Et nyligt publiceret dansk undersøgelse viser, at 56 procent af patienter med KOL håndterer deres inhalationsdevice forkert og dermed ikke får den optimale effekt af deres medicin.
Hvordan skaber vi det bedst tænkelige samarbejde mellem screening, diagnostik og behandling - til gavn for danske lungekræftpatienter? Det spørgsmål skal et hold fagfolk fra forskellige grene af lungekræftverdenen diskutere, når de mødes til et debatarrangement 31. januar 2019 på Vejle Sygehus.
Studiet INSTAGE blev sat i søen for at undersøge effekten og sikkerheden af kombinationsbehandling med nintedanib plus sildenafil kontra nintedanib som monoterapi hos patienter med IPF. Studiet nåede ikke sit primære endepunkt, der var bedre livskvalitet hos patienterne, men bidrager alligevel med ny viden om patienter med svær IPF.
Som seneste højdepunkt i den meget langvarige konflikt mellem bl.a. lungelæger og Lægemiddelstyrelsen omkring revurdering af tilskud til lungemedicin, er sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) nu gået ind i sagen. Og hun giver ikke den lægefaglige del af debatten så meget som et halmstrå.
Resultater fra INPULSIS-ON, der netop er offentligt i Lancet Respiratory Medicine, giver indblik i den langsigtede effekt samt tolerancen af præparatet Ofev (nintedanib) hos patienter med idiopatisk pulmonal fibrose (IPF).
Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at 132.940 årlige indlæggelser på danske hospitaler kan tilskrives patienter med KOL. Et tal som ifølge professor, overlæge dr.med. og formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, Ole Hilberg, er alt for højt. Løsningen på problematikken ligger dog ikke umiddelbart ligefor.
Et nyt dansk projekt med kunstig intelligens skal revolutionere overvågningen af indlagte patienter med særlig risiko, så antallet af komplikationer og dødsfald kan mindskes.
Behandling af lungepatienter var i fokus, da Det Etiske Råd i sidste uge på en stort anlagt konference helt usædvanligt beskæftigede sig med, hvordan der prioriteres i det danske sundhedsvæsen.
ERS2018 var ikke blandt de kongresser, hvor det væltede med nyheder. Men for Anders Løkke, overlæge på lungemedicinsk afdeling ved Aarhus Universitetshospital, var der alligevel interessant ny viden.
På Dansk BørneAstma Center i Gentofte arbejder man på at finde de bagvedliggende årsager til astma hos børn. Det sker i samarbejde med forskere fra DTU, der skal håndtere de store mængder data, Dansk BørneAstma Center allerede nu er i besiddelse af i blandt andet COPSAC kohorterne.
Ændringer i tilskud til medicin mod astma og KOL er ikke bare en udfordring for Fru Hansen og Hr. Petersen. Også de praktiserende læger, speciallæger og apotekerne bliver berørt i deres daglige arbejde af ændringerne.
Skrevet af Berit Andersen d. i kategorien Hjertekar
Hvis man vidste helt præcist, hvad det er for symptomer folk har lige op til et hjertetilfælde, ville både de selv og sundhedspersonalet bedre kunne tage hånd om situationen. Men den viden er sparsom.
Skrevet af Berit Andersen d. i kategorien Hjertekar
Det er velkendt, at prognosen for patienter med hjertesvigt varierer i takt med, om patienterne har andre sygdomme, der påvirker hjertet, herunder atrieflimren eller diabetes.
Skrevet af Berit Andersen d. i kategorien Hjertekar
Når det gælder kølebehandling efter hjertestop er det optimale 48 timer og ikke 24 timer, som er standard i dag. Den forlængede køletid gør nemlig en positiv forskel for evnen til at huske.
Skrevet af Berit Andersen d. i kategorien Hjertekar
Efter en blodprop i hjernen rammes en af hver tre patienter af en depression. Og nu tyder forskning på, at man især skal holde øje med symptomer på depression i den kvindelige del af patienterne.
Skrevet af Annette Lausten d. i kategorien Mave og tarm
Forsøg med at bruge patientens eget fedtvæv til behandling af fistler viser lovende resultater. Behandlingen er autolog og har ingen fordyrende mellemled.
Behandling af lungepatienter var i fokus, da Det Etiske Råd i sidste uge på en stort anlagt konference helt usædvanligt beskæftigede sig med, hvordan der prioriteres i det danske sundhedsvæsen.
ERS2018 var ikke blandt de kongresser, hvor det væltede med nyheder. Men for Anders Løkke, overlæge på lungemedicinsk afdeling ved Aarhus Universitetshospital, var der alligevel interessant ny viden.
Hvis man vidste helt præcist, hvad det er for symptomer folk har lige op til et hjertetilfælde, ville både de selv og sundhedspersonalet bedre kunne tage hånd om situationen. Men den viden er sparsom.