Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

nyhed

Ekstra hoveduddannelsesforløb skal give flere psykiatere

Regionerne får nu mulighed for hvert år at oprette op til 30 ekstraordinære hoveduddannelsesforløb i fire specialer, herunder psykiatri og børne- og ungepsykiatri. Ordningen skal målrettes specialer og geografiske områder med særlige rekrutteringsudfordringer og skal bidrage til bedre lægedækning uden for de største byer.

Ny permanent organisation skal løfte kvaliteten i psykiatrien

Efter tre år som projekt bliver Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper, DMPG, nu en permanent del af det nationale kvalitetsarbejde og forankres i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, SundK. Det giver psykiatrien en fast national ramme for udvikling, vedligeholdelse og implementering af kliniske retningslinjer.

Overlæge: Nu har vi en god ramme for at behandle ADHD

På få år er der blevet udarbejdet flere retningslinjer og vejledninger, der skal guide psykiatere i arbejdet med at diagnosticere og behandle patienter med ADHD. Det er et skridt fremad, men udfordringen bliver at få dem implementeret, siger overlæge Simon Hjerrild.

Ny national model sætter retning for KOL-behandling

Med offentliggørelsen af en ny generisk model for kronikerpakkerne og en politisk aftale om faste patientrettigheder er rammerne nu lagt for, hvordan forløb for udvalgte kroniske sygdomme fremover skal organiseres – med KOL som det første lungemedicinske sygdomsområde.

Nye danske tal: Vækst i hudkræft er voldsommere end ventet

Den voldsomme vækst i hudkræft er større end ventet, indikerer ny årsrapport for Hudkræftdatabasen. Hvis ikke der bliver sat ind og uddannet endnu flere dermatologer, vil sundhedsvæsenet snart ikke kunne følge med, advarer Hudkræftdatabasens formand Henrik Sølvsten.

Dermloop-effekt udeblev: Patologer blev ikke aflastet i 2025

Der blev lovet kolossale besparelser og markant færre hudbiopsier, da regionerne investerede millioner i det digitale værktøj Dermloop. Rigshospitalets patologer fik stillet i udsigt, at de allerede i 2025 ville se et markant fald i antallet af hudbiopsier. Men nu viser nye tal fra hospitalet, at effekten stort set er udeblevet. 

Kronikerpakkerne tager form: Behandlingsplaner og tidsfrister bliver hverdag

Sundhedsstyrelsen har offentliggjort en generisk model for kronikerpakkerne, og regeringen har fulgt op med en politisk aftale om nye patientrettigheder. For praktiserende læger betyder det, at krav om tidsfrister og en behandlingsplan knyttes direkte til arbejdet med udvalgte kroniske sygdomme, når de første pakker træder i kraft fra 2027.

Nyt center for sjældne sygdomme vil styrke samarbejdet med almen praksis

Rigshospitalets nye center for sjældne sygdomme har fokus på voksne patienter med sjældne lidelser og syndromer, der kræver en tværfaglig indsats. For at de kan imødekomme denne komplicerede gruppe, drømmer centerledelsen om en øget sparring med almen praksis. Et kommende symposium skal bygge bro.

DSAM har fundet sin nye næstformand

På det seneste bestyrelsesmøde blev Cees Stavenuiter udpeget som næstformand i DSAM. Han er i forvejen ordfører for fokusgruppen om ulighed i sundhed og overdiagnostik og har i den forbindelse været i brechen for professor i almen medicin, John Brodersen. 

Det vrimler med ADHD-vejledninger, men praksislæger savner klare kriterier i hverdagen

På få år er der blevet udarbejdet flere retningslinjer og vejledninger, der skal guide psykiatere i arbejdet med at diagnosticere og behandle patienter med ADHD.  Psykiatri-ordfører hos DSAM Helene Larsson roser seneste skud på stammen fra Medicinrådet, men ser også et behov for en praksisrettet vejledning med klarere henvisningskriterier.

Forventet Dermloop-effekt lader vente på sig

Da regionerne investerede millioner i den digitale hudløsning Dermloop, blev almen praksis præsenteret for et værktøj, der skulle reducere behovet for henvisninger og hudbiopsier. Nye tal fra Rigshospitalet viser imidlertid, at antallet af hudrekvisitioner i 2025 stort set var uændret sammenlignet med året før. Ved udgangen af året var to ud af tre af Region Hovedstadens almen praksis-klinikker tilmeldt løsningen.

GLP1-RA’er viser lovende potentiale ved behandling af stroke

En ny dansk meta-analyse på dyrestudier peger på, at GLP-1 receptor agonister (GLP-1 RA’er) kan reducere vævsskade og forbedre funktionsevne efter et stroke. Danske forskere er håbefulde og nu i gang med det første store studie, hvor GLP-1 RA’en Ozempic (semaglutid) testes på mennesker i den akutte fase af stroke-behandlingen.