekt.
De patienter, som ville have mest gavn af rehabilitering, dukker ikke op. Men studier viser, at når man rykker ansvaret for rehabiliteringen ud til almen praksis og ud i kommunerne, tættere på borgerne, så sker der noget. I Randers Kommune er der indført ’håndholdt rehabilitering’ til mennesker med kroniske sygdomme.
Det biologiske lægemiddel Adtralza (tralokinumab) reducerer både sygdomsudbredelse, kløe og smerter hos voksne med moderat til svær atopisk dermatitis på hænderne, som er kandidater til systemisk behandling.
Godt én ud af tre danskere fik et øget fokus på risikoen for at få hudkræft, og knap hver tredje udtrykte ønske om at ændre adfærd efter at have fået indblik i de DNA-skader, de havde erhvervet sig efter en solferie, viser nyt studie. Biofeedback kan blive en essentiel brik i forebyggelsesindsatsen mod hudkræft, men metoden skal gøres mere relaterbart, før potentialet for alvor kan forløses, vurderer forskerne.
JAK-hæmmere anbefalet til atopisk eksem har en real world-effekt og sikkerhed, som er på linje med de kliniske studier, viser omfattende litteraturgennemgang. Kun få studier rapporterede tilfælde af MACE eller kræft. Det indikerer, at vi måske skal bekymre os mindre om disse bivirkninger ved JAK-hæmmere godkendt til atopisk eksem, mener seniorforfatter Nikolai Loft.
Den globale stigning i onykomykose (neglesvamp) kan også have ramt Danmark. Et nyt studie finder flere tilfælde af neglesvamp blandt danske børn end forventet, og overlæge Ditte Marie Saunte opfordrer dermatologer og almenpraktiserende læger til at være opmærksomme på infektioner af neglesvamp, så den kan behandles i tide, før infektionen smitter og breder sig.
Inhalationssteroid kombineret med formoterol (ICS/formoterol) næsten halverer hyppigheden af eksacerbationer sammenlignet med korttidsvirkende β2-agonister (SABA) hos børn med mild astma.
Europa-Kommissionen har netop godkendt Brinsupri (brensocatib) som den første og eneste behandling af ikke-cystisk fibrose bronkiektasi (NCFB). Behandlingen reducerer og forsinker forekomsten af eksacerbationer betydeligt hos patienter med NCFB.
Danmark er kun overgået af Italien og Rumænien i EU, når det kommer til tobaksindustriens indflydelse på politikere, viser ny international rapport. Et nordisk tiltag skal fremover begrænse tobaks- og nikotinindustriens indflydelse på sundhedspolitikken i Danmark og resten af Norden. Betydningen er væsentlig, udtaler Jesper Fisker, administrerende direktør hos Kræftens Bekæmpelse.
Efter snart et års ventetid kommer Medicinrådet fomentlig snart med en vurdering af, hvorvidt en gruppe særligt udvalgte patienter med KOL skal kunne behandles med det biologiske præparat Dupixent (dupilumab). Vurderingen har trukket i langdrag med adskillige clock-stop undervejs.
Ny nordisk forskning peger på, at patienter med svær astma har en øget dødelighed sammenlignet med patienter med mild til moderat astma. Men sådan behøver det måske ikke være, siger forsker bag studiet.
